Jules Bordet var en belgisk læge, der modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi i 1919 for sin forskning inden for immunologi og bakteriologi.
Bordet fandt i 1901 en gruppe af proteiner i blodet, nu kendt som komplement, der ved binding til et antigen-antistof-kompleks (komplementreaktionen) medvirker til udvikling af immunitet. Opdagelsen blev grundlaget for udviklingen af flere diagnostiske prøver, fx Wassermans reaktion ved syfilis. Bordet fandt i 1906 kighostebakterien (Bordetella) og udviklede en kighostevaccine.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.