Faktaboks

Robert Furchgott
Født
1916
Død
2009

Robert Furchgott, 1916-2009, amerikansk biokemiker og farmakolog; 1956-88 professor i farmakologi ved State University of New York. Fra 1950'erne udarbejdede han metoder til at undersøge, hvilke faktorer der medvirker ved ændringer af blodkars udvidelse respektive sammentrækning. Han kunne i 1980 påvise, at der i blodkarrenes inderste cellelag (endothel) dannes et blodkarudvidende stof, som han kaldte endothelium-derived relaxing factor (EDRF), men han var ikke i stand til at identificere stoffet. I 1986 påviste Ferid Murad og Louis Ignarro, at EDRF er identisk med nitrogenoxid.

De modtog alle tre nobelprisen i fysiologi/medicin i 1998 for udforskningen af nitrogenoxids biologiske rolle som signalstof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig