John Hicks

Hicks blev uddannet i Oxford, og herefter underviste han i økonomi ved London School of Economics i perioden 1926-1935. I årene 1935-1938 var han tilknyttet University of Cambridge, og efter en periode ved University of Manchester (1938-1946) vendte han tilbage til Oxford.

Hicks var meget alsidig og produktiv. Han mente selv, at hans bidrag til en teori om økonomisk historie var væsentlige, men andre vil nok betragte Value and Capital (1939) som hans hovedværk. Denne bog og mange andre bidrag til generel ligevægtsteori og velfærdsteori var begrundelsen for, at han i 1972 fik Nobelprisen i økonomi sammen med K.J. Arrow.

Blandt hans første arbejder (sammen med briten R.D.G. Allen (1906-1983)) var en genopdagelse af russeren Slutskys resultater om efterspørgselsfunktioners egenskaber, og flere af hans bidrag indgår i dag i grundlæggende mikroøkonomi. Også indenfor velfærdsteorien var Hicks nyskabende, og han var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af den generelle ligevægtsteori.

Blandt makroøkonomer er Hicks kendt som popularisator af og bidragyder til Keynes' General Theory (1936) gennem sin artikel "Mr. Keynes and the Classics" (1937). Der findes ikke mange områder inden for økonomisk teori, som Hicks ikke har givet selvstændige og eftertænksomme bidrag til.

• efterspørgsel
• velfærdsteori

• Nobelprisen i økonomi 1972