Den Nationale Dialogkvartet var navnet på et samarbejde mellem de fire største civilsamfundsorganisationer i Tunesien, der blev etableret, da den politiske demokratiproces brød sammen i sommeren 2013. Sammenbruddet skete grundet mistillid mellem de forskellige politiske aktører.

De fire organisationer i Den Nationale Dialogkvartet

Den Nationale Dialogkvartet bestod af fire organisationer: Fagforbundet Union générale tunisienne du travail (UGTT), industri- og arbejdsgiverorganisationen Union tunisienne de l’industrie, du commerce et de l’artisanat (UTICA), Tunesiens menneskeretsliga Ligue tunisienne pour la défense des droits de l’homme (LDTH) og den nationale advokatsammenslutning Ordre National des Avocats de Tunisie.

De fire organisationer modtog i 2015 sammen Nobels Fredspris. Begrundelsen fremhævede Dialogkvartettens "afgørende bidrag til bygningen af pluralistisk demokrati i i Tunesien i kølvandet på jasminrevolutionen i 2011".

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig