José Saramago

José Saramago, 1922-2010, portugisisk forfatter af romaner, digte, drama, essays og en bog om Portugal; det betydeligste forfatterskab i de portugisisk sprogede landes litteratur siden Fernando Pessoa og Guimarães Rosa.

Saramago stammer fra beskedne kår på landet og blev uddannet som maskinarbejder, men havde meget forskellig beskæftigelse, før han kunne leve af sine bøger. Han tilsluttede sig tidligt Portugals Kommunistiske Parti og har siden fastholdt dette politiske standpunkt.

Han debuterede som neorealistisk forfatter med romanen Terra do Pecado (1947, Syndens land) og havde allerede et ganske stort værk bag sig, inden han i 50-års-alderen til fulde afslørede sit helt enestående fortælletalent og bevægede sig mod en position som sit lands førende fiktionsforfatter.

Romanen Levantado do Chão (1980, Løftet fra jorden) blev forfatterskabets kvalitative vendepunkt, men det virkelige gennembrud kom med Memorial do Convento (1982, da. Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige passarola, 1988).

Denne fortælling, som finder sted i 1700-t.s sene barok og handler om bygningen af et grotesk stort kloster, gav Saramago den perfekte grobund for videreudviklingen af sin karakteristiske ironiske fortælleform. Forfatterskabet forløbige højdepunkt er O Ano da Morte de Ricardo Reis (1984, da. Det år Ricardo Reis døde, 1989); en underfundigt sørgmodig roman om Fernando Pessoas "heteronym" Ricardo Reis.

Sin rolle som konsekvent mytenedbryder fik Saramago for alvor afprøvet med O Evangelho segundo Jesus Cristo (1991, da. Jesusevangeliet, 1995), hvis barokke skildring og særegne version af evangeliernes historie vakte så stor skandale i det katolske Portugal, at forfatteren valgte at fortrække fra Lissabon til et frivilligt eksil på Lanzarote.

Hans senere romaner fastholder usvækket forfatterskabets grundlæggende stilistiske og filosofisk-politiske karakteristika, men synes at antage en stadig mere allegorisk fremstillingsform med et universelt og almenmenneskeligt sigte.

Flere foreligger på dansk, fx En fortælling om blindhed (1998) og En beretning om klarsyn (2005). 1992 modtog han de portugisisktalende landes fornemste litterære pris, Camões-prisen, og i 1998 nobelprisen, den første til portugisisk litteratur.