Kazuo Ishiguro

Både debutromanen A Pale View of Hills (1982, dansk De fjerne blå bjerge, 1984) og An Artist of the Floating World (1986, dansk Kunstner i den flydende verden, 1988) har baggrund i Japan før, under og efter 2. Verdenskrig. Jeg-fortællerne Etsuko, der fortæller sin historie fra sin nye tilværelse i England, og Masuji Ono, der stadig bor i Japan, afslører sig gradvis som moralsk belastede i forhold til deres nærmeste. Særlig Onos historie som kunstmaler, der i krigens skygge svigter ikke bare kunsten, men også de ægte kunstnere, viser Ishiguros virtuose brug af den upålidelige fortæller, som er karakteristisk for hovedparten af forfatterskabet.

Ishiguros store internationale gennembrud kom med The Remains of the Day fra 1989 (dansk Resten af dagen, 1989, filmatiseret 1993). Romanen vandt Booker-prisen og flere andre priser. Fortælleteknikken er som i de to første romaner præget af underdrivelser, antydninger og udeladelser, som falder tilbage på fortælleren. Her er der tale om en arketypisk britisk butler, Stevens, som fra romanens nutid, 1956, ser tilbage på sit liv på en herregård, hvor godsejeren op mod 2. Verdenskrig plejede omgang med nazister. Stevens' egen rolle er præget af blind loyalitet mod herskabet og professionens krav. Det afsløres gradvis, at livet som butler for Stevens har forhindret et egentligt liv med kærlighed og ægteskab.

Ishiguros fokusering på fortrængninger, som afdækkes gradvis og indirekte af fortællerne selv, iscenesættes i romanen The Unconsoled (1995, dansk Koncerten, 1996) i et surrealistisk univers. Vi følger koncertpianisten Ryder i en unavngiven europæisk by, hvor han skal give koncert. Hans problem er især, at alle mulige mennesker synes at ville ham noget, og han trækkes rundt i et univers, hvor han på absurd vis oftest ikke ved, hvor han befinder sig. Romanen bør læses med et blik for absurd humor.

When We Were Orphans (2000, dansk Vi forældreløse, samme år), er en underfundig pastiche på den klassiske kriminalroman a la Sherlock Holmes, men den er også en eksistentiel fortælling om erindringens natur, hvis flygtighed står i grel modsætning til krimiens insisteren på psykologisk og social orden. Hovedpersonen, mesterdetektiven Christopher Banks, foretager i romanens nutid, 1930'erne, en rejse fra London tilbage til Shanghai, hvor han som barn mistede sine forældre under mystiske omstændigheder. Her får han sin sag for.

Med Never Let Me Go (2005, dansk Slip mig aldrig, samme år, filmatiseret 2010) bevæger Ishiguro sig ind i science fiction-genren, som her er blandet med kostskoleromanens univers. Romanen er en grum historie om et samfund, der tillader kloning af mennesker med henblik på transplantationer. Igen er underdrivelse og pokeransigt forfatterens stærke våben. Fortælleren Kathy er dog blandt de mest sympatiske af Ishiguros jeg-fortællere, og hun opruller på rørende vis sin barndoms venskab med Tommy, Ruth og alle de andre kloner på den idylliske kostskole Hailsham.

Ishiguro har især i sin tidlige karriere udgivet flere noveller, og han har også praktiseret og skrevet musik. Samlingen Nocturnes (2009, dansk Nocturner, 2010) er dog uden tvivl den betydeligste, og tematisk er de fem noveller forankret i musik. Her skal fremhæves den første af dem, "Crooner", hvor et ældre ægtepar, begge amerikanske filmstjerner, er taget til Venedig for at tage afsked med hinanden, simpelthen fordi forventningspresset tilskriver, at også de bliver skilt.

I The Buried Giant (2015, dansk Den begravede kæmpe, samme år) er handlingen henlagt til et drømmeagtigt middelalderunivers, hvor et ægtepar forsøger at finde frem til deres søn. På en længere rejse, en middelalderlig quest, møder de både trolde og drager i et mytisk univers, hvor man også kan møde figurer kendt fra Arthur-digtningen såsom Sir Gawain. Romanen foregår i en historisk tid, hvor England stadig ikke har fundet en national identitet, og Ishiguro benytter det middelalderlige univers som et spejl på konflikter i nutidens Storbritannien. Samtidig er romanen endnu en tematisk afsøgning af grænserne for og værdien af hukommelse og minder.

Klara and the Sun (2021, dansk Klara og solen, samme år)opererer i et fiktivt univers, hvor børn kan få en kunstig ven, en robot, der er trænet til at trøste og være til stede, når børnene har brug for det. Jeg-fortælleren er en sådan robot, Klara, som efter en tid i en butik med robotter bliver solgt som pigen Josies personlige ven. Ishiguro har igen skabt en rørende og tankevækkende roman, som har et ikke ubetydeligt komisk element, eftersom Klara ser verden fra et ret specielt perspektiv.

Ishiguro har velvilligt stillet sig til rådighed for adskillige interviews, mange af dem tilgængelige på internettet. Han har også deltaget på konferencer om ham selv og afholdt flere offentlige forfatteraftener. Anbefales kan desuden hans Nobelpris-tale fra 2017, som er udgivet som "My Twentieth Century Evening and Other Small Breakthroughs."

• Storbritanniens litteratur
• science fiction