Institut de Droit international, privat internationalt akademi af videnskabsmænd inden for de juridiske discipliner folkeret og international privatret, stiftet 8.9.1873 i Belgien. Instituttets formål er især fremme af international ret og studiet af den. Instituttet nedsætter udvalg, som bearbejder internationalretlige emner og fremsætter resolutionsforslag til drøftelse og vedtagelse på plenummøder, der finder sted hvert andet år i skiftende lande. Antallet af medlemmer kan ikke overstige 132. Instituttet blev tildelt Nobels Fredspris i 1904.

Institut de Droit internationals hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig