Martin Luther King Jr.; MLK
Martin Luther King. Fotografi fra 1960'erne.
Martin Luther King var en amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper. I 1950'erne og 1960'erne var han en af lederne af den ikke-voldelige kamp for sortes rettigheder i USA.
I forbindelse med en stor demonstration i Washington D.C. holdt han i 1963 den berømte tale I have A Dream. Han blev fængslet 29 gange i løbet af sit liv. I 1964 blev han tildelt Nobels Fredspris. Den 4. april 1968 blev Martin Luther King dræbt af en snigskytte.
Martin Luther King blev født i Atlanta, og både hans far og hans morfar var baptistpræster. Han valgte selv at blive præst, læste ved Crozer Theological Seminary i Pennsylvania i årene 1948-1951, derefter ved Boston University, og i 1955 fik han en doktorgrad.
Han fik sit første kald i Montgomery, Alabama, og her blev han allerede fra december 1955 involveret i de sortes boykot af de raceinddelte offentlige busser. King, der tidligt blev påvirket af Gandhis ikke volds-filosofi, var året efter talsmand for protestaktionen, som endte med sejr for de sorte, da raceadskillelsen i busserne blev ophævet.
I 1957 dannede King Southern Christian Leadership Conference, SCLC, der blev et samlingspunkt for den spirende borgerrettighedsbevægelse, især efter at King i 1960 flyttede til Atlanta. I de følgende år gennemførte SCLC og andre organisationer en række kampagner mod raceadskillelsespolitikken i Syden.
De fredelige protester, bl.a. protestmarcher og sit-down-demonstrationer, blev flere steder mødt med voldelige angreb fra myndighedernes og civiles side, og under en kampagne i Birmingham, Alabama i 1963 blev King og flere andre fængslet.
Den 28. august 1963 ledte Martin Luther King sammen med andre fremtrædende borgerrettighedsforkæmpere en march i Washington, D.C.. Denne march samlede ca. 250.000 mennesker, der kom fra hele landet for blandt andet at vise deres til støtte til en borgerrettighedslov, der ville gøre sydstaternes diskriminering ulovlig.
Under marchen i Washington i 1963 holdt Martin Luther King sin berømte I have a dream -tale, hvori han fremsatte sin vision om et retfærdigt samfund uden raceskel. Året efter modtog han Nobels Fredspris. Kampagnerne, der bevægede sig fra protest mod raceadskillelse til kamp for stemmeret og økonomisk integration, bidrog til at skabe en landsdækkende opinion, som også omfattede mange liberale hvide, og bl.a. på den baggrund gennemførte Johnsonadministrationen i perioden 1964-68 flere borgerrettighedslove.
Kings ikke-volds-strategi blev fra 1965 og især med proklamationen af Black Power i 1966 sat under pres. Radikale unge i de sorte storbyghettoer mente, at udviklingen gik for langsomt, og dannede derfor nye militante organisationer; samtidig blev borgerrettighedsbevægelsen infiltreret af FBI. King fastholdt imidlertid ikke-volds-princippet og pegede på nødvendigheden af at danne alliancer på tværs af racemæssige og sociale skel. I 1968 indledte han således Poor People's Campaign, der skulle skærpe opmærksomheden på USA's mange fattige uanset hudfarve og religion.
Under et besøg i Memphis, Tennessee, den 4. april 1968 til støtte for strejkende sorte renovationsarbejdere blev Martin Luther King dræbt af en snigskytte, mens han stod på en hotelbalkon. En hvid mand blev pågrebet, tilstod mordet og idømtes 99 års fængsel, uden at det lykkedes at klarlægge motiverne.
Martin Luther Kings betydning lå i at forbinde et åndeligt modstandspotentiale i traditionel sort protestantisk religion med et ansvar for politisk handling. Han gav store grupper af sorte et håb og byggede bro mellem hvide liberale og intellektuelle i Nordstaterne og en ny generation af sorte, der havde fået mulighed for college- og universitetsuddannelse.
I sin ret korte politiske løbebane blev King en enestående skikkelse, som åbnede nye veje for marginaliserede grupper.
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.