Diamond-Dybvig-modellen har fået stor betydning for forståelsen af bankers rolle og handlemåde og derigennem blandt andet for, hvad der skaber finanskriser, og hvordan de kan undgås. Modellen forklarer, hvordan bankernes grundlæggende forretningsmodel går ud på at modtage almindelige kortfristede (dvs. likvide) indskud, som de benytter til selv at yde langfristede (dvs. illikvide) udlån. Denne omdannelse af likvide til illikvide midler er meget nyttig for samfundsøkonomien. Det skyldes, at det er vigtigt for private husholdninger, der leverer indlånene, at have sikkerhed for at kunne hæve dem igen med kort varsel, eksempelvis til brug for uforudsete udgifter. Omvendt har virksomheder og boligkøbere, der har behov for lån til finansiering af deres aktiviteter, brug for sikkerhed for, at de ikke pludselig bliver tvunget til at betale deres lån tilbage før den aftalte tid. Samtidig medfører situationen imidlertid en iboende sårbarhed for bankerne: Hvis indskyderne pludselig får en fornemmelse af, at banken ikke vil være i stand til at udbetale deres indskud, kan det udløse et bankstormløb, hvor mange kunder ønsker at hæve deres indskud på samme tid. Eftersom indskuddene samtidig er bundet i langfristede placeringer, kan det medføre, at selv en i øvrigt sund bank får akutte likviditetsproblemer og i sidste ende må lukke. På den måde kan selv ubegrundede rygter om, at en bank er i vanskeligheder, udløse et stormløb og dermed ende som selvopfyldende forventninger.
Sådanne bankstormløb var blandt andet et hyppigt fænomen under Den Store Depression i USA. Ifølge Diamond-Dybvig-modellen kan de imidlertid forhindres ved at indføre offentlige indskydergarantier, eller ved at staten eller centralbanken i nødsfald optræder som en ekstraordinær sidste låneinstans i forhold til banker, der er ramt af en akut likviditetskrise. Indsigten fra Diamond-Dybvig-modellen er dermed et vigtigt grundlag for den moderne forskning i finansielle kriser og for den makroprudentielle politik, som har fået en mere fremtrædende rolle siden Finanskrisen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.