Octavio Paz

Octavio Paz, 1914-1998, mexicansk forfatter. Octavio Paz udgav sit første digt som 17-årig i 1931, samme år han tog initiativ til tidsskriftet Barandal. Det var indledningen til et livslangt engagement som kunstner og intellektuel, der gjorde Octavio Paz til en af 1900-tallets mest markante og kontroversielle mexicanske kulturpersonligheder.

Hans virke omfatter foruden den skønlitterære produktion en utrættelig indsats som kulturessayist, tidsskriftredaktør, kritiker og polemisk debattør samt diplomatisk aktivitet, bl.a. som sit lands ambassadør i Indien, et embede, han imidlertid forlod i protest mod mexicanske myndigheders nedskydning af demonstrerende studenter i 1968.

I Octavio Paz' skønlitterære produktion, der helt overvejende består af lyrik, er et tilbagevendende tema selve det digteriske sprog, der kan sprænge den umiddelbare virkelighed og genskabe en tabt, mytisk helhed. Hans udgangspunkt er mexicansk, men som intellektuel, belæst og berejst er han samtidig universalist, og hans digtning præges bl.a. af den personlige kontakt i 1930'erne med europæiske surrealister og senere i Indien med buddhistisk tankegang.

Octavio Paz modtog Nobelprisen i 1990, og hans værker er oversat til mange sprog, således også til dansk, bl.a. digtsamlingen La estación violenta (1958, da. Den voldsomme årstid, 1986) og de kulturfilosofiske essays El laberinto de la soledad (1950, da. Ensomhedens labyrint, 1986). La llama doble (1993, da. Den dobbelte flamme, 1997) behandler kærlighedsbegrebet gennem tiderne og faren ved tabet af "sjæl" i den moderne vestlige verden.