Emil Adolph von Behring var en tysk læge og bakteriolog. Behring arbejdede først som militærlæge og blev siden knyttet til Robert Kochs Bakteriologiske Institut i Berlin. Han opdagede i 1890 sammen med japaneren S. Kitasato (1852-1931), at overførsel af serum fra forsøgsdyr, der var immuniseret gentagne gange med stivkrampebakteriens giftstof (tetanustoksin), medførte beskyttelse af ikke-immuniserede dyr mod ellers dødelige doser af toksinet.
Han viste umiddelbart efter, at det samme gjaldt for beskyttelse mod difteribakteriens toksin og udviklede sammen med immunforskeren Paul Ehrlich et serum til behandling af difteri, som drastisk ændrede forløbet af denne livstruende sygdom, som dengang var meget udbredt især blandt børn.
Behring fik i 1901 den første nobelpris i medicin og fysiologi for sin opdagelse af passiv immunitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.