Robert G. Edwards

Robert G. Edwards, Robert Geoffrey Edwards 27.9.1925-10.4.2013, britisk fysiolog, professor emeritus ved Cambridge University. I 1958 blev han ansat ved National Institute for Medical Research i London. I 1963 kom han til Cambridge University, hvor han 1985-89 virkede som professor i human reproduktion.

Allerede i 1950'erne forskede Robert G. Edwards i biologien bag den menneskelige forplantning og arbejdede på at skabe de betingelser, der skal til, for at et menneskeligt æg kan befrugtes uden for organismen, såkaldt in vitro-fertilisering (IVF). Det var lykkedes andre at befrugte æg fra kaniner in vitro, men mange forhold viste sig at være helt anderledes for det menneskelige æg. Robert G. Edwards viste bl.a., hvordan menneskelige æg modner, hvordan modningen reguleres af forskellige hormoner, og hvornår ægget er mest modtageligt for at blive befrugtet. I 1969 lykkedes det ham for første gang at befrugte et menneskeligt æg i et reagensglas.

Sammen med gynækologen Patrick Steptoe udviklede han den metode, der udtager æg fra kvindens æggestokke, befrugter dem in vitro og endelig indfører et eller flere befrugtede æg i livmoderen (se kunstig befrugtning). I 1978 blev det første reagensglasbarn født. Siden er omkring 4 mio. børn blevet født som resultat af in vitro-fertilisering.

Robert G. Edwards og Patrick Steptoe oprettede i 1980 sammen privatklinikken Bourn Hall Clinic i Cambridge, verdens første center for IVF-behandling. Her ledede Edwards den videre forskning og udvikling af teknikkerne, indtil han gik på pension.

Robert G. Edwards blev i 2010 tildelt nobelprisen i fysiologi/medicin for udviklingen af in vitro-fertilisering.