Jack Steinberger var en tysk-amerikansk højenergifysiker. Han modtog nobelprisen i fysik i 1988.
Steinberger kom til USA i 1934 og blev amerikansk statsborger i 1943. Han var professor ved Columbia University i årene 1950-1971. Fra 1968 var han tilknyttet CERN i Schweiz. I 1960'erne udviklede han sammen med L.M. Lederman og M. Schwartz eksperimenter, der påviste eksistensen af μ-neutrinoen (myon-neutrinoen). Opdagelsen, der blev gjort i 1962, underbyggede standardmodellen for elementarpartikler. Steinberger fik sammen med Lederman og Schwartz nobelprisen i fysik i 1988.
Kommentarer (2)
skrev Peter E. Christensen
Apropos jeres skriverier om fake news. Denne artikel er forældet og blevet lidt fake news. Manden døde nemlig sidste år.
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Vi har nu opdateret artiklen.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.