Oe Kenzaburo var en japansk forfatter, der i 1994 modtog Nobelprisen i litteratur.
Som i debutnovellen "Fangsten" (1958, dansk titel: Japans stemme, 1965) beskriver Oe i sine tidlige værker den unge generations klaustrofobiske fornemmelse i efterkrigstidens Japan under den amerikanske besættelse; med sex og vold som nøgleord udgav han en række provokerende værker.
Fødslen af hans retarderede søn i 1963 blev et vendepunkt i hans forfatterskab og gav ham anledning til at skrive romanen En privat sag (1964, på dansk i 1969). Med sin vigtigste roman, Fodboldkampen i 1860 (1967, dansk titel: Tid til fodbold, 2000), forsøgte han at finde rødderne til den oprørske studenterbevægelse, der led nederlag i 1960. Som fortaler for demokrati og mod kernevåben skrev han værker som Lær os at vokse fra vort vanvid (1969, på dansk i 1988) og M/T – og fortællingen om De Store Skoves Under (1986, på dansk i 1996).
Da Oe modtog Nobelprisen i 1994, erklærede han, at han ikke længere ville skrive romaner. Siden udgav han dog bl.a. Saltomortale (1999, Omvendelse) som en syntese af romantrilogien Det flammende træ (1993-1995). I trilogien Det forbyttede barn (2000), Den sørgmodige dreng (2003) og Farvel, mine bøger! (2005) vendte han tilbage til det selvbiografiske stof i en raffineret komposition.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.