Miljöpartiet de Gröna

Efter Tjernobylkatastrofen i 1986 fik partiet sit parlamentariske gennembrud ved valget i 1988 med 5,5 % af stemmerne. Partiet gled ud af Riksdagen i 1991, men vendte i 1994 tilbage med 5 % af stemmerne og 18 mandater. Ved riksdagsvalgene i 1998 og 2002 fastholdt partiet sin tilslutning trods mindre tilbagegang. I en række vigtige sager var det støtteparti for Göran Perssons socialdemokratiske regering til 2006.

Ved valget i 2006 opnåede partiet 5,2 % af stemmerne, og ved valget i 2010 fik det en fremgang, idet det opnåede 7,3 % og hermed 25 mandater i Riksdagen. Ved valget i 2014 mistede partiet et mandat. Miljöpartiet de Gröna indgik imidlertid i regering med Stefan Lövfen som statsminister.

Valget i 2018 faldt stemmeandelen til 4,4 %, hvilket gav en tilbagegang på ni mandater. Partiet fortsatte alligevel som en del af Löfvens topartiregering, som dog først var et forretningsministerium under den langstrakte regeringsdannelsesperiode.

Da Stefan Löfven afgik som statsminister i november 2021 og Magdalena Andersson blev ny statsminister, skete der også det særlige, at den borgerlige opposition med støtte fra Sverigedemokraterna fik vedtaget sit forslag til statsbudget. Det betød, at Miljöpartiet skulle være med til at administrere på baggrund af en finanslov, der indeholdt en række elementer, som partiet ikke kunne acceptere.

Derfor trådte Miljöpartiet ud af regeringen, hvad der også gav mulighed for at føre en klarere politik på de miljø- og klimamæssige områder, som er afgørende for partiet – og for vælgernes opfattelse af partiets eksistensberettigelse.

Miljöpartiet genvandt hen over sommeren den tabte vælgertilslutning og stod i august 2022 i flere målinger til godt 5 %, altså over spærregrænsen på 4 %. Formodentlig bidrog de mange klimarelaterede problemer i Europa (og andre steder) i løbet af sommeren 2022 til partiets fremgang.

Ved riksdagsvalget 11. september 2022 fik partiet et resultat på linje med meningsmålingerne, idet man fik 5,1 % af stemmerne, hvilket gav en mandatfremgang på 2, til 18. Mandatfremgangen var ikke stor, men dog bemærkelsesværdig i en situation, hvor fem af de andre etablerede partier faktisk mistede mandater. Fremgangen kan til dels skyldes, at partiet under valgkampen holdt fast i klimaproblemernes vigtighed og modstanden mod at bygge nye, moderne atomkraftværker i en situation, hvor klimaspørgsmål generelt stod relativt lavt på de fleste af de andre partiers dagsorden.

I SBCs store måling af partiernes vælgertilslutning (DN 2. juni 2023) står Miljöpartiet til 4,1 %, altså en tilbagegang siden valget i 2022, som bringer partiet i faretruende nærhed af spærregrænsen på 4 %. En mulig forklaring er de to språkrörs (partilederes) åbenbare vanskeligheder med at trænge igennem i et politisk landskab, der mere og mere domineres af kampen mellem Socialdemokraterna på den ene side og regeringen og dens støtteparti på den anden, og det endda selv om klimaproblemerne spiller en betydelig rolle i den diskussion.

Den 15. juni 2023 meddelte Per Bolund, at han ville afgå som språkrör ved partiets kongres i efteråret 2023. Han agtede også at nedlægge sit riksdagsmandat. Bolunds egne begrundelser for beslutningen var ikke overraskende ønsket om at "prøve noget andet", og at han "nu har gjort sit".

Bolunds beslutning åbnefr for en debat om, hvem der skal være hans afløser – men også for en intensivering af debatten om, hvorvidt Miljöpartiet ville vinde på at droppe systemet med to språkrör og i stedet kun have én partileder, som så måske ville kunne tegne partiets politiske profil med større kraft og mere klarhed, end det på det seneste har været tilfældet.

Samtidig med at debatten om valg af ny språkrör fortsætter, offentliggjorde DN og Ipsos resultaterne af oktober måneds meningsmåling. Her stod Miljöpartiet til 5 %, altså kun en anelse bedre end før sommeren.

På Miljöpartiets kongres i Örebro (17.-19. november 2023) viste det sig, at 57 % af de delegerede gik ind for at fortsætte med to språkrør, og på kongressens sidste dag blev det så bestemt, at Märta Stenevis nye kollega skulle være Daniel Helldén. Han vandt dog kun valget mod udfordreren Magnus Wåhlin med mindst mulig marginal, nemlig 131 mod 130 stemmer. Iagttagere hæfter sig ved, at de to kandidater til posten som nyt språkrör repræsenterer to forskellige tilgange til, hvad Miljöpartiet skal stå for. Helldén står her for en linje, der absolut vil lægge hovedvægten på klima og miljø, mens Wåhlin (og Stenevi) lægger vægt på, at partiets generelle politiske profil også skal være bredere end nu, dvs. man skal kunne engagere sig i alle typer af politiske og samfundsmæssige spørgsmål.

I begyndelsen af februar 2024 meddelte Märta Stenevi, at hun afgår som språkrör. Det er lidt uklart, hvad grunden er, men der nævnes både politiske og personlige forhold, som kan have spillet ind på Stenevis beslutning.

28. april 2024 valgtes Amanda Lind uden modkandidater til nyt språkrör i Miljöpartiet. Hun er velkendt i partiet (og udenfor), idet hun har været aktiv i partiet i godt 25 år, ligesom hun var partisekretær 2016-2018 og minister i Löfvens koalitionsregering 2019-2021. Hun blev i 2022 medlem af Riksdagen.

Milöpartiet var i den seneste meningsmåling gået lidt frem, til knapt 6 %.

• fredsbevægelsen
• miljøpolitik
• svensk politik efter 2002

• Miljöpartiet de Gröna