Faktaboks

Nicholas Murray Butler
Født
2. april 1862, Elizabeth, New Jersey, USA
Død
7. december 1947, New York City, New York, USA
Nicholas Murray Butler

Nicholas Murray Butler, 1924.

Af /Library of Congress.

Nicholas Murray Butler var en amerikansk pædagog og fredsaktivist.

Butler tog eksamen i pædagogik fra Columbia University, reorganiserede senere læreruddannelsen og var 1902-1945 rektor for universitetet, som han gjorde til et af de mest fremtrædende i USA.

Som modstander af isolationisme arbejdede han for at engagere USA i international politik og modtog i 1931 sammen med Jane Addams Nobels Fredspris for sin indsats i forbindelse med fredsplanen, Kellogg-Briand-pagten 1928, som forpligtede nationerne til at fraskrive sig retten til krig som politisk instrument.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig