Richard E. Taylor var en canadisk fysiker, fra 1968 ansat ved Stanford Linear Accelerator Center (SLAC) i Californien, USA.
Richard E. Taylor fik sammen med Henry W. Kendall og Jerome I. Friedman nobelprisen i fysik i 1990 for eksperimenter med uelastisk elektronspredning på protoner.
Eksperimenterne, der fandt sted ved SLAC i 1967-1968, gav resultater, der var vanskelige at forstå. Det lykkedes først, efter at James Daniel Bjorken og Richard P. Feynman havde fortolket dem teoretisk i 1969. Ifølge Feynman viste resultaterne, at protonen består af såkaldte partoner i form af punktformige spredningscentre.
Sammen med Richard P. Feynmans teori om partoner blev eksperimenterne af stor vigtighed for erkendelsen af kvarker ca. 1975.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.