Pierre Curie

I 1880 opdagede Pierre sammen med sin bror Jacques Curie (1855-1941) piezoelektriciteten, som han derefter udnyttede til konstruktion af et meget fintmærkende nulelektrometer. I 1882 blev han laboratorieleder ved den nyoprettede École municipale de physique et chimie i Paris. Her undersøgte han i en årrække magnetisme samt symmetrier i krystaller. Han formulerede Curies lov for paramagnetisme og opdagede, at ferromagnetiske materialer ved en bestemt temperatur, senere kaldet Curietemperaturen, skifter fra ferromagnetisk til paramagnetisk opførsel.

I 1896 begyndte hans samarbejde med hustruen, Marie Curie. Deres banebrydende studier af radioaktive stoffer foregik for det meste i Pierre Curies laboratorium. Hans bidrag til arbejdet bestod for en stor del af præcisionsmålinger. Fx målte Pierre Curie og en assistent i 1903, at et gramatom radium afgav 22,5 kcal/h; dermed bestemte de som de første varmeafgivelsen fra et radioaktivt stof.

Pierre Curie døde i 1906 på tragisk vis, da han på en brolagt vej var så uheldig at glide og falde, hvorefter han blev kørt over af en hestevogn. Halvandet år før var han blevet udnævnt til professor i fysik ved Sorbonne. I 1910 vedtog en international kongres at opkalde en enhed for radioaktivitet efter Pierre Curie.

Pierre og Marie Curie var forældre til Irène Joliot-Curie, som også modtog en Nobelpris i kemi.

• Marie Curie
• fysik
• radioaktivitet
• paramagnetisme
• ferromagnetisme
• Nobelprisen
• modtagere af Nobelprisen i fysik