Konrad Lorenz

Konrad Lorenz var en østrigsk zoolog. Han anses for grundlæggeren af adfærdsbiologien (etologi), som er studier af dyrs adfærd ved naturvidenskabelige metoder.

I 1973 modtog Konrad Lorenz nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med adfærdsbiologerne Karl von Frisch og Nikolaas Tinbergen. I sine tidlige arbejder beskæftigede Lorenz sig med instinktiv adfærd, især hos fugle. Han påviste bl.a. eksistensen af fænomenet prægning, som indebærer, at meget tidlige ydre påvirkninger af dyreunger har betydning for deres adfærd som voksne.

Han fremførte, at dyr er genetisk styrede til at lære og bearbejde netop de informationer, der har betydning for deres overlevelse (Er redete mit dem Vieh, den Vögeln und den Fischen, 1949, på dansk På Talefod med Dyrene, 1953). Senere overførte han sine idéer til menneskets adfærd og koncentrerede sig om det biologiske grundlag for menneskets socialadfærd og aggression.

I en populær bog, Das sogenannte Böse (1963, på dansk Det såkaldt onde, 1965), argumenterer han for eksistensen af et medfødt grundlag for menneskets krigeriske adfærd. Konrad Lorenz var medstifter og 1961-1973 leder af det berømte Max-Planck-Institut for adfærdsfysiologi; der ligger i Seewiesen i Tyskland.