John Bardeen var en amerikansk fysiker. Bardeen var den første, som to gange modtog nobelprisen i fysik. Første gang i 1956 sammen med W.B. Shockley og W.H. Brattain for opdagelsen af transistoreffekten og udviklingen af de første transistorer. Anden gang i 1972 sammen med L.N. Cooper og J.R. Schrieffer for deres grundlæggende teori til beskrivelse af superledning (BCS-teorien). Bardeen var uddannet på Princeton University. 1935-1938 var han tilknyttet Harvard University, 1938-1941 ansat på University of Minnesota og 1941-45 ved Naval Ordnance Laboratory. 1945-1951 arbejdede Bardeen hos Bell Telephone Laboratories med udviklingen af transistorer, og 1951-1975 var han professor på University of Illinois, hvor arbejdet med superledning fandt sted.
Forstå aktuelle begivenheder
Grøn Trepart
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Mellemøsten i krig
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Krigen i Ukraine
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.