Henri Dunant var en schweizisk forretningsmand og velgører. Han grundlagde Røde Kors og modtog som den første Nobels Fredspris.
Efter i 1859 at have overværet det blodige slag ved Solferino i Italien skrev Henri Dunant bogen Un souvenir de Solférino (1862, dansk: Erindringer fra Solferino, 1936), hvori han foreslog dannelsen af neutrale korps i alle lande til hjælp for sårede soldater.
I 1863 blev Den Internationale Røde Kors Komité grundlagt, og i 1864 blev den første Genèvekonvention underskrevet, der giver sanitetspersonale, som bærer Røde Kors-mærket, beskyttelse i krigszoner. Herefter blev der hurtigt oprettet mange nationale Røde Kors-selskaber, fx Dansk Røde Kors, og Henri Dunant opnåede stor berømmelse.
Hans humanitære engagement var imidlertid medvirkende til, at han i 1867 gik fallit. Henri Dunant trak sig herefter tilbage og levede i mange år i ubemærkethed, indtil en journalist i 1895 fandt ham på et alderdomshjem. Han kom igen til ære og værdighed og var i 1901 sammen med den franske pacifist Frédéric Passy den første, der fik Nobels Fredspris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.