Harry Markowitz

Markowitz blev uddannet ved University of Chicago, hvorfra han blev ph.d. i 1954. Herefter var han i en årrække tilknyttet RAND Corporation i Los Angeles og andre forskningscentre.

I årene 1982-1994 var han professor i finansiel økonomi ved Baruch College of the City University of New York, og fra 1994 var han forskningsprofessor ved Rady School of Management at the University of California, San Diego. Harry M. Markowitz modtog i 1990 nobelprisen i økonomi sammen med Merton H. Miller og William F. Sharpe.

Markowitz lagde i 1950'erne grundlaget for middelværdi-varians-analysen, som fik stor betydning for finansieringsteoriens udvikling, og som stadig er det centrale værktøj i styring af porteføljer af værdipapirer. Opfattes prisændringer over en periode som stokastiske variable, bestemmer denne analyse en portefølje af værdipapirer, der med mindst mulig varians opnår et givet middelafkast.

Markowitz' arbejder medførte, at finansieringsteori blev til en del af den økonomiske videnskab, og hans analyser udvikledes gennem bidrag af bl.a. Sharpe til CAPM, som i dag er den klassiske lærebogsmodel i finansiel analyse.

I forbindelse med sin forskning ved RAND udviklede Markowitz i 1962 programmeringssproget SIMSCRIPT til brug ved computersimulationer.

• økonomi
• finansiering