Faktaboks

Christian René de Duve
Født
1917
Død
2013

Christian René de Duve, 1917-2013, belgisk læge og biokemiker. Duve blev i 1947 professor i fysiologisk kemi ved universitetet i Leuven, Belgien, hvorfra han var uddannet. I 1962 blev han professor i biokemi ved Rockefeller University i New York, og han har været direktør for det internationale institut for cellulær og molekylær patologi i Bruxelles.

Christian René de Duve isolerede i slutningen af 1940'erne ved ultracentrifugering af mekanisk sprængte celler de mikroskopiske cellebestanddele (organeller), som kaldes lysosomer og peroxisomer. For dette arbejde modtog han nobelprisen i medicin i 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig