Faktaboks

Malala Yousafzai
Født
12. juli 1997

Malala Yousafzai under sin tale i Europa-Parlamentet i forbindelse med modtagelsen af Sakharov-prisen i 2013.

.

Malala Yousafzai er en pakistansk aktivist og Nobelprismodtager.

Malala Yousafzai stammer fra Swat-dalen, hvor det pakistanske Taleban i en periode forbød skolegang for piger. I 2009 skrev hun en blog under pseudonym for BBC, hvor hun beskrev livet under Taleban og blev fortaler for pigers ret til skolegang i området.

Malala Yousafzai blev internationalt kendt for sin indsats, og d. 9. oktober 2012 blev hun hårdt såret i et attentatforsøg begået af Taleban, mens hun var på vej hjem i en skolebus. Hun blev overført til behandling på et hospital i Birmingham, og har siden levet med sin familie i Storbritannien.

Attentatforsøget gav øget opmærksomhed på hendes indsats, både internt i Pakistan og internationalt. Malala Yousafzai talte i FN d. 12. juli 2013, i oktober 2013 blev hun tildelt Sakharov-prisen og året efter Nobels fredspris, sidstnævnte delt med den indiske aktivist Kailash Satyarthi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig