Albert Schweitzer

Albert Schweitzer var en tyskfødt evangelisk teolog, læge, musiker og kulturfilosof, født i Alsace, det daværende tyske Elsaß.

Sin første musikundervisning fik Albert Schweitzer som femårig af faderen, der var præst. Siden indtog musikken en fremtrædende plads blandt hans beskæftigelsesområder. Især var hans interesse rettet mod Johann Sebastian Bach, hvis værker han opførte og indspillede i egenskab af organist, og om hvem han skrev en grundlæggende biografi (1905).

Som tyveårig besluttede han at arbejde ubegrænset med videnskab og kunst i ti år; siden skulle hans liv stå i medmenneskets tjeneste. Hans opfattelse af tilværelsens mening, udtrykt i ordene "Ærefrygt for livet!", stammer dog først fra 1915.

Schweitzers teologiske hovedværk er Geschichte der Leben-Jesu-Forschung (1913; 1. udg. fra 1906 bærer titlen Von Reimarus zu Wrede). Tesen er, at alle forskningens Jesusbilleder er moderniseringer, der genspejler forfatterens egne religiøse og filosofiske idealer. Men den historiske Jesus var en umoderne jøde, der levede i sin tids apokalyptiske forestillinger og mente, at hans død umiddelbart ville hidføre Guds rige. I dette tog Jesus ganske vist fejl, men med et heroisk format; se også Jesu liv-forskningen. I 1905 afsluttede Schweitzer sine teologiske studier, men fra 1930 foreligger dog et større værk om Paulus som mystiker.

I 1905 besluttede Albert Schweitzer at blive lægemissionær, og efter lægeeksamen i 1913 tog han ophold i Fransk Ækvatorialafrika (nuv. Gabon), hvor han i 1924 uden for byen Lambaréné oprettede et junglehospital, hvis drift han finansierede ved sin foredrags- og koncertvirksomhed.

Under 1. Verdenskrig var Albert Schweitzer som tysker i fransk krigsfangenskab. Han modtog Nobels Fredspris 1952 og Sonningprisen i 1959.