Faktaboks

Arno Allan Penzias
Født
26. april 1933, München, Tyskland
Død
22. januar 2024, San Francisco, USA

Arno Allan Penzias var en tyskfødt amerikansk fysiker, der fik Nobelprisen i fysik i 1978 sammen med Robert Woodrow Wilson for opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling. De delte også Nobelprisen med Pjotr Kapitsa, som fik den for sit arbejde med lavtemperaturfysik.

Penzias' forskning og karriere

Penzias kom til USA i 1939 og blev amerikansk statsborger i 1946. Han har under hele sin karriere været tilknyttet Bell Laboratories, hvor han i 1981 blev forskningsdirektør. Sammen med Robert Woodrow Wilson fandt han i 1964 radioastronomiske data, der antydede en højere temperatur for verdensrummet end normalt antaget. I 1965 blev opdagelsen fortolket som resultatet af en kosmologisk baggrundsstråling stammende fra Universets urtid.

Efter 1965 har Penzias især arbejdet med radioastronomi og studiet af molekyler i verdensrummet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig