David Card

David Card er en canadisk økonom og professor ved University of California, Berkeley. Hans forskning ligger indenfor arbejdsmarkedsøkonomi. I 2021 fik han sammen med Joshua Angrist og Guido Imbens Nobelprisen i økonomi. De modtog alle prisen for deres bidrag indenfor forskningen i såkaldte naturlige eksperimenter, dvs. situationer, hvor en gruppe i øvrigt ensartede personer i en bestemt situation på grund af en pludselig tilfældig begivenhed behandles forskelligt. Sådan en situation giver gode muligheder for empirisk at måle effekter af tiltag, som det ellers kan være vanskeligt at få et størrelsesmæssigt indtryk af. Metoden spiller derfor i dag en vigtig rolle indenfor den empiriske økonomiske forskning. Angrist og Imbens delte den ene halvdel af prissummen for deres grundlæggende metodologiske bidrag i 1990’erne til udviklingen af tilgangen. Card modtog den anden halvdel for sin anvendelse af metoden til at skaffe overraskende og vigtig ny viden om arbejdsmarkedets funktionsmåde.

David Card har blandt andet brugt naturlige eksperimenter til at analyse effekterne på arbejdsmarkedet af ændringer i lovfæstede minimumslønninger, indvandring og uddannelse. Sammen med kollegaen Alan Krueger undersøgte han i et berømt studie virkningen på beskæftigelsen, da den lovbefalede minimumsløn i New Jersey i 1992 steg fra 4,25 til 5,05 dollars. Card og Krueger brugte dette som et naturligt eksperiment til at sammenligne den efterfølgende udvikling i beskæftigelsen i den lavtlønnede restaurationsbranche i henholdsvis New Jersey, hvor minimumslønnen var steget, og i den tilstødende del af nabostaten Pennsylvania, hvor minimumslønnen fortsat var uforandret. De fandt, at den højere minimumsløn ikke medførte nogen nævneværdige ændringer i beskæftigelsen, hvilket var i modstrid med den konventionelle formodning på det tidspunkt. Resultatet medførte derfor en stor interesse for spørgsmålet, der både ledte til en række andre empiriske undersøgelser, hvoraf mange bekræftede Cards og Kruegers resultat, og til nye forklaringer af arbejdsmarkedets funktionsmåde, der kunne forklare logikken bag resultatet. Eksempelvis kan en virksomhed, der har dominerende indflydelse (såkaldt monopsonmagt) på det lokale arbejdsmarked, have en interesse i at ansætte flere personer, når minimumslønnen stiger.

Et andet berømt naturligt eksperiment omhandlede virkningerne på arbejdsmarkedet af indvandring. I 1980 gav den cubanske regering uventet alle cubanere, der ønskede det, lov til at forlade landet. Det førte til, at 125.000 cubanere i løbet af det næste halvår udvandrede til USA. Alene i Miami medførte det en stigning i arbejdsstyrken på 7 procent. Card brugte dette naturlige eksperiment til at undersøge udviklingen i løn og beskæftigelse i Miami sammenlignet med fire andre amerikanske storbyer, der ikke havde oplevet den samme indvandring. Han fandt, at resultatet overraskende nok hverken blev en stigning i ledigheden eller et fald i lønningerne, som man på forhånd kunne have forventet. Igen førte denne opdagelse til en fornyet forskningsinteresse i at få en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan indvandring påvirker forskellige grupper på arbejdsmarkedet.

Card og Krueger har også brugt naturlige eksperimenter til at undersøge virkningen af at bruge flere resurser i uddannelsessystemet (f.eks. færre elever pr. lærer i skolen). Ifølge deres resultater var resurseanvendelsen vigtig for elevernes udbytte af skolegangen – et resultat, som senere er blevet bekræftet af en række andre forskeres studier.