ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
51. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) ( 1 ) |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 1 ) |
|
|
* |
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre ( 1 ) |
|
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
Rådet |
|
|
|
2008/971/EF |
|
|
* |
||
|
|
2008/972/EF |
|
|
* |
||
|
|
Kommissionen |
|
|
|
2008/973/EF |
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 15. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande (meddelt under nummer K(2008) 8135) ( 1 ) |
|
|
III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union |
|
|
|
RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1322/2008
af 28. november 2008
om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (2), særlig artikel 2,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (3), særlig artikel 5 og artikel 8, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 vedtager Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri samt på baggrund af rådgivning fra Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen. |
(2) |
Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 påhviler det Rådet at fastsætte maksimale fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne. |
(3) |
For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes særlige betingelser for fiskeriet. |
(4) |
Det er nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge principper og visse procedurer for fiskeriforvaltning, så medlemsstaterne kan forvalte de fartøjer, der fører deres flag. |
(5) |
Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der er relevante for fordelingen af fiskerimuligheder. |
(6) |
Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for. |
(7) |
Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (4), Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (5), Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer (6), Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (7), Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (8), Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (9), Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (10) og forordning (EF) nr. 1098/2007. |
(8) |
For at sikre, at fiskerimulighederne fastlægges på et niveau, der står i rimeligt forhold til en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, er der taget hensyn til de vejledende principper for fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet om fiskerimuligheder for 2009: Politikerklæring fra Europa-Kommissionen. |
(9) |
For at bidrage til at bevare fiskebestande bør visse supplerende foranstaltninger vedrørende tekniske betingelser for fiskeri gennemføres i 2009. |
(10) |
For at sikre EF-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2009. På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at fravige den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Emne
Ved denne forordning fastsættes der for 2009 fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Østersøen.
2. Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.
Artikel 3
Definitioner
Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:
a) |
»ICES-områder«: områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91 |
b) |
»Østersøen«: ICES-underafsnit 22-32 |
c) |
»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand |
d) |
»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland |
e) |
»dage ude af havn«: enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn. |
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER OG DERTIL KNYTTEDE BETINGELSER
Artikel 4
Fangstbegrænsninger og fordeling heraf
Fangstbegrænsningerne, fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
1. Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:
a) |
udvekslinger, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 |
b) |
omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93 |
c) |
supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 |
d) |
tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 |
e) |
nedsættelser, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96. |
2. Med henblik på tilbageholdelse af kvoter, der skal overføres til 2010, kan artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 som undtagelse fra samme forordning anvendes på alle bestande, som der er fastsat en analytisk TAC for.
Artikel 6
Betingelser for fangster og bifangster
1. Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:
a) |
fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller |
b) |
andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og ikke hverken sorteres om bord eller ved ladning, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm. |
2. Samtlige landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel, medmindre det drejer sig om fangster taget i henhold til stk. 1, litra b).
3. Hvis en medlemsstats sildekvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder sild.
4. Hvis en medlemsstats brislingkvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder brisling.
Artikel 7
Fiskeriindsatsbegrænsninger
1. Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.
2. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder anvendelse for ICES-underafsnit 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underafsnit fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.
3. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underafsnit 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underafsnit.
Artikel 8
Tekniske overgangsforanstaltninger
Der er fastsat tekniske overgangsforanstaltninger i bilag III.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 9
Dataoverførsel
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende bestandskoderne som fastsat i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(2) EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.
(3) EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.
(4) EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.
(5) EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.
(6) EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.
(7) EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.
(8) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.
(9) EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.
(10) EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.
BILAG I
Fangstbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsningerne for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område
I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.
Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:
Videnskabeligt navn |
Alfa-3-ISO-kode |
Almindeligt navn |
Clupea harengus |
HER |
Sild |
Gadus morhua |
COD |
Torsk |
Platichthys flesus |
FLX |
Skrubbe |
Pleuronectes platessa |
PLE |
Rødspætte |
Psetta maxima |
TUR |
Pighvar |
Salmo salar |
SAL |
Atlantisk laks |
Sprattus sprattus |
SPR |
Brisling |
|
|
|||||||
Finland |
67 777 |
|
||||||
Sverige |
14 892 |
|
||||||
EF |
82 669 |
|
||||||
TAC |
82 669 |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
3 809 |
|
||||||
Tyskland |
14 994 |
|
||||||
Polen |
3 536 |
|
||||||
Finland |
2 |
|
||||||
Sverige |
4 835 |
|
||||||
EF |
27 176 |
|
||||||
TAC |
27 176 |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
3 159 |
|
||||||
Tyskland |
838 |
|
||||||
Estland |
16 134 |
|
||||||
Letland |
3 982 |
|
||||||
Litauen |
4 192 |
|
||||||
Polen |
35 779 |
|
||||||
Finland |
31 493 |
|
||||||
Sverige |
48 032 |
|
||||||
EF |
143 609 |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Estland |
16 113 |
|
||||||
Letland |
18 779 |
|
||||||
EF |
34 892 |
|
||||||
TAC |
34 892 |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
10 241 |
|
||||||
Tyskland |
4 074 |
|
||||||
Estland |
998 |
|
||||||
Letland |
3 808 |
|
||||||
Litauen |
2 509 |
|
||||||
Polen |
11 791 |
|
||||||
Finland |
784 |
|
||||||
Sverige |
10 375 |
|
||||||
EF |
44 580 |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
7 130 |
|
||||||
Tyskland |
3 487 |
|
||||||
Estland |
158 |
|
||||||
Letland |
590 |
|
||||||
Litauen |
383 |
|
||||||
Polen |
1 908 |
|
||||||
Finland |
140 |
|
||||||
Sverige |
2 541 |
|
||||||
EF |
16 337 |
|
||||||
TAC |
16 337 |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
2 179 |
|
||||||
Tyskland |
242 |
|
||||||
Polen |
456 |
|
||||||
Sverige |
164 |
|
||||||
EF |
3 041 |
|
||||||
TAC |
3 041 |
Præventiv TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
64 184 (1) |
|
||||||
Tyskland |
7 141 (1) |
|
||||||
Estland |
6 523 (1) |
|
||||||
Letland |
40 824 (1) |
|
||||||
Litauen |
4 799 (1) |
|
||||||
Polen |
19 471 (1) |
|
||||||
Finland |
80 033 (1) |
|
||||||
Sverige |
86 758 (1) |
|
||||||
EF |
309 733 (1) |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Estland |
1 581 (2) |
|
||||||
Finland |
13 838 (2) |
|
||||||
EF |
15 419 (2) |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
|
|
|||||||
Danmark |
39 453 |
|
||||||
Tyskland |
24 994 |
|
||||||
Estland |
45 813 |
|
||||||
Letland |
55 332 |
|
||||||
Litauen |
20 015 |
|
||||||
Polen |
117 424 |
|
||||||
Finland |
20 652 |
|
||||||
Sverige |
76 270 |
|
||||||
EF |
399 953 |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
(1) Udtrykt i antal fisk.
(2) Udtrykt i antal fisk.
BILAG II
Fiskeriindsatsbegrænsninger
1. |
For så vidt angår fiskerfartøjer, der fører deres flag, sørger medlemsstaterne for, at fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggergarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og pilkeudstyr tillades i:
|
2. |
Det maksimale antal dage ude af havn pr. år, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som fastsat i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 omhandlede redskaber, må ikke overstige det maksimale antal dage, der er tildelt for et af de to områder. |
BILAG III
Tekniske overgangsforanstaltninger
Restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar
1. |
Det er forbudt at beholde fisk af nedenstående arter om bord, når de er fanget i følgende geografiske områder og perioder:
|
2. |
Uanset punkt 1 er det, når der fiskes med trawl, snurrevod og lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 105 mm eller med gællegarn, indfiltringsgarn eller toggergarn med en maskestørrelse på mindst 100 mm, tilladt at beholde bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, hvis sådanne bifangster højst udgør 10 % udtrykt i levende vægt af den samlede fangst, der beholdes om bord og landes i de forbudsperioder, der er omhandlet i punkt 1. |
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/10 |
RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr 1323/2008
af 18. december 2008
om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 13,
under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig vedtægtens artikel 63, 64, 65 og 82 og bilag VII, XI og XIII til vedtægten samt artikel 20, stk. 1, og artikel 64 og 92 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtning:
For at sikre tjenestemændene og de øvrige ansatte ved Fællesskaberne en købekraftsudvikling, der er parallel med udviklingen for de nationale tjenestemænd i medlemsstaterne, bør der foretages en tilpasning af vederlag og pensioner for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber på grundlag af den årlige undersøgelse i 2008 —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Med virkning fra den 1. juli 2008 ændres datoen »den 1. juli 2007« til »den 1. juli 2008« i vedtægtens artikel 63, stk. 2.
Artikel 2
Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes i vedtægtens artikel 66 den tabel over den månedlige grundløn, som danner grundlag for beregningen af vederlag og pensioner, med følgende tabel:
1.7.2008 |
LØNTRIN |
||||
LØNKLASSE |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
16 |
16 299,08 |
16 983,99 |
17 697,68 |
|
|
15 |
14 405,66 |
15 011,01 |
15 641,79 |
16 076,97 |
16 299,08 |
14 |
12 732,20 |
13 267,22 |
13 824,73 |
14 209,36 |
14 405,66 |
13 |
11 253,14 |
11 726,01 |
12 218,75 |
12 558,70 |
12 732,20 |
12 |
9 945,89 |
10 363,83 |
10 799,33 |
11 099,79 |
11 253,14 |
11 |
8 790,51 |
9 159,90 |
9 544,81 |
9 810,36 |
9 945,89 |
10 |
7 769,34 |
8 095,82 |
8 436,01 |
8 670,72 |
8 790,51 |
9 |
6 866,80 |
7 155,35 |
7 456,03 |
7 663,46 |
7 769,34 |
8 |
6 069,10 |
6 324,13 |
6 589,88 |
6 773,22 |
6 866,80 |
7 |
5 364,07 |
5 589,48 |
5 824,35 |
5 986,40 |
6 069,10 |
6 |
4 740,94 |
4 940,16 |
5 147,76 |
5 290,97 |
5 364,07 |
5 |
4 190,20 |
4 366,28 |
4 549,76 |
4 676,34 |
4 740,94 |
4 |
3 703,44 |
3 859,06 |
4 021,22 |
4 133,10 |
4 190,20 |
3 |
3 273,22 |
3 410,76 |
3 554,09 |
3 652,97 |
3 703,44 |
2 |
2 892,98 |
3 014,55 |
3 141,22 |
3 228,61 |
3 273,22 |
1 |
2 556,91 |
2 664,35 |
2 776,31 |
2 853,56 |
2 892,98 |
Artikel 3
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 2 i nedenstående tabel.
Med virkning fra den 1. januar 2009 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag VII, artikel 17, stk. 3, anvendes på overførsler for tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 3 i nedenstående tabel.
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag XIII, artikel 20, stk. 1, anvendes på pensioner, som anført i kolonne 4 i nedenstående tabel.
Med virkning fra den 16. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 5 i nedenstående tabel.
Med virkning fra den 1. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 6 i nedenstående tabel.
Med virkning fra den 16. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag XIII, artikel 20, stk. 1, anvendes på pensioner, som anført i kolonne 7 i nedenstående tabel.
Land/Sted |
Vederlag 1.7.2008 |
Overførsel 1.1.2009 |
Pension 1.7.2008 |
Vederlag 16.5.2008 |
Vederlag 1.5.2008 |
Pension 16.5.2008 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
Bulgarien |
|
62,5 |
100,0 |
70,5 |
|
|
Tjekkiet |
98,1 |
91,1 |
100,0 |
|
|
|
Danmark |
139,4 |
136,4 |
136,4 |
|
|
|
Tyskland |
98,9 |
99,4 |
100,0 |
|
|
|
Bonn |
98,0 |
|
|
|
|
|
Karlsruhe |
96,4 |
|
|
|
|
|
München |
105,3 |
|
|
|
|
|
Estland |
|
81,9 |
100,0 |
85,0 |
|
|
Grækenland |
95,0 |
94,9 |
100,0 |
|
|
|
Spanien |
101,6 |
96,0 |
100,0 |
|
|
|
Frankrig |
115,5 |
106,3 |
106,3 |
|
|
|
Irland |
121,9 |
118,5 |
118,5 |
|
|
|
Italien |
111,5 |
107,6 |
107,6 |
|
|
|
Varese |
98,6 |
|
|
|
|
|
Cypern |
89,2 |
91,9 |
100,0 |
|
|
|
Letland |
|
79,8 |
100,0 |
|
85,1 |
|
Litauen |
|
71,9 |
100,0 |
76,3 |
|
|
Ungarn |
94,0 |
81,6 |
100,0 |
|
|
|
Malta |
85,0 |
86,7 |
100,0 |
|
|
|
Nederlandene |
109,1 |
101,5 |
101,5 |
|
|
|
Østrig |
107,8 |
106,9 |
106,9 |
|
|
|
Polen |
|
84,6 |
100,0 |
93,8 |
|
|
Portugal |
91,7 |
91,0 |
100,0 |
|
|
|
Rumænien |
|
66,9 |
100,0 |
|
75,2 |
|
Slovenien |
|
86,0 |
100,0 |
90,2 |
|
|
Slovakiet |
87,3 |
81,9 |
100,0 |
|
|
|
Finland |
119,8 |
116,2 |
116,2 |
|
|
|
Sverige |
115,3 |
111,5 |
111,5 |
|
|
|
Det For. Kongerige |
|
105,4 |
|
125,6 |
|
105,4 |
Culham |
|
|
|
100,9 |
|
|
Artikel 4
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes den godtgørelse under forældreorlov, der er omhandlet i vedtægtens artikel 42a, andet og tredje afsnit, til 878,32 EUR og 1 171,09 EUR for enlige forsørgere.
Artikel 5
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes grundbeløbet for det husstandstillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 1, stk. 1, til 164,27 EUR.
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 2, stk. 1, til 358,96 EUR.
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 1, til 243,55 EUR.
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 2, til 87,69 EUR.
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for udlandstillægget, der er omhandlet i vedtægtens artikel 69 og bilag VII, artikel 4, stk. 1, andet afsnit, til 486,88 EUR.
Artikel 6
Med virkning fra den 1. januar 2009 tilpasses den kilometergodtgørelse, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 8, stk. 2, andet afsnit, således:
|
0 EUR pr. km for strækningen mellem 0 og 200 km |
|
0,3651 EUR pr. km for strækningen mellem 201 og 1 000 km |
|
0,6085 EUR pr. km for strækningen mellem 1 001 og 2 000 km |
|
0,3651 EUR pr. km for strækningen mellem 2 001 og 3 000 km |
|
0,1216 EUR pr. km for strækningen mellem 3 001 og 4 000 km |
|
0,0586 EUR pr. km for strækningen mellem 4 001 og 10 000 km |
|
0 EUR pr. km for en strækning ud over 10 000 km. |
Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:
— |
182,54 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 725 km og 1 450 km |
— |
365,04 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mere end 1 450 km. |
Artikel 7
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det dagpengebeløb, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 10, stk. 1, til:
— |
37,73 EUR for en tjenestemand, der har ret til husstandstillæg |
— |
30,42 EUR for en tjenestemand, der ikke har ret til husstandstillæg. |
Artikel 8
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:
— |
1 074,14 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg |
— |
638,68 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg. |
Artikel 9
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 1 288,19 EUR og maksimumsbeløbet til 2 576,39 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 1 171,09 EUR.
Artikel 10
Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 63 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:
1.7.2008 |
|
LØNTRIN |
|||
KATEGORI |
GRUPPE |
1 |
2 |
3 |
4 |
A |
I |
6 565,32 |
7 378,56 |
8 191,80 |
9 005,04 |
II |
4 765,00 |
5 229,31 |
5 693,62 |
6 157,93 |
|
III |
4 004,25 |
4 182,62 |
4 360,99 |
4 539,36 |
|
B |
IV |
3 846,60 |
4 223,18 |
4 599,76 |
4 976,34 |
V |
3 021,43 |
3 220,60 |
3 419,77 |
3 618,94 |
|
C |
VI |
2 873,61 |
3 042,79 |
3 211,97 |
3 381,15 |
VII |
2 571,98 |
2 659,49 |
2 747,00 |
2 834,51 |
|
D |
VIII |
2 324,67 |
2 461,59 |
2 598,51 |
2 735,43 |
IX |
2 238,75 |
2 269,94 |
2 301,13 |
2 332,32 |
Artikel 11
Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 93 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:
FUNKTIONS-GRUPPE |
1.7.2008 |
LØNTRIN |
||||||
LØNKLASSE |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
|
IV |
18 |
5 618,70 |
5 735,55 |
5 854,82 |
5 976,58 |
6 100,87 |
6 227,74 |
6 357,25 |
17 |
4 965,96 |
5 069,23 |
5 174,64 |
5 282,26 |
5 392,10 |
5 504,24 |
5 618,70 |
|
16 |
4 389,04 |
4 480,31 |
4 573,49 |
4 668,59 |
4 765,68 |
4 864,79 |
4 965,96 |
|
15 |
3 879,15 |
3 959,82 |
4 042,17 |
4 126,23 |
4 212,03 |
4 299,63 |
4 389,04 |
|
14 |
3 428,49 |
3 499,79 |
3 572,57 |
3 646,87 |
3 722,70 |
3 800,12 |
3 879,15 |
|
13 |
3 030,19 |
3 093,21 |
3 157,53 |
3 223,19 |
3 290,22 |
3 358,65 |
3 428,49 |
|
III |
12 |
3 879,08 |
3 959,75 |
4 042,09 |
4 126,14 |
4 211,95 |
4 299,53 |
4 388,94 |
11 |
3 428,46 |
3 499,75 |
3 572,53 |
3 646,82 |
3 722,65 |
3 800,06 |
3 879,08 |
|
10 |
3 030,18 |
3 093,19 |
3 157,51 |
3 223,17 |
3 290,20 |
3 358,62 |
3 428,46 |
|
9 |
2 678,17 |
2 733,86 |
2 790,71 |
2 848,74 |
2 907,98 |
2 968,45 |
3 030,18 |
|
8 |
2 367,05 |
2 416,27 |
2 466,52 |
2 517,81 |
2 570,17 |
2 623,61 |
2 678,17 |
|
II |
7 |
2 678,11 |
2 733,81 |
2 790,67 |
2 848,71 |
2 907,97 |
2 968,45 |
3 030,19 |
6 |
2 366,93 |
2 416,16 |
2 466,42 |
2 517,72 |
2 570,08 |
2 623,54 |
2 678,11 |
|
5 |
2 091,91 |
2 135,42 |
2 179,84 |
2 225,18 |
2 271,46 |
2 318,70 |
2 366,93 |
|
4 |
1 848,85 |
1 887,30 |
1 926,56 |
1 966,63 |
2 007,53 |
2 049,29 |
2 091,91 |
|
I |
3 |
2 277,64 |
2 324,91 |
2 373,16 |
2 422,41 |
2 472,69 |
2 524,01 |
2 576,39 |
2 |
2 013,53 |
2 055,32 |
2 097,98 |
2 141,52 |
2 185,96 |
2 231,33 |
2 277,64 |
|
1 |
1 780,05 |
1 816,99 |
1 854,70 |
1 893,20 |
1 932,49 |
1 972,59 |
2 013,53 |
Artikel 12
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 94 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:
— |
807,93 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg |
— |
479,00 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg. |
Artikel 13
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 966,15 EUR og maksimumsbeløbet til 1 932,29 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 878,32 EUR.
Artikel 14
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 (2) fastsatte tillæg for skifteholdsarbejde til 368,17 EUR, 555,70 EUR, 607,58 EUR og 828,33 EUR.
Artikel 15
Med virkning fra den 1. juli 2008 multipliceres beløbene i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 (3) med en koefficient på 5,314614.
Artikel 16
Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen i vedtægtens bilag XIII, artikel 8, stk. 2, med følgende tabel:
1.7.2008 |
LØNTRIN |
|||||||
LØNKLASSE |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
16 |
16 299,08 |
16 983,99 |
17 697,68 |
17 697,68 |
17 697,68 |
17 697,68 |
|
|
15 |
14 405,66 |
15 011,01 |
15 641,79 |
16 076,97 |
16 299,08 |
16 983,99 |
|
|
14 |
12 732,20 |
13 267,22 |
13 824,73 |
14 209,36 |
14 405,66 |
15 011,01 |
15 641,79 |
16 299,08 |
13 |
11 253,14 |
11 726,01 |
12 218,75 |
12 558,70 |
12 732,20 |
|
|
|
12 |
9 945,89 |
10 363,83 |
10 799,33 |
11 099,79 |
11 253,14 |
11 726,01 |
12 218,75 |
12 732,20 |
11 |
8 790,51 |
9 159,90 |
9 544,81 |
9 810,36 |
9 945,89 |
10 363,83 |
10 799,33 |
11 253,14 |
10 |
7 769,34 |
8 095,82 |
8 436,01 |
8 670,72 |
8 790,51 |
9 159,90 |
9 544,81 |
9 945,89 |
9 |
6 866,80 |
7 155,35 |
7 456,03 |
7 663,46 |
7 769,34 |
|
|
|
8 |
6 069,10 |
6 324,13 |
6 589,88 |
6 773,22 |
6 866,80 |
7 155,35 |
7 456,03 |
7 769,34 |
7 |
5 364,07 |
5 589,48 |
5 824,35 |
5 986,40 |
6 069,10 |
6 324,13 |
6 589,88 |
6 866,80 |
6 |
4 740,94 |
4 940,16 |
5 147,76 |
5 290,97 |
5 364,07 |
5 589,48 |
5 824,35 |
6 069,10 |
5 |
4 190,20 |
4 366,28 |
4 549,76 |
4 676,34 |
4 740,94 |
4 940,16 |
5 147,76 |
5 364,07 |
4 |
3 703,44 |
3 859,06 |
4 021,22 |
4 133,10 |
4 190,20 |
4 366,28 |
4 549,76 |
4 740,94 |
3 |
3 273,22 |
3 410,76 |
3 554,09 |
3 652,97 |
3 703,44 |
3 859,06 |
4 021,22 |
4 190,20 |
2 |
2 892,98 |
3 014,55 |
3 141,22 |
3 228,61 |
3 273,22 |
3 410,76 |
3 554,09 |
3 703,44 |
1 |
2 556,91 |
2 664,35 |
2 776,31 |
2 853,56 |
2 892,98 |
|
|
|
Artikel 17
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 14, stk. 1, således:
1.7.08-31.12.08 |
344,55 |
Artikel 18
Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 15, stk. 1, således:
1.7.08-31.8.08 |
70,14 |
Artikel 19
Med virkning fra den 1. juli 2008 og med henblik på anvendelse af vedtægtens bilag XIII, artikel 18, stk. 1, fastsættes den faste godtgørelse, der var nævnt i artikel 4a i bilag VII til vedtægten i dennes affattelse inden den 1. maj 2004, til:
— |
127,01 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C4 eller C5 |
— |
194,73 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C1, C2 eller C3. |
Artikel 20
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
(2) Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 af 9. februar 1976 om fastsættelse af de berettigede kategorier og af betingelserne for ydelse af tillæg samt satserne herfor, til tjenestemænd, som skal udføre deres arbejde i skifteholdstjeneste (EFT L 38 af 13.2.1976, s. 1).
(3) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8).
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/17 |
RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 1324/2008
af 18. december 2008
om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af bidraget fra De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, der er fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig artikel 83a,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 13 i bilag XII til vedtægten fremlagde Eurostat den 1. september 2008 en rapport om den aktuarmæssige vurdering for 2008 af pensionsordningen, hvorved parametrene i nævnte bilag ajourføres. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til at bibeholde den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 10,9 % af grundlønnen. |
(2) |
Der bør derfor ske en tilpasning af bidraget fra tjenestemænd og øvrige ansatte ved Fællesskaberne, så det udgør 10,9 % af grundlønnen for at sikre en bibeholdelse af den aktuarmæssige balance i pensionsordningen. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 12 i bilag XII til vedtægten skal den rentesats, der benyttes ved beregning af den sammensatte rente, være lig med den i artikel 10 i det nævnte bilag omhandlede effektive rente, og den bør derfor tilpasses — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Det bidrag, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i vedtægten, fastsættes med virkning fra den 1. juli 2008 til 10,9 %.
Artikel 2
Den rentesats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 8 i bilag VIII til vedtægten, samt i henholdsvis artikel 40, stk. 4, og artikel 110, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, fastsættes med virkning fra den 1. januar 2009 til 3,1 %.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/18 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1325/2008
af 22. december 2008
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtninger:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 23. december 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.
På Kommissionens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
CR |
110,3 |
MA |
79,8 |
|
TR |
84,6 |
|
ZZ |
91,6 |
|
0707 00 05 |
JO |
167,2 |
MA |
69,8 |
|
TR |
115,3 |
|
ZZ |
117,4 |
|
0709 90 70 |
MA |
127,3 |
TR |
81,0 |
|
ZZ |
104,2 |
|
0805 10 20 |
AR |
13,6 |
BR |
44,6 |
|
EG |
51,1 |
|
MA |
46,9 |
|
TR |
71,3 |
|
UY |
30,6 |
|
ZA |
41,3 |
|
ZW |
31,4 |
|
ZZ |
41,4 |
|
0805 20 10 |
MA |
74,4 |
TR |
64,0 |
|
ZZ |
69,2 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
CN |
50,3 |
IL |
65,1 |
|
TR |
65,0 |
|
ZZ |
60,1 |
|
0805 50 10 |
MA |
64,0 |
TR |
54,7 |
|
ZZ |
59,4 |
|
0808 10 80 |
CA |
79,3 |
CN |
76,1 |
|
MK |
37,6 |
|
US |
86,9 |
|
ZA |
118,0 |
|
ZZ |
79,6 |
|
0808 20 50 |
CN |
71,5 |
TR |
107,0 |
|
US |
116,0 |
|
ZZ |
98,2 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/20 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1326/2008
af 15. december 2008
om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chaource (BOB))
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 9, stk. 2, andet punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 gennemgået Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af dele af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource«, der blev registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2). |
(2) |
Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen og præcisere betingelserne for anvendelse af behandlinger og tilsætningsstoffer for mælk og fremstilling af Chaource. Gennem denne praksis sikres betegnelsens væsentlige kendetegn. |
(3) |
Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er begrundet. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 5, 6 og 7. |
(4) |
I henhold til artikel 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 (3) og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 bør der offentliggøres et resumé af varespecifikationen — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource« ændres som anført i bilag I.
Artikel 2
Resuméet med hovedelementerne i varespecifikationen findes i bilag II.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(2) EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.
(3) EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.
BILAG I
I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource« foretages følgende ændringer:
»Fremstillingsmetode«
I varespecifikationens punkt 5 om beskrivelse af fremstillingsmetoden indsættes følgende:
»(…) Mælken må kun løbes ved hjælp af løbe.
Koncentrering af mælken ved hjælp af delvis eliminering af den vandige del før koagulering forbydes.
Foruden mælkeråmaterialet må der som produktionshjælpe- eller tilsætningsstoffer i produktionsprocessen kun anvendes løbe, uskadelige bakterie-, gær- og skimmelkulturer samt calciumchlorid og salt.
Mælkeråstoffer, produkter under fremstilling, koagel eller frisk ost må ikke opbevares ved en temperatur under 0 °C.
Opbevaring af frisk ost og ost under lagring i modificeret atmosfære forbydes.«
BILAG II
RESUMÉ
Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
»CHAOURCE«
EF-Nr.: FR-PDO-0217-0114/29.03.2006
BOB (X) BGB ( )
Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen til information.
1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed
Navn: |
Institut national de l’origine et de la qualité |
Adresse: |
51 rue d’Anjou, 75008 Paris, France |
Tlf. |
(33) 153 89 80 00 |
Fax |
(33) 153 89 80 60 |
E-mail: |
2. Sammenslutning
Navn: |
Syndicat de défense du fromage de Chaource |
Adresse: |
Ferme du Moulinet, 10150 Pont-Sainte-Marie, France |
Tlf. |
(33) 325 49 90 48 |
Fax |
(33) 325 49 90 48 |
E-mail: |
|
Sammensætning: |
producent/forarbejdningsvirksomhed (X) andet ( ) |
3. Produkttype
Kategori 1.3: |
Oste |
4. Varespecifikation
(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)
4.1. Navn
»Chaource«
4.2. Beskrivelse
Fremstillet af komælk, med blød og saltet ostemasse og knopret skorpe; to flade cylindriske størrelser: stor (mellem 11 og 11,5 cm i diameter, 6 cm i tykkelse, ca. 450 gram) og lille (mellem 8,5 og 9 cm i diamenter, 6 cm i tykkelse, ca. 200 gram); mindst 50 % fedtstof.
4.3. Geografisk område
Produktionsområdet dækker et afgrænset område inden for departementerne Aube og Yonne, der omfatter naturområdet »det fugtige Champagne« med kommunen Chaource som centrum.
|
Departementet Aube Kantoner, som er fuldstændigt omfattet: Aix-en-Othe, Bar-sur-Seine, Bouilly, Chaource, Ervy-le-Châtel, Mussy-sur-Seine, Les Riceys og Troyes (7 kantoner) |
|
Departement Yonne
|
4.4. Bevis for oprindelse
Alle erhvervsdrivende udfylder en »egnethedserklæring«, der registreres af INAO's tjenestegrene, og som gør det muligt for sidstnævnte at identificere alle erhvervsdrivende. Disse skal for INAO kunne fremvise de dokumenter mv., som er nødvendige for kontrollen af mælkens og ostenes oprindelse, kvalitet og produktionsbetingelser.
Som led i kontrollen med egenskaberne ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse foretages der en analytisk og organoleptisk undersøgelse, som sikrer, at osten opfylder kravene til kvalitet og særpræg.
4.5. Fremstillingsmetode
Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.
En udpræget mælkeost, der afdrypper langsomt og af sig selv, og som udelukkende fremstilles af modnet og løbet komælk; koaguleringstiden er mindst 12 timer; osten modner i mindst to uger.
4.6. Tilknytning
Osten har været kendt siden middelalderen og blev i 1513 af indbyggerne i Chaource tilbudt Monseigneur le Gouverneur de Langrès, og den mundtlige overlevering om osten går tilbage til første halvdel af det 19. århundrede; siden da sælges oste på regionale markeder og i storbyer som Lyon og Paris. Oprindelsesbetegnelsen blev anerkendt i 1970.
Området for oprindelsesbetegnelsen ligger i et afvandingsområde, der er præget af gennemtrængelig underbund, der hovedsagelig består af kalk og ler og omfatter et stort antal vandløb og kilder. Malkekøerne græsser på naturenge om sommeren og fodres om vinteren med hø høstet på stedet. Den traditionelle fremstillingsmetode tillader, at ostefabrikanterne kan opnå en værditilvækst for deres oste, og at landbrugsaktiviteterne i denne region har kunnet bevares.
4.7. Kontrolinstans
Navn: |
Institut national de l’origine et de la qualité |
Adresse: |
51 rue d’Anjou, 75008 Paris, France |
Tlf. |
(33) 153 89 80 00 |
Fax |
(33) 153 89 80 60 |
E-mail: |
Institut National de l’Origine et de la Qualité er et offentligt administrativt organ, der er underlagt landbrugsministeriet.
Kontrollen med produktionsbetingelserne for varer med oprindelsesbetegnelse sorterer under INAO.
Navn: |
Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des Fraudes (DGCCRF) |
Adresse: |
59 boulevard Vincent-Auriol, 75703 Paris Cedex 13, France |
Tlf. |
(33) 144 87 17 17 |
Fax |
(33) 144 97 30 37 |
DGCCRF er underlagt ministeriet for økonomi, industri og beskæftigelse.
4.8. Mærkning
Pligtig angivelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og navnet.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/24 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1327/2008
af 19. december 2008
om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h og 127 sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende producentorganisationer for frugt og grøntsager. |
(2) |
For at sikre, at alle producenter kan deltage demokratisk i beslutningerne om producentorganisationen, bør medlemsstaterne kunne vedtage foranstaltninger, der gør det muligt at tillade, begrænse eller forbyde en juridisk persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise beslutninger, som er truffet af en producentorganisation, der er en klart defineret del af denne juridiske person. |
(3) |
Ifølge artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kan en medlemsstat tillade, begrænse eller forbyde stemmeret for ikke-producenter, der er medlemmer af en producentorganisation, til beslutninger om driftsfonden. Det er ønskeligt, at denne bestemmelse også skal gælde for medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, som ikke er producentorganisationer efter artikel 36, stk. 2, i nævnte forordning, for at opnå en mere fleksibel gennemførelse af de delvise driftsprogrammer, som gennemføres af sammenslutninger af producentorganisationer. Endvidere bør henvisningen til stemmeret til beslutninger om driftsfonden af hensyn til klarheden ændres til en henvisning til beslutninger om driftsprogrammer, da beslutninger om driftsfonde bør træffes direkte af producentorganisationen og ikke af sammenslutningen af producentorganisationer. |
(4) |
Af hensyn til retssikkerheden bør det gøres klart, at støtte for at fremme producentsammenslutningers oprettelse og forenkle deres administration, jf. artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er et standardbeløb, og at det ikke er nødvendigt at redegøre for støttens anvendelse i støtteansøgningen. |
(5) |
Det fastsættes i artikel 52, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1580/2007, at kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat, eller som er i overensstemmelse med artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, medregnes i værdien af den afsatte produktion. Dette muliggør, at produktion, som medlemmer selv afsætter under disse stykker, medregnes i værdien af den afsatte produktion for den producentorganisation, som producenten er medlem af, medens produktion, som medlemmerne selv afsætter under artikel 125a, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, udelukkes. I producentorganisationernes interesse bør de produkter, som landbrugerne sælger direkte gennem en anden producentorganisation, medregnes i værdien af den afsatte produktion for den anden producentorganisation. Produkter, som landbrugerne sælger direkte på markedet, bør ikke medregnes i værdien af den afsatte produktion for den producentorganisation, som producenten er medlem af. |
(6) |
Af hensyn til retssikkerheden bør det være klart, at det støtteniveau, der er fastlagt for producentsammenslutninger i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1580/2007, under visse omstændigheder kan overstige niveauet for foranstaltninger under landdistriktsudviklingsprogrammet. |
(7) |
Artikel 60, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1580/2007 begrænser støtten til miljøaktioner til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (3). Visse typer af miljøaktioner vedrører hverken direkte eller indirekte en bestemt parcel. Artikel 60, stk. 2, bør derfor ændres, således at sådanne aktioner udelukkes fra denne begrænsning. |
(8) |
Ifølge artikel 63, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1580/2007 skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger vedrørende delvise driftsprogrammer finansieres fuldt ud med bidrag fra de deltagende producentorganisationer, der er betalt fra disse organisationers driftsfonde. Det er ønskeligt, at medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, som ikke er producentorganisationer, får tilladelse til at finansiere aktioner eller investeringer, som gennemføres af sammenslutningen af producentorganisationer, såfremt disse medlemmer er producenter eller deres kooperativer. Imidlertid kan de i medfør af artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kun have indirekte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet, f.eks. som resultat af stordriftsfordele. |
(9) |
Artikel 120 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsætter sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb. Der henvises specielt i artikel 120, litra a), b) og c), til kompensationen. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør der i stedet henvises til EF-bidraget. |
(10) |
Ifølge artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 har medlemsstaterne pligt til at udarbejde en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer. Af hensyn til gennemskueligheden skal den nationale strategi for et givet år integreres i medlemsstaternes årlige rapporter og fremsendes til Kommissionen. |
(11) |
Adskillige medlemsstater har specielt vanskeligt ved rettidigt at få udarbejdet de nationale regler for miljøforanstaltninger, jf. artikel 103f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 58 i forordning (EF) nr. 1580/2007, som indgår i deres nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer. Derfor bør medlemsstaterne som en overgangsforanstaltning have tilladelse til at udskyde beslutninger om driftsprogrammer for 2009 indtil senest den 1. marts 2009. Overslagene for alle driftsprogrammerne bør forelægges senest den 31. januar 2009 og de endeligt godkendte beløb senest den 15. marts 2009. |
(12) |
I henhold til punkt 15, andet afsnit, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1580/2007 skal kampagnemateriale bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab«. Det bør gøres klart, at denne forpligtelse udelukkende vedrører generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker. Eventuel brug af Det Europæiske Fællesskabs emblem, som gøres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som anført i artikel 52, stk. 7, i nævnte forordning som reklamekampagner for deres mærker/varemærker, bør udtrykkeligt forbydes. |
(13) |
I henhold til punkt 2, litra a), sjette led, i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1580/2007 skal medlemsstaterne informere om mængden af tilbagekøbte produkter fordelt på produkter og måneder. Det er imidlertid af hensyn til gennemskueligheden nødvendigt at fordele disse mængder på mængder, som afhændes ved gratis uddeling, og de samlede mængder. |
(14) |
Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(15) |
For at ændringerne af artikel 52, stk. 5, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kan indføres gnidningsfrit, bør disse ændringer anvendes fra den 1. januar 2010. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1580/2007 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 33 tilføjes følgende som stk. 2: »Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger for at begrænse eller forbyde en juridisk persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise beslutninger, som er truffet af en producentorganisation, der er en klart defineret del af denne juridiske person.« |
2) |
I artikel 36, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 49, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 52 affattes stk. 5 således: »5. Kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat, medregnes i værdien af den afsatte produktion. Den produktion for producentorganisationens medlemmer, som afsættes af en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation efter artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4), medregnes i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion. |
5) |
I artikel 60, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 63, stk. 3, litra a), affattes således:
|
7) |
I artikel 120, litra a), b) og c), ændres ordet »godtgørelsen« til udtrykket »EF-bidraget«. |
8) |
I artikel 152 tilføjes følgende stk. 9 og 10: »9. Uanset artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, i denne forordning kan medlemsstater dog efter behørig begrundelse træffe en beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene for 2009 senest den 1. marts 2009. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter er finansieringsberettigede fra den 1. januar 2009. 10. Uanset artikel 99, stk. 2, i denne forordning skal medlemsstater, der efter det foregående stykke har udskudt beslutninger om driftsprogrammer for 2009, senest den 31. januar 2009 meddele Kommissionen et overslag over driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede fællesskabsfinansiering af denne driftsfond skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger. De medlemsstater, der omhandles i det foregående afsnit, meddeler senest den 15. marts 2009 den endeligt godkendte størrelse af driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer samt ovennævnte fordeling af beløbene.« |
9) |
Bilag VIII og XIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 4, litra a), og nr. 6, anvendes fra den 1. januar 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
(3) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(4) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.«
BILAG
I bilagene til forordning (EF) nr. 1580/2007 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag VIII, punkt 15, andet afsnit, affattes således: »Kampagnemateriale for generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker skal bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab«. Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som anført i artikel 52, stk. 7, må ikke gøre brug af Det Europæiske Fællesskabs emblem i reklamekampagner for deres mærker/varemærker.«; |
2) |
I bilag XIII foretages følgende ændringer:
|
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/28 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1328/2008
af 22. december 2008
om ændring af bilag I, II, III, V, VII og VIII til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande, særlig artikel 19, (1) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De fælles regler for indførsel af visse tekstilvarer fra tredjelande bør ajourføres for at tage hensyn til den seneste udvikling på flere områder. |
(2) |
Tilsynet med dobbeltkontrol med Kina udløber den 31. december 2008. |
(3) |
Rådet har ved afgørelse 2008/939/EF (2) godkendt undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af en bilateral aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer. |
(4) |
Ændringer til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (3) påvirker også visse koder i bilag I til forordning (EØF) nr. 3030/93. |
(5) |
Forordning (EØF) nr. 3030/93 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I, II, III, V, VII og VIII til forordning (EF) nr. 3030/93 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.
På Kommissionens vegne
Catherine ASHTON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.
(2) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 39.
(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
BILAG
Bilag I, II, III, V, VII og VIII til forordning (EØF) nr. 3030/93 affattes således:
1) |
Bilag I affattes således: »BILAG I DE I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE TEKSTILVARER (1)
BILAG I A
BILAG I B
|
2) |
Bilag II affattes således: »BILAG II EKSPORTLANDE, JF. ARTIKEL 1 Belarus Rusland Serbien Usbekistan« |
3) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
4) |
Bilag V affattes således: »BILAG V FÆLLESSKABETS KVANTITATIVE LOFTER For 2009
|
5) |
Skemaet i bilag VII affattes således: »Skema FÆLLESSKABETS KVANTITATIVE LOFTER FOR VARER, DER GENINDFØRES UNDER PROCEDUREN FOR PASSIV FORÆDLING For 2009
|
6) |
Skemaerne i bilag VIII erstattes af følgende:
|
(1) NB: Dækker kun kategori 1 til 114, dog ikke for Belarus, Den Russiske Føderation, Usbekistan og Serbien, hvor kategori 1 til 161 er dækket.
(2) Gælder kun import fra Kina.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/56 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1329/2008
af 22. december 2008
om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 37, artikel 43, litra a) og d), og artikel 191, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, som afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at yde støtte til privat oplagring. |
(2) |
Markedspriserne er faldet til under dette niveau, og det kan forventes, at denne situation varer ved som følge af den sæsonbetingede og cykliske udvikling. |
(3) |
Situationen på markedet for svinekød i Irland og Nordirland er særlig kritisk, efter at der for nylig blev fundet et højt indhold af dioxin i svinekød med oprindelse i Irland. Myndighederne har truffet forskellige foranstaltninger til at rette op på situationen. |
(4) |
En række svinebedrifter i Irland fik leveret forurenet foder. Det forurenede foder udgør en meget stor del af svinenes foder, hvilket har ført til et højt indhold af dioxin i kød, der stammer fra svin fra de ramte svinebedrifter. Da det er vanskeligt at spore svinekødet tilbage til de svinebedrifter, det stammer fra, og i lyset af det høje dioxinindhold, der er fundet i det pågældende svinekød, besluttede myndighederne som en sikkerhedsforanstaltning at trække alt svinekød og alle svinekødsprodukter tilbage fra markedet. |
(5) |
Anvendelsen af disse foranstaltninger giver anledning til meget alvorlige forstyrrelser på markedet for svinekød i Nordirland. Under hensyntagen til de usædvanlige omstændigheder og de praktiske vanskeligheder, som markedet for svinekød i Nordirland står over for, bør der derfor indføres EF-undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet og ydes støtte til privat oplagring i Nordirland i en begrænset periode og for en begrænset mængde produkter. |
(6) |
Ifølge artikel 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der ydes støtte til privat oplagring af svinekød, og Kommissionen fastsætter støtten på forhånd eller ved licitation. |
(7) |
Da situationen på markedet for svinekød i Nordirland kræver, at der gribes hurtigt ind, vil den mest hensigtsmæssige procedure for tildeling af støtte til privat oplagring være at fastsætte støtten på forhånd. |
(8) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) fastsættes der fælles bestemmelser til gennemførelse af støtteordningen for privat oplagring. |
(9) |
I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 skal der ydes forudfastsat støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III i nævnte forordning. |
(10) |
Der bør i lyset af de særlige omstændigheder stilles krav om, at de produkter, der skal oplagres, stammer fra svin, der er opdrættet på bedrifter, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder. Det bør endvidere også være et krav, at de pågældende produkter stammer fra svin, der er opdrættet i Irland eller Nordirland og slagtet i Nordirland. |
(11) |
For at gøre det lettere at forvalte foranstaltningen, inddeles svinekødsprodukterne i kategorier efter oplagringsomkostningernes størrelse. |
(12) |
For at lette administrationen og kontrollen i forbindelse med indgåelsen af kontrakter bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøger mindst skal levere. |
(13) |
Der bør fastsættes en sikkerhedsstillelse som garanti for, at de erhvervsdrivende opfylder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede virkning på markedet. |
(14) |
Eksporten af svinekødsprodukter er med til at genskabe ligevægt på markedet. Derfor bør artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, når oplagringsperioden afkortes for produkter, der udlagres for at blive eksporteret. Der bør fastsættes daglige beløb til nedsættelse af støtten som omhandlet i nævnte artikel. |
(15) |
Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 bør den nævnte periode på to måneder udtrykkes i dage for at skabe sammenhæng og klarhed over for de erhvervsdrivende. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Der ydes støtte til privat oplagring af svinekødsprodukter, som opfylder følgende betingelser:
a) |
de stammer fra svin, der har været opdrættet i Irland eller Nordirland i mindst de to sidste måneder før slagtning i Nordirland |
b) |
de er af sund, sædvanlig handelskvalitet og stammer fra svin, der er opdrættet på bedrifter, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder med et højt indhold af dioxin og polychlorerede biphenyler (PCB). |
2. Listen over de produktkategorier, som der kan ydes støtte til, og støttens størrelse er anført i bilaget.
Artikel 2
Gældende regler
Forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
Artikel 3
Indgivelse af ansøgninger
1. Fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse kan der i Nordirland indgives ansøgninger om støtte til privat oplagring af de kategorier af svinekødsprodukter, som er støtteberettiget i henhold til artikel 1.
2. Ansøgningerne gælder for en oplagringsperiode på 90, 120, 150 eller 180 dage.
3. Der kan kun indgives ansøgning for én af de produktkategorier, der er anført i bilaget, med angivelse af den pågældende KN-kode inden for kategorien.
4. Myndighederne træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at artikel 1, stk. 1, overholdes.
Artikel 4
Minimumsmængder
Hver ansøgning skal mindst omfatte:
a) |
10 tons for udbenede produkter |
b) |
15 tons for andre produkter. |
Artikel 5
Sikkerhedsstillelse
I forbindelse med ansøgningerne stilles en sikkerhed på 20 % af den støtte, der er fastsat i kolonne 3-6 i bilaget.
Artikel 6
Samlet mængde
Den samlede mængde, som der kan indgås kontrakter for i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 826/2008, må højst være 15 000 tons produktvægt.
Artikel 7
Udlagring af produkter til eksport
1. Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 er minimumsoplagringsperioden 60 dage.
2. Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 er de daglige beløb de beløb, som er fastsat i kolonne 7 i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 8
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.
BILAG
Produktkategorier |
Produkter, for hvilke der ydes støtte |
Støtte for en oplagringsperiode på (EUR/t) |
Fradrag (EUR) |
|||
90 dage |
120 dage |
150 dage |
180 dage |
pr. dag |
||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
Kategori 1 |
||||||
ex 0203 11 10 |
Halve kroppe, uden fortå, hale, nyre, mellemgulv og rygmarv (1) |
278 |
315 |
352 |
389 |
1,24 |
Kategori 2 |
||||||
ex 0203 12 11 |
Skinke |
|
|
|
|
|
ex 0203 12 19 |
Bov |
|
|
|
|
|
ex 0203 19 11 |
Forende |
|
|
|
|
|
ex 0203 19 13 |
Kam, med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke (2) (3) |
337 |
379 |
421 |
463 |
1,41 |
ex 0203 19 55 |
Skinke, bov, forende, kam med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke, udbenet (4) (5) |
|
|
|
|
|
Kategori 3 |
||||||
ex 0203 19 15 |
Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret |
164 |
197 |
230 |
263 |
1,09 |
ex 0203 19 55 |
Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret, uden svær og ben |
|
|
|
|
|
Kategori 4 |
||||||
ex 0203 19 55 |
Udskæring svarende til midterstykker, med eller uden svær eller fedt, udbenet (6) |
255 |
290 |
325 |
360 |
1,17 |
(1) Denne støtte kan også ydes for halve kroppe, tilskåret efter »Wiltshire«-metoden, dvs. uden hoved, kæbe- og halssnitte, tæer, hale, flomme, nyre, mørbrad, bovblad, brystben, rygsøjle, skinkeben og mellemgulv.
(2) Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.
(3) Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.
(4) Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.
(5) Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.
(6) Samme udskæring som for produkter under KN-kode 0210 19 20.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/60 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1330/2008
af 22. december 2008
om 103. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
(2) |
Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 21. og den 27. oktober 2008 at ændre listen over de fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, ved at tilføje syv fysiske personer til listen som følge af oplysninger om deres tilknytning til Al-Qaida. Kommissionen har modtaget en redegørelse for årsagerne til ændringerne. |
(3) |
Bilag I bør ændres tilsvarende. |
(4) |
For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt. |
(5) |
Da FN’s liste ikke indeholder de pågældende fysiske personers nuværende adresse, bør der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, således at de pågældende personer kan rette henvendelse til Kommission, og Kommissionen efterfølgende kan meddele de pågældende fysiske personer, hvad der ligger til grund for denne forordning, give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og revidere denne forordning i lyset af bemærkningerne og eventuelle yderligere oplysninger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.
På Kommissionens vegne
Eneko LANDÁBURU
Generaldirektør for eksterne forbindelser
(1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:
Følgende punkter indsættes under overskriften »Fysiske personer«:
(1) |
Abdulbasit Abdulrahim (alias (a) Abdul Basit Fadil Abdul Rahim, (b) Abdelbasit Abdelrahim, (c) Abdullah Mansour, (d) Abdallah Mansour, (e) Adbulrahim Abdulbasit Fadil Mahoud). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødselsdato: 2.7.1968. Fødested: Gdabia, Libyen. Pasnr.: 800220972 (britisk pas). Nationalitet: britisk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr. PX053496A, (b) indblandet i kapitalrejsning på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG), (c) topposter inden for LIFG i Det Forenede Kongerige; (d) tilknytning til direktørerne for SANABEL Relief Agency, Ghuma Abd’rabbah, Taher Nasuf og Abdulbaqi Mohammed Khaled og til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme. |
(2) |
Redouane El Habhab (alias Abdelrahman). Adresse: Iltisstrasse 58, 24143 Kiel, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato: 20.12.1969. Fødested: Casablanca, Marokko. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 1005552350 (udstedt den 27.3.2001 af Kiel kommune, Tyskland, udløber den 26.3.2011). Identitetskortnr.: 1007850441 (tysk identitetskort udstedt den 27.3.2001 af Kiel kommune, Tyskland, udløber den 26.3.2011). Andre oplysninger: For øjeblikket fængslet i Lübeck, Tyskland. |
(3) |
Maftah Mohamed Elmabruk (alias (a) Muftah Al Mabrook, (b) Mustah ElMabruk, (c) Maftah El Mobruk, (d) Muftah El Mabruk, (e) Maftah Elmobruk, (f) Al Hajj Abd Al Haqq, (g) Al Haj Abd Al Hak). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødselsdato: 1.5.1950. Fødested: Libyen. Nationalitet: libysk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr.: PW503042C, (b) britisk opholdstilladelse, (c) indblandet i kapitalrejsning på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG). Tilknytning til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Mohammed Benhammedi og Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme. |
(4) |
Abdelrazag Elsharif Elosta (alias Abdelrazag Elsharif Al Usta). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødedato: 20.6.1963. Fødested: Soguma, Libyen. Pasnr.: 304875071 (britisk pas). Nationalitet: britisk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr.: PW669539D, (b) indblandet i kapitalrejsning og tilvejebringelse af midler på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG). Tilknytning til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Mohammed Benhammedi, Taher Nasuf og Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme. |
(5) |
Fritz Martin Gelowicz (alias Robert Konars (født 10.4.1979 i Liège, Belgien), (b) Markus Gebert, (c) Malik, (d) Benzl, (e) Bentley). Adresse: Böfinger Weg 20, 89075 Ulm, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato:1.9.1979. Fødested: München, Tyskland. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 7020069907 (tysk pas udstedt i Ulm, Tyskland, gyldigt indtil den 11.5.2010). Nationalt identitetsnr.: 7020783883 (tysk identitetskort udstedt i Ulm, Tyskland, udløbet den 10.6.2008). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Daniel Martin Schneider og Adem Yilmaz. Uddannet i fremstilling og brug af sprængstoffer, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008). |
(6) |
Daniel Martin Schneider (alias Abdullah). Adresse: Petrusstrasse 32, 66125 Herrensohr, Dudweiler, Saarbrücken, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato: 9.9.1985. Fødested: Neunkirchen (Saar), Tyskland. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 2318047793 (tysk pas udstedt den 17.5.2006 i Friedrichsthal, Tyskland, gyldigt indtil den 16.5.2011). Nationalt identitetsnr.: 2318229333 (tysk pas udstedt den 17.5.2006 i Friedrichsthal, Tyskland, gyldigt indtil den 16.5.2011 (anmeldt tabt)). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Fritz Martin Gelowicz og Adem Yilmaz, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008). |
(7) |
Adem Yilmaz (alias Talha). Fødselsdato: 4.11.1978. Fødested: Bayburt, Tyrkiet. Nationalitet: tyrkisk. Pasnr.: TR-P 614 166 (tyrkisk pas udsted af det tyrkiske generalkonsulat i Frankfurt/Main den 22.3.2006, gyldigt indtil den 15.9.2009). Adresse: Südliche Ringstrasse 133, 63225 Langen, Tyskland (tidligere adresse). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Fritz Martin Gelowicz og Daniel Martin Schneider, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008). |
DIREKTIVER
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/62 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/110/EF
af 16. december 2008
om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Med henblik på at fortsætte bestræbelserne på at etablere et indre marked for jernbanetransport har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget direktiv 2004/49/EF (3), som fastsætter fælles rammer for reguleringen af jernbanesikkerheden. |
(2) |
Oprindelig var procedurerne for tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer omhandlet i Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (4) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i jernbanesystemet for konventionelle tog (5) for så vidt angår nye eller omlagte dele af Fællesskabets jernbanesystem og i direktiv 2004/49/EF for så vidt angår køretøjer, der allerede er i brug. I overensstemmelse med bestemmelserne om bedre regulering og for at forenkle og modernisere fællesskabslovgivningen bør alle bestemmelser vedrørende tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer indarbejdes i én retsakt. Derfor bør den nuværende artikel 14 i direktiv 2004/49/EF udgå, og en ny bestemmelse om tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer, der allerede er i brug, bør indsættes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (6), i det følgende benævnt »direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet«, som har erstattet direktiv 96/48/EF og direktiv 2001/16/EF. |
(3) |
Med ikrafttrædelsen af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) fra 1999 den 1. juli 2006 blev der indført nye regler for kontrakter om brug af køretøjer. I overensstemmelse med konventionens tillæg om CUV-kontrakter (fælles regler for kontrakter om anvendelse af vogne i international jernbanedrift) har ihændehaverne ikke længere pligt til at registrere deres godsvogne hos en jernbanevirksomhed. Den tidligere RIV-aftale (Regolamento Internazionale Veicoli) mellem jernbanevirksomheder er ophørt og delvist erstattet med en ny privat og frivillig aftale (GCU - General Contract of Use for Wagons) mellem jernbanevirksomheder og ihændehavere af godsvogne, hvorefter sidstnævnte er ansvarlige for vedligeholdelsen af deres godsvogne. For at afspejle disse ændringer og gøre det lettere at gennemføre direktiv 2004/49/EF for så vidt angår sikkerhedscertificering af jernbanevirksomheder bør begrebet »ihændehaver« og begrebet »enhed med ansvar for vedligeholdelse« defineres, sammen med en specifikation af forholdet mellem disse enheder og jernbanevirksomheder. |
(4) |
Definitionen af »ihændehaver« bør ligge tættest mulig på den definition, der anvendes i COTIF-konventionen fra 1999. Mange enheder kan identificeres som ihændehaver af et køretøj, f.eks. ejeren, et selskab, der driver forretning på grundlag af en række godsvogne, et selskab, der leaser køretøjer til en jernbanevirksomhed, en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, der benytter køretøjer til vedligeholdelse af sin infrastruktur. Disse enheder har kontrol over køretøjet med det formål, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere kan anvende det som transportmiddel. For at undgå enhver tvivl bør ihændehaveren klart identificeres i det nationale køretøjsregister, der er omhandlet i artikel 33 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. |
(5) |
For at sikre, at der er overensstemmelse med den eksisterende jernbanelovgivning, og for at undgå urimelige byrder, bør det tillades medlemsstaterne at undtage veteran- og museumsjernbaner og jernbaner til turistfart fra dette direktivs anvendelsesområde. |
(6) |
Inden et køretøj tages i brug eller benyttes på nettet, bør en enhed, der har ansvaret for dets vedligeholdelse, registreres i det nationale køretøjsregister. Den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, kan være en jernbanevirksomhed, en infrastrukturforvalter eller en ihændehaver. |
(7) |
Det bør tillades medlemsstaterne at anvende alternative foranstaltninger for at opfylde forpligtelserne til at udpege og certificere den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, når køretøjerne er registreret i et tredjeland og vedligeholdes i overensstemmelse med dette tredjelands forskrifter, når køretøjerne anvendes på net eller strækninger, hvis sporbredde adskiller sig fra sporvidden på hovedskinnenettet i Fællesskabet, og for hvilke kravet om at udpege en enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, alternativt garanteres af internationale aftaler med tredjelande, og når køretøjerne anvendes af veteran-, museums- og turistjernbaner eller til transport af militært udstyr eller til særtransporter, der kræver en ad hoc-tilladelse fra den nationale sikkerhedsmyndighed, som udstedes inden udførelsen af tjenesten. I sådanne situationer bør det tillades de berørte medlemsstater at godkende køretøjer på det net, de har ansvaret for, uden at der er udpeget en enhed med ansvar for køretøjernes vedligeholdelse, og uden at en sådan enhed certificeres. Sådanne undtagelser bør imidlertid være genstand for formelle afgørelser i de berørte medlemsstater og bør analyseres af Det Europæiske Jernbaneagentur (herefter benævnt »agenturet«) i forbindelse med dettes rapport om sikkerheden. |
(8) |
Anvender en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter et køretøj, for hvilket der ikke er udpeget eller certificeret nogen enhed med ansvar for vedligeholdelsen, bør denne kunne kontrollere alle de risici, der er forbundet med anvendelsen af køretøjet. Evnen til at have sådanne risici under kontrol bør af jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren dokumenteres gennem certificering af deres sikkerhedsledelsessystem og, om nødvendigt, gennem deres sikkerhedscertificering eller -godkendelse. |
(9) |
For så vidt angår godsvogne, bør en enhed med ansvar for vedligeholdelsen certificeres efter et system, som udvikles af agenturet og vedtages af Kommissionen. Er denne enhed med ansvar for vedligeholdelsen en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, bør denne certificering indgå i proceduren for sikkerhedscertificering eller -godkendelse. Det certifikat, der udstedes til en sådan enhed, sikrer, at sikkerhedskravene i dette direktiv overholdes for alle godsvogne, som den har ansvaret for. Dette certifikat bør være gyldigt i hele Fællesskabet og bør udstedes af et organ, der kan kontrollere det vedligeholdelsessystem, sådanne enheder indfører. Da godsvogne ofte anvendes i international trafik, og da en enhed med ansvar for vedligeholdelsen eventuelt kan ønske at anvende værksteder i mere end én medlemsstat, bør certificeringsorganet kunne gennemføre sine kontroller i hele Fællesskabet. |
(10) |
Der er ved at blive udarbejdet vedligeholdelseskrav i forbindelse med direktiv om interoperabilitet i jernbanesystemet, især som del af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) for det »rullende materiel«. Som følge af dette direktivs ikrafttrædelse er det nødvendigt at sikre sammenhæng mellem disse TSI'er og de certificeringskrav for enheden med ansvar for vedligeholdelse, der skal vedtages af Kommissionen. Kommissionen vil opnå dette ved, hvor det er nødvendigt, at ændre de relevante TSI'er under anvendelse af proceduren i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. |
(11) |
Målet for dette direktiv, nemlig en yderligere udvikling og forbedring af jernbanesikkerheden i EU, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(12) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2004/49/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7). |
(13) |
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre og tilpasse bilagene til direktiv 2004/49/EF, at vedtage og ændre fælles sikkerhedsmetoder og fælles sikkerhedsmål og at indføre et vedligeholdelsescertificeringssystem. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2004/49/EF, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(14) |
Medlemsstater, der ikke har noget jernbanesystem og ikke påtænker at få det i nær fremtid, ville være underlagt en uforholdsmæssig og overflødig forpligtelse til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning. Så længe sådanne medlemsstater ikke har noget jernbanesystem, bør de derfor fritages fra forpligtelsen til at omsætte dette direktiv til national lovgivning og gennemføre det. |
(15) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
(16) |
Direktiv 2004/49/EF bør ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
Direktiv 2004/49/EF ændres således:
1) |
I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litraer:
|
2) |
I artikel 3 tilføjes følgende definitioner:
|
3) |
I artikel 4, stk. 4, ændres udtrykket »ihændehaver af en godsvogn« til »ihændehaver«. |
4) |
Artikel 5, stk. 2, affattes således: »2. Inden den 30. april 2009 revideres bilag I, så det bl.a. kommer til at indeholde fælles definitioner af de fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker. Denne foranstaltning, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.« |
5) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 14a Vedligeholdelse af køretøjer 1. Inden et køretøj tages i brug eller benyttes på nettet, skal der være udpeget en enhed, der har ansvaret for dets vedligeholdelse, og denne enhed skal være registreret i det nationale køretøjsregister i overensstemmelse med artikel 33 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet. 2. Den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, kan være en jernbanevirksomhed, en infrastrukturforvalter eller en ihændehaver. 3. Uden at det berører jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens ansvar for sikker drift af toget som omhandlet i artikel 4, sikrer enheden, ved hjælp af et vedligeholdelsessystem, at de køretøjer, for hvilke den har ansvaret for vedligeholdelsen, er i en sikker driftstilstand. Med henblik herpå sikrer enheden med ansvar for vedligeholdelsen, at køretøjerne vedligeholdes i overensstemmelse med:
Enheden med ansvar for vedligeholdelse udfører selv vedligeholdelsen eller indgår kontrakt herom med et værksted. 4. Er der tale om godsvogne, certificeres hver enhed med ansvar for vedligeholdelsen af et organ, der godkendes eller anerkendes i overensstemmelse med stk. 5 eller af en national sikkerhedsmyndighed. Godkendelsesproceduren bygger på kriterier som uafhængighed, ekspertise og upartiskhed, som f.eks. de europæiske standarder i EN 45 000-serien. Anerkendelsesproceduren skal ligeledes bygges på kriterier som uafhængighed, ekspertise og upartiskhed. Er enheden med ansvar for vedligeholdelse, en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, skal overensstemmelsen med de krav, der vedtages efter stk. 5, kontrolleres af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed efter procedurerne i artikel 10 og 11 og bekræftes på de certifikater, som specificeres i disse procedurer. 5. På grundlag af en henstilling fra agenturet vedtager Kommissionen senest 24. december 2010, en foranstaltning, der fastlægger et system for certificering af enheden med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne. Certifikater udstedt i overensstemmelse med dette system bekræfter overholdelsen af de krav, der er anført i stk. 3. Foranstaltningen skal omfatte krav om:
Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a. På grundlag af en henstilling fra agenturet evaluerer Kommissionen senest 24. december 2018 denne foranstaltning med henblik på at inddrage alle køretøjer og om nødvendigt ajourføre certificeringssystemet for godsvogne. 6. De certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med stk. 5, er gyldige i hele Fællesskabet. 7. Agenturet evaluerer den certificeringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med stk. 5 ved at forelægge Kommissionen en rapport senest tre år efter den relevante foranstaltnings ikrafttræden. 8. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende alternative foranstaltninger for at opfylde kravene om at udpege og certificere enheden med ansvar for vedligeholdelse, når der er tale om:
Sådanne alternative foranstaltninger skal gennemføres gennem undtagelser, som de kompetente nationale sikkerhedsmyndigheder indrømmer:
Sådanne undtagelser skal anføres og begrundes i den årlige sikkerhedsrapport, der er omhandlet i artikel 18 i dette direktiv. Forekommer det, at der på Fællesskabets jernbanesystem tages urimelige risici, orienterer agenturet omgående Kommissionen herom. Kommissionen tager kontakt til de berørte parter og anmoder, om fornødent, den berørte medlemsstat om at tilbagekalde sin afgørelse om undtagelse.« |
9) |
I artikel 16, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 18 tilføjes følgende litra:
|
11) |
Artikel 26 affattes således: »Artikel 26 Tilpasning af bilagene Bilagene tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.« |
12) |
Artikel 27 ændres således:
|
13) |
Bilag II, punkt 3, udgår. |
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 24. december 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning gælder ikke for Republikken Cypern og Republikken Malta, så længe der ikke er etableret noget jernbanenet på deres respektive områder.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
H.-G. PÖTTERING
På Rådets vegne
Formand
B. LE MAIRE
(1) EUT C 256 af 27.10.2007, s. 39.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 29.11.2007 (EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 133), Rådets fælles holdning af 3.3.2008 (EUT C 122 E af 20.5.2008, s. 10) og Europa-Parlamentets holdning af 9.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 1.12.2008.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29.4.2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44). Berigtiget i EUT L 220 af 21.6.2004, s. 16.
(4) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.
(5) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.
(6) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(8) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(9) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.«.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/68 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/112/EF
af 16. december 2008
om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (3) foreskriver harmonisering af klassificering og mærkning af stoffer og blandinger i Fællesskabet. Den pågældende forordning vil træde i stedet for Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (5). |
(2) |
Forordning (EF) nr. 1272/2008 bygger på erfaringerne med direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og inkorporerer kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger, som er fastsat i det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), som er vedtaget på internationalt plan i de Forenede Nationers regi. |
(3) |
Visse bestemmelser om klassificering og mærkning, som er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF fungerer også som grundlag for anvendelse af anden fællesskabslovgivning som f.eks. Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (6), Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (7), Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering (11). |
(4) |
Inkorporeringen af GHS-kriterierne i fællesskabslovgivningen medfører indførelse af nye fareklasser og nye farekategorier, som kun delvist svarer til de bestemmelser om klassificering og mærkning, der er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF. En analyse af de potentielle implikationer ved overgangen fra det gamle til det nye klassificerings- og mærkningssystem udmundede i, at anvendelsesområdet for de pågældende retsakter bør fastholdes ved at tilpasse referencerne til klassificeringskriterierne i direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 2000/53/EF og 2002/96/EF til det nye system, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1272/2008. |
(5) |
Det er også nødvendigt at tilpasse direktiv 76/768/EØF, således at det tager højde for vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (12). |
(6) |
Det er hensigtsmæssigt, at direktiv 1999/13/EF afspejler erstatningen af risikosætning R40 med to nye risikosætninger R40 og R68 i henhold til direktiv 67/548/EØF for at sikre en korrekt overgang til de faresætninger, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008. |
(7) |
Overgangen fra klassificeringskriterierne i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF bør være helt gennemført den 1. juni 2015. Som producenter af kosmetik, legetøj, maling, lak, autoreparationslakering, køretøjer og elektrisk og elektronisk udstyr regnes producenter, importører eller downstream-brugere inden for betydningen i forordning (EF) nr. 1272/2008 samt driftsledere, hvis aktiviteter er omfattet af direktiv 1999/13/EF. De bør alle have mulighed for at udforme en overgangsstrategi i henhold til dette direktiv inden for en lignende tidshorisont som i forordning (EF) nr. 1272/2008. |
(8) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (13) opfordres medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
(9) |
Direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF, 2000/53/EF, 2002/96/EF og 2004/42/EF bør ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 76/768/EØF
I direktiv 76/768/EØF foretages følgende ændringer:
1) |
Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten. |
2) |
Artikel 4a, stk. 1, litra d) affattes således:
|
3) |
Fra den 1. december 2010 affattes artikel 4b således: »Artikel 4b Anvendelse i kosmetiske midler af stoffer, der er klassificeret som værende kræftfremkaldende, kimcellemutagene eller reproduktionstoksiske, kategori 1A, 1B og 2, i henhold til del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (15), forbydes. Kommissionen vedtager i den forbindelse de nødvendige foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2. Et stof, der er klassificeret i kategori 2, kan anvendes i kosmetik, hvis stoffet er evalueret af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) og fundet acceptabelt til anvendelse i kosmetiske midler. |
4) |
Fra den 1. december 2010 affattes artikel 7a, stk. 1, litra h), andet afsnit, sidste punktum, således: »De kvantitative oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i henhold til litra a), er begrænset til stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:
|
5) |
I bilag IX affattes første punktum således: »Dette bilag indeholder en liste over de alternative metoder, der er blevet valideret af Det Fælles Forskningscenters Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM), som opfylder kravene i dette direktiv, og som ikke er angivet i forordning (EF) nr. 440/2008.« |
Artikel 2
Ændringer af direktiv 88/378/EØF
I direktiv 88/378/EØF foretages følgende ændringer:
1) |
Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten. |
2) |
Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:
|
3) |
Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:
|
4) |
Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:
|
5) |
Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:
|
6) |
Fra den 1. december 2010 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således: »4. Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj
angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.« |
7) |
Fra den 1. juni 2015 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således: »4. Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj
angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.« |
Artikel 3
Ændringer af direktiv 1999/13/EF
I direktiv 1999/13/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten. |
2) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 4
Ændring af direktiv 2000/53/EF
Fra den 1. december 2010 affattes artikel 2, nr. 11, i direktiv 2000/53/EF således:
»11) |
»Farligt stof«: et stof, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (21):
|
Artikel 5
Ændringer af direktiv 2002/96/EF
I direktiv 2002/96/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Ordet »præparat« eller »præparater« som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten. |
2) |
Fra den 1. december 2010 affattes artikel 3, litra l), således:
|
3) |
Fra den 1. juni 2015 affattes artikel 3, litra l), således:
|
4) |
Bilag II, punkt 1, trettende led, affattes således:
|
Artikel 6
Ændringer af direktiv 2004/42/EF
I artikel 2 i direktiv 2004/42/EF foretages følgende ændringer:
a) |
I stk. 3 erstattes ordet »præparat« med »blanding«. |
b) |
I stk. 8 erstattes ordet »præparater« med »blandinger«. |
Artikel 7
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. april 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2010.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 9
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
B. LE MAIRE
Formand
(1) EUT C 120 af 16.5.2008, s. 50.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2008.
(3) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(4) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Den danske specialudgave, serie I, kapitel 1967, s. 211.
(5) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
(6) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.
(7) EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1.
(8) EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.
(9) EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.
(10) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.
(11) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.
(12) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.
(13) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(14) EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1.«
(15) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(16) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(17) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(18) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.«
(19) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(20) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(21) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(22) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
(23) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
(24) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.«
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/75 |
RÅDETS DIREKTIV 2008/114/EF
af 8. december 2008
om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I juni 2004 anmodede Det Europæiske Råd om, at der udarbejdes en overordnet strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den 20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, der indeholder forslag til, hvordan EU kan forbedre forebyggelsen af, beredskabet i forbindelse med og reaktionen på terrorangreb, der påvirker kritisk infrastruktur. |
(2) |
Den 17. november 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur, hvori der redegøres for de politiske muligheder for at fastlægge programmet og oprette et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur. I reaktionerne på grønbogen understregedes merværdien ved en fællesskabsramme for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det bekræftedes, at der er behov for at øge mulighederne for at beskytte kritisk infrastruktur i EU og mindske den kritiske infrastrukturs sårbarhed. Betydningen af de grundlæggende principper om subsidiaritet, proportionalitet og komplementaritet samt dialog med de berørte blev fremhævet. |
(3) |
I december 2005 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) Kommissionen til at fremsætte forslag til et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP-programmet (European Programme for Critical Infrastructure Protection)) og besluttede, at det skulle omfatte alle former for farer, idet der dog skulle lægges særlig vægt på terrortrusler. Der skulle tages hensyn til menneskeskabte teknologiske trusler og naturkatastrofer i forbindelse med beskyttelsen af kritisk infrastruktur, men terrortruslen skulle have førsteprioritet. |
(4) |
I april 2007 vedtog Rådet konklusioner om EPCIP, hvori det gentog, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for forvaltningen af ordninger til beskyttelse af kritiske infrastrukturer inden for deres nationale grænser, samtidig med at det hilste Kommissionens bestræbelser på at udvikle en europæisk procedure til indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den velkommen. |
(5) |
Dette direktiv er det første trin i en trinvis metode til at indkredse og udpege europæisk kritisk infrastruktur og vurdere behovet for at beskytte den bedre. Direktivet er som sådan koncentreret om transport- og energisektoren og vil blive taget op til revision for at vurdere konsekvenserne af det og behovet for at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte andre sektorer, bl.a. informations- og kommunikationsteknologisektoren (ikt). |
(6) |
Hovedansvaret og det endelige ansvar for at beskytte europæisk kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne og ejerne/operatørerne af den pågældende infrastruktur. |
(7) |
Der findes et vist antal kritiske infrastrukturer i Fællesskabet, hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville få betydelige konsekvenser på tværs af grænserne. Det kan f.eks. være konsekvenser på tværs af grænser og sektorer som følge af den gensidige afhængighed af indbyrdes forbundne infrastrukturer. Disse europæiske kritiske infrastrukturer bør indkredses og udpeges ved hjælp af en fælles procedure. Evalueringen af sikkerhedskravene til en sådan infrastruktur bør ske i henhold til en fælles minimumsstrategi. Bilaterale samarbejdsordninger mellem medlemsstaterne på området beskyttelse af kritisk infrastruktur udgør et veletableret og effektivt middel til at tage fat på problemer med kritisk infrastruktur, der går på tværs af grænserne. EPCIP-programmet bør bygge på et sådant samarbejde. Oplysninger i forbindelse med udpegning af en bestemt infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur bør sikkerhedsklassificeres på et passende niveau i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning i Fællesskabet og i medlemsstaterne. |
(8) |
Da de forskellige sektorer har særlig erfaring og ekspertise og særlige krav for så vidt angår beskyttelse af kritisk infrastruktur, bør der udvikles en fællesskabsstrategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur, som skal gennemføres under hensyntagen til sektorernes karakteristika og eksisterende sektorbaserede foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der allerede findes på fællesskabsplan, på nationalt eller regionalt plan, samt, hvor dette er relevant, allerede indgåede aftaler mellem ejere/operatører af kritisk infrastruktur om gensidig bistand på tværs af grænserne. Da den private sektor spiller en meget betydelig rolle i forbindelse med tilsyn og risikostyring, planer for fortsættelse af driften og genetablering efter en katastrofe, skal Fællesskabets strategi fremme fuld inddragelse af den private sektor. |
(9) |
Hvad angår energisektoren og navnlig metoderne til fremstilling og transmission af elektricitet (med henblik på elforsyning) ligger det fast, at elfremstilling, for så vidt det skønnes hensigtsmæssigt, kan inkludere eltransmissionsdele af kernekraftværker uden at inkludere de specifikt nukleare elementer, der er omfattet af den relevante nukleare lovgivning, herunder nukleare traktater og fællesskabsretten. |
(10) |
Dette direktiv supplerer de eksisterende sektorbaserede foranstaltninger på fællesskabsplan og i medlemsstaterne. De steder, hvor der allerede findes fællesskabsmekanismer, bør disse fortsat anvendes, og de vil hjælpe med til at sikre en generel gennemførelse af dette direktiv. Overlapning eller modstrid mellem forskellige retsakter eller bestemmelser bør undgås. |
(11) |
Sikkerhedsplaner for operatører eller tilsvarende foranstaltninger, der omfatter identifikation af vigtige aktiver, risikovurdering samt indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer bør foreligge for alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer. For at undgå unødigt arbejde og dobbeltarbejde bør den enkelte medlemsstat først vurdere, hvorvidt ejerne/operatørerne af en udpeget europæisk kritisk infrastruktur råder over relevante sikkerhedsplaner for operatører eller lignende foranstaltninger. Hvis der ikke findes sådanne planer, bør den enkelte medlemsstat sørge for, at der iværksættes passende foranstaltninger. Den enkelte medlemsstat kan selv afgøre, hvad der vil være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde med hensyn til udformning af sikkerhedsplaner for operatører. |
(12) |
Foranstaltninger, principper og retningslinjer, herunder fællesskabsforanstaltninger samt bilaterale og/eller multilaterale samarbejdsordninger, som indeholder bestemmelser om en plan, der ligner eller svarer til en sikkerhedsplan for operatører, eller bestemmelser om en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, bør anses for at opfylde dette direktivs krav til henholdsvis en sikkerhedsplan for operatører og en sikkerhedsforbindelsesofficer. |
(13) |
Der bør udpeges sikkerhedsforbindelsesofficerer for alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer for derved at lette samarbejdet og kommunikationen med de relevante nationale myndigheder for beskyttelse af kritisk infrastruktur. For at undgå unødigt arbejde og dobbeltarbejde bør den enkelte medlemsstat først vurdere, hvorvidt ejerne/operatørerne af en udpeget europæisk kritisk infrastruktur allerede har en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende. Hvis der ikke findes en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer, bør den enkelte medlemsstat sørge for, at der iværksættes passende foranstaltninger. Den enkelte medlemsstat kan selv afgøre, hvad der vil være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde med hensyn til udpegning af sikkerhedsforbindelsesofficerer. |
(14) |
En effektiv indkredsning af risici, trusler og sårbarhed i de særlige sektorer forudsætter kommunikation både mellem ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Hver medlemsstat bør indsamle oplysninger vedrørende europæisk kritisk infrastruktur, der er beliggende på dens område. Kommissionen bør modtage generelle oplysninger fra medlemsstaterne om risici, trusler og sårbarhed i de sektorer, hvor den europæiske kritiske infrastruktur blev indkredset, herunder relevante oplysninger om mulige forbedringer i den europæiske kritiske infrastruktur og afhængighed på tværs af sektorer, som kan udgøre grundlaget for Kommissionens udformning af specifikke forslag til forbedring af beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur, når det er nødvendigt. |
(15) |
For at gøre det lettere at forbedre beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur kan der udvikles fælles metoder til indkredsning og klassificering af risici, trusler og sårbarhed i forbindelse med infrastrukturen. |
(16) |
Ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur bør have adgang primært gennem relevante myndigheder i medlemsstaterne til bedste praksis og de bedste metoder for så vidt angår beskyttelse af kritisk infrastruktur. |
(17) |
En effektiv beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur forudsætter kommunikation, koordinering og samarbejde på nationalt plan og fællesskabsplan. Det opnås bedst ved at udpege kontaktpunkter for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur (CIP (Critical Infrastructure Protection)) i hver medlemsstat, som bør koordinere spørgsmål i forbindelse med beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur internt, samt med andre medlemsstater og Kommissionen. |
(18) |
For at udvikle aktiviteter i forbindelse med beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur på områder, der kræver en vis grad af fortrolighed, er det hensigtsmæssigt at sikre en sammenhængende og sikker udveksling af oplysninger inden for rammerne af dette direktiv. Det er vigtigt, at reglerne om fortrolighed i henhold til gældende national lovgivning eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (3) overholdes med hensyn til særlige data om kritisk infrastruktur, som kan anvendes til at planlægge og handle med henblik på at forårsage uacceptable følger for infrastrukturen. Klassificerede oplysninger bør beskyttes i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning og lovgivningen i medlemsstaterne. Hver enkelt medlemsstat og Kommissionen bør respektere den sikkerhedsklassificering, som ophavsmanden til et dokument har givet det. |
(19) |
Informationsdeling for så vidt angår europæisk kritisk infrastruktur bør ske i en atmosfære af tillid og sikkerhed. Informationsdeling kræver relationer, der bygger på tillid, således at virksomheder og organisationer ved, at deres følsomme og fortrolige oplysninger beskyttes i tilstrækkelig grad. |
(20) |
Målene for dette direktiv, nemlig indførelsen af en procedure for indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovene for at forbedre beskyttelsen af denne infrastruktur, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(21) |
Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Anvendelsesområde
I dette direktiv fastsættes en procedure for indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovet for at beskytte denne type infrastruktur med henblik på at bidrage til beskyttelsen af mennesker.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) |
»kritisk infrastruktur«: aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne, og som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat som følge af, at disse funktioner ikke kan opretholdes |
b) |
»europæisk kritisk infrastruktur«: kritisk infrastruktur, der befinder sig i medlemsstaterne, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville få betydelige konsekvenser for to eller flere medlemsstater. Betydningen af konsekvenserne vurderes ud fra de tværgående kriterier. Dette omfatter også konsekvenser som følge af afhængighed på tværs af sektorerne af andre typer infrastruktur |
c) |
»risikoanalyse«: overvejelse af relevante trusselscenarier for at vurdere sårbarheden og de potentielle konsekvenser af, at kritisk infrastruktur afbrydes eller ødelægges |
d) |
»følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur«: data om kritisk infrastruktur, som, hvis de blev offentliggjort, kunne anvendes til at planlægge og handle med henblik på at forårsage afbrydelse eller ødelæggelse af kritiske infrastrukturanlæg |
e) |
»beskyttelse«: alle aktiviteter, der tager sigte på at sikre kritisk infrastrukturs funktionalitet, kontinuitet og integritet med henblik på at afværge, afbøde og neutralisere en trussel, en risiko eller sårbarhed |
f) |
»ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur«: enheder, der har ansvaret for investeringerne eller den daglige drift af og investeringen i et bestemt aktiv, system eller en del deraf, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur i henhold til dette direktiv. |
Artikel 3
Indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur
1. Hver medlemsstat indkredser efter proceduren i bilag III den potentielle europæiske kritiske infrastruktur, som både opfylder de tværgående og sektorbaserede kriterier og er i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2, litra a) og b).
Kommissionen kan på medlemsstaternes anmodning bistå disse med at indkredse potentiel europæisk kritisk infrastruktur.
Kommissionen kan henlede de relevante medlemsstaters opmærksomhed på eksistensen af potentiel kritisk infrastruktur, der kan anses for at opfylde kravene for udpegning som europæisk kritisk infrastruktur.
Hver enkelt medlemsstat og Kommissionen fortsætter løbende processen med at indkredse potentiel europæisk kritisk infrastruktur.
2. De tværgående kriterier omfatter følgende:
a) |
Kriteriet vedrørende ofre (en vurdering af det potentielle antal dræbte eller kvæstede) |
b) |
Kriteriet vedrørende de økonomiske konsekvenser (en vurdering af størrelsen af det økonomiske tab og/eller forringelsen af varer eller tjenester; herunder potentielle miljømæssige konsekvenser) |
c) |
Kriteriet vedrørende almene konsekvenser (en vurdering af konsekvenserne med hensyn til befolkningens tillid, fysiske lidelser og forstyrrelse af dagligdagen; herunder udfald af væsentlige tjenester). |
Tærskelværdierne for de tværgående kriterier skal baseres på, hvor alvorlige følgerne er af afbrydelsen eller ødelæggelsen af en bestemt infrastruktur. De præcise tærskelværdier, der skal gælde for de tværgående kriterier, fastlægges i hvert enkelt tilfælde af de medlemsstater, der er berørt af en bestemt kritisk infrastruktur. Hver medlemsstat underretter hvert år Kommissionen om antallet af infrastrukturer pr. sektor, som har været genstand for drøftelser med hensyn til tærskelværdier for de tværgående kriterier.
De sektorbaserede kriterier tager hensyn til de særlige kendetegn for de enkelte sektorer med europæisk kritisk infrastruktur.
Kommissionen udarbejder sammen med medlemsstaterne retningslinjer for anvendelsen af de tværgående og sektorbaserede kriterier og de omtrentlige grænseværdier, der skal bruges til indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur. Kriterierne klassificeres. Medlemsstaterne kan frit vælge, om de vil anvende sådanne retningslinjer.
3. De sektorer, hvor gennemførelsen af dette direktiv skal iværksættes, er energi- og transportsektoren. Undersektorerne er angivet i bilag I.
I forbindelse med revisionen af dette direktiv, jf. artikel 11, kan der, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, udpeges yderligere sektorer, hvor gennemførelsen af dette direktiv skal iværksættes. Informations- og kommunikationsteknologisektoren (ikt) skal have førsteprioritet.
Artikel 4
Udpegning af europæisk kritisk infrastruktur
1. Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, om dens identitet og om årsagerne til at udpege den som potentiel europæisk kritisk infrastruktur.
2. Hver enkelt medlemsstat, på hvis område der befinder sig en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, indleder bilaterale og/eller multilaterale drøftelser med de øvrige medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af den potentielle europæiske kritiske infrastruktur. Kommissionen kan deltage i disse drøftelser, men har ikke adgang til detaljerede oplysninger, som vil muliggøre en utvetydig indkredsning af en bestemt infrastruktur.
En medlemsstat, der har grund til at mene, at den kan blive berørt i betydelig grad af en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der imidlertid ikke er blevet indkredset som sådan af den medlemsstat, på hvis område den potentielle europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, kan underrette Kommissionen om sit ønske om at indlede bilaterale og/eller multilaterale drøftelser om dette spørgsmål. Kommissionen underretter straks den medlemsstat, på hvis område den potentielle europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, om dette ønske og bestræber sig på at fremme en aftale mellem parterne.
3. Den medlemsstat, på hvis område en potentiel europæisk kritisk infrastruktur er beliggende, udpeger den som europæisk kritisk infrastruktur på grundlag af en aftale mellem denne medlemsstat og de medlemsstater, der kan blive berørt i betydelig grad.
Accepten fra den medlemsstat, på hvis område den infrastruktur, der skal udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, er beliggende, er nødvendig.
4. Den medlemsstat, på hvis område en udpeget europæisk kritisk infrastruktur er beliggende, underretter hvert år Kommissionen om antallet af udpegede europæiske kritiske infrastrukturer pr. sektor og antallet af medlemsstater, der er afhængige af hver udpeget europæisk kritisk infrastruktur. Kun de medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af en europæisk kritisk infrastruktur, får kendskab til dens identitet.
5. De medlemsstater, på hvis område den europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, underretter ejeren/operatøren af infrastrukturen om dens udpegning som europæisk kritisk infrastruktur. Oplysninger om udpegning af en infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur sikkerhedsklassificeres på et passende niveau.
6. Processen med indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 3 og nærværende artikel, skal være tilendebragt senest den 12. januar 2011 og skal jævnligt tages op til revision.
Artikel 5
Sikkerhedsplaner for operatører
1. Ved hjælp af proceduren vedrørende sikkerhedsplanen for operatører identificeres de kritiske infrastrukturaktiver i forbindelse med den europæiske kritiske infrastruktur, samt hvilke sikkerhedsløsninger der findes eller gennemføres med henblik på at beskytte dem. Det fremgår af bilag II, hvad en procedure vedrørende en sikkerhedsplan for operatører som minimum skal omfatte.
2. Hver enkelt medlemsstat kontrollerer, at alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer, der er beliggende på dens område, har en sikkerhedsplan for operatører eller har iværksat tilsvarende foranstaltninger, der dækker de punkter, der er opstillet i bilag II. Hvis en medlemsstat konstaterer, at en sådan sikkerhedsplan for operatører eller tilsvarende findes og jævnligt ajourføres, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere med henblik på gennemførelsen.
3. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der ikke er udarbejdet en sådan sikkerhedsplan for operatører eller tilsvarende, sikrer den ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger, at sikkerhedsplanen for operatører eller tilsvarende udarbejdes og dækker de punkter, der er opstillet i bilag II.
Hver medlemsstat sikrer senest et år efter, at den kritiske infrastruktur er blevet udpeget som europæisk kritisk infrastruktur, at sikkerhedsplanerne for operatører eller tilsvarende er iværksat og jævnligt tages op til revision. Denne periode kan forlænges under særlige omstændigheder efter aftale med medlemsstatens myndighed, og Kommissionen underrettes herom.
4. Hvis der allerede findes tilsyns- eller overvågningsordninger i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur, berøres disse ordninger ikke af denne artikel, og medlemsstatens relevante myndighed, som nævnt i denne artikel, er den tilsynsførende i henhold til disse eksisterende ordninger.
5. Ved overholdelse af foranstaltninger, herunder fællesskabsforanstaltninger, som i en bestemt sektor kræver eller henviser til et behov for at have en plan svarende til en sikkerhedsplan for operatører, og overvågning af en sådan plan foretaget af den relevante myndighed, anses alle medlemsstaternes krav i, eller vedtaget i henhold til, denne artikel for at være opfyldt. De retningslinjer for anvendelsen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal indeholde en vejledende liste over sådanne foranstaltninger.
Artikel 6
Sikkerhedsforbindelsesofficerer
1. Sikkerhedsforbindelsesofficeren fungerer som kontaktpunkt i forbindelse med sikkerhedsmæssige spørgsmål mellem ejeren/operatøren af den europæiske kritiske infrastruktur og medlemsstatens relevante myndighed.
2. Hver enkelt medlemsstat kontrollerer, at alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer, der er beliggende på dens område, har en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der findes en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere med henblik på gennemførelsen.
3. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der ikke findes en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende i forbindelse med en udpeget europæisk kritisk infrastruktur, sikrer den ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger, at der udpeges en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende.
4. Hver medlemsstat indfører en passende kommunikationsmekanisme mellem medlemsstatens relevante myndighed og sikkerhedsforbindelsesofficeren eller tilsvarende med henblik på at udveksle relevante oplysninger om de identificerede risici og trusler i forbindelse med den pågældende europæiske kritiske infrastruktur. Denne kommunikationsmekanisme berører ikke de nationale krav vedrørende adgang til følsomme og klassificerede oplysninger.
5. Ved overholdelse af foranstaltninger, herunder fællesskabsforanstaltninger, som i en bestemt sektor kræver eller henviser til et behov for at have en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, anses alle medlemsstaternes krav i, eller vedtaget i henhold til, denne artikel for at være opfyldt. De retningslinjer for anvendelsen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal indeholde en vejledende liste over sådanne foranstaltninger.
Artikel 7
Rapportering
1. Hver medlemsstat foretager en trusselsvurdering i forbindelse med undersektorerne af europæisk kritisk infrastruktur senest et år efter, at den kritiske infrastruktur på dens område er blevet udpeget som europæisk kritisk infrastruktur inden for de pågældende undersektorer.
2. Hver medlemsstat rapporterer hvert andet år kortfattet til Kommissionen generelle oplysninger om de former for risici, trusler og sårbarhed, der er fundet pr. sektor for europæisk kritisk infrastruktur, inden for hvilken der er udpeget europæisk kritisk infrastruktur i medfør af artikel 4 på dens område.
Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne udforme en fælles model for disse rapporter.
Hver rapport klassificeres på et passende niveau, som oprindelsesmedlemsstaten skønner nødvendigt.
3. På grundlag af de i stk. 2 nævnte rapporter vurderer Kommissionen og medlemsstaterne på sektorbasis, om der bør overvejes yderligere beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsplan for europæisk kritisk infrastruktur. Denne procedure gennemføres i forbindelse med revisionen af dette direktiv, jf. artikel 11.
4. Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne udforme fælles metodiske retningslinjer til gennemførelse af risikoanalyser af europæisk kritisk infrastruktur. Medlemsstaterne vælger frit, om de vil anvende sådanne retningslinjer.
Artikel 8
Støtte fra Kommissionen til europæisk kritisk infrastruktur
Kommissionen støtter gennem medlemsstatens relevante myndighed ejere/operatører af udpeget europæisk kritisk infrastruktur ved at give dem adgang til bedste praksis og metoder samt ved uddannelse og udveksling af oplysninger om ny teknisk udvikling i tilknytning til beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Artikel 9
Følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur
1. Enhver person, der på en medlemsstats eller Kommissionens vegne behandler klassificerede oplysninger i medfør af dette direktiv, skal være sikkerhedsgodkendt på et passende niveau.
Medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante tilsynsmyndigheder sikrer, at følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur, der gives til medlemsstaterne eller Kommissionen, ikke anvendes til andre formål end beskyttelse af kritisk infrastruktur.
2. Denne artikel gælder også for ikke-skriftlige oplysninger, der udveksles under møder, hvor der drøftes følsomme emner.
Artikel 10
Kontaktpunkter for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur
1. Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.
2. Kontaktpunktet koordinerer spørgsmål vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur internt i medlemsstaten, med andre medlemsstater og med Kommissionen. Udpegelsen af et kontaktpunkt for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur udelukker ikke, at andre myndigheder i en medlemsstat inddrages i spørgsmål vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.
Artikel 11
Revision
Dette direktiv tages op til revision senest den 12. januar 2012.
Artikel 12
Gennemførelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 12. januar 2011. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 13
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstaterne.
Udfærdiget i, den Bruxelles, den 8. december 2008.
På Rådets vegne
B. KOUCHNER
Formand
(1) Udtalelse af 10.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT C 116 af 26.5.2007, s. 1.
(3) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
BILAG I
Liste over europæisk kritisk infrastruktur-sektorer
Sektor |
Undersektor |
|||||
|
|
Infrastruktur og anlæg til elfremstilling og transmission med henblik på elforsyning |
||||
|
Produktion, raffinering, behandling og lagring af olie, inklusive transport gennem rørledninger |
|||||
|
Produktion, raffinering, behandling og lagring af gas, inklusive transport gennem rørledninger LNG-terminaler |
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
Medlemsstaternes indkredsning af kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, sker i henhold til artikel 3. Listen over europæiske kritiske infrastruktursektorer medfører derfor ikke i sig selv en generel pligt til at udpege europæisk kritisk infrastruktur i hver enkelt sektor.
BILAG II
PROCEDURE VEDRØRENDE SIKKERHEDSPLAN FOR OPERATØRER
I sikkerhedsplanen for operatører indkredses de kritiske infrastrukturaktiver, og det præciseres, hvilke sikkerhedsløsninger der er iværksat eller er ved at blive gennemført med henblik på at beskytte dem. Proceduren vedrørende sikkerhedsplaner skal mindst dække følgende:
1) |
indkredsning af vigtige aktiver |
2) |
gennemførelse af en risikoanalyse på grundlag af alvorlige trusselsscenarier, hvert aktivs sårbarhed og de potentielle konsekvenser, og |
3) |
indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer med en sondring mellem:
|
BILAG III
Procedure for medlemsstaternes indkredsning af kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 3
I henhold til artikel 3 skal hver medlemsstat indkredse kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur. Denne procedure gennemføres af hver medlemsstat via følgende fortløbende trin.
Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder kravene i et af følgende fortløbende trin, betragtes ikke som europæisk infrastruktur og er ikke omfattet af proceduren. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der opfylder definitionerne, skal gennemgå de næste trin i proceduren.
Trin 1
Hver medlemsstat anvender de sektorbaserede kriterier med henblik på at foretage en foreløbig udvælgelse af kritisk infrastruktur inden for sektoren.
Trin 2
Hver medlemsstat anvender definitionen af kritisk infrastruktur, jf. artikel 2, litra a), på potentiel europæisk kritisk infrastruktur som indkredset i trin 1.
Betydningen af konsekvenserne fastslås enten ved at anvende nationale metoder til at indkredse kritisk infrastruktur eller ved henvisning til de tværgående kriterier på et passende nationalt niveau. For så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, vil der blive taget hensyn til, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen.
Trin 3
Hver medlemsstat anvender definitionen af europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 2, litra b), på potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der har gennemgået de første to trin i denne procedure. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der opfylder definitionen, skal gennemgå det næste trin i proceduren. For så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, vil der blive taget hensyn til, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen.
Trin 4
Hver medlemsstat anvender de tværgående kriterier på den resterende potentielle europæiske kritiske infrastruktur. De tværgående kriterier tager hensyn til: hvor alvorlige følgerne er, og for så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder de tværgående kriterier, vil ikke blive betragtet som europæisk kritisk infrastruktur.
Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der har gennemgået denne procedure, vil kun blive meddelt de medlemsstater, som kan blive betydeligt berørt af den potentielle europæiske kritiske infrastruktur.
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Rådet
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/83 |
RÅDETS BESLUTNING
af 16. december 2008
om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande
(2008/971/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (1), særlig artikel 19, stk. 1og 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til de nationale regler om certificering af forstligt formeringsmateriale i Canada, Kroatien, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet og USA skal der foretages en officiel markinspektion under indsamlingen og forarbejdningen af frø samt produktionen af plantemateriale bestemt til udplantning. |
(2) |
Ifølge disse regler bør systemerne for godkendelse og registrering af grundmateriale og den efterfølgende produktion af formeringsmateriale af dette grundmateriale være i overensstemmelse med OECD’s ordning for certificering af forstligt formeringsmateriale i international handel (OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter). Reglerne omfatter desuden krav om, at frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« skal certificeres officielt og frøpakningerne lukkes officielt i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. |
(3) |
En gennemgang af disse regler har vist, at betingelserne for godkendelse af grundmateriale opfylder kravene i direktiv 1999/105/EF. Dertil kommer, at de pågældende tredjelandes regler, med undtagelse af betingelserne vedrørende frøkvalitet, artsrenhed og kvaliteten af plantemateriale bestemt til udplantning, frembyder samme sikkerhed med hensyn til betingelserne for frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« som bestemmelserne i direktiv 1999/105/EF. Det følger heraf, at reglerne for certificering af forstligt materiale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« i Canada, Kroatien, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet og USA bør betragtes som ligestillet med bestemmelserne i direktiv 1999/105/EF, forudsat at de supplerende betingelser vedrørende frø og plantemateriale bestemt til udplantning er opfyldt. |
(4) |
Ovennævnte tredjelandes regler kan imidlertid ikke betragtes som værende ligestillet for kategorierne »kvalificeret« og »afprøvet«, som OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter ikke finder anvendelse på. Denne beslutning om ligestilling bør derfor begrænses til kun at omfatte formeringsmateriale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt«. |
(5) |
Definitionerne i direktiv 1999/105/EF bør anvendes i denne beslutning, så der sikres overensstemmelse mellem de to retsakter. |
(6) |
Forstligt formeringsmateriale, der opfylder betingelserne i denne beslutning, bør opfylde de plantesundhedsmæssige forskrifter i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (2). Hvor det er relevant, bør genetisk modificeret forstligt formeringsmateriale leve op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (3). |
(7) |
De supplerende betingelser vedrørende frø og plantemateriale bestemt til udplantning med hensyn til kvalitet og artsrenhed, der fastsættes i denne beslutning, bør være i tråd med de krav, der er fastsat ved direktiv 1999/105/EF. |
(8) |
For at sikre den samme grad af sporbarhed, som direktiv 1999/105/EF foreskriver, bør denne beslutning indeholde bestemmelser om udstedelse af et stamcertifikat for frø og plantemateriale bestemt til udplantning ved import til Fællesskabet. Dette stamcertifikat bør være baseret på det officielle OECD-herkomstcertifikat, og det bør af certifikatet fremgå, at materialet importeres i henhold til en ligestillingsordning — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Ved denne beslutning fastsættes de betingelser, som skal være opfyldt, når forstligt formeringsmateriale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« produceret i et tredjeland, der er opført i bilag I, importeres til Fællesskabet.
Den finder anvendelse under forudsætning af, at betingelserne i bilag II og i direktiv 2000/29/EF og 2001/18/EF er opfyldt.
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne i artikel 2 i direktiv 1999/105/EF anvendes i denne beslutning.
Artikel 3
Ligestilling
1. Systemer for godkendelse og registrering af grundmateriale og efterfølgende produktion af formeringsmateriale af dette grundmateriale under kontrol af de i bilag I til denne beslutning angivne tredjelandsmyndigheder eller under disse myndigheders officielle tilsyn, betragtes som ligestillet med dem, medlemsstaterne benytter sig af i henhold til direktiv 1999/105/EF.
2. Frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« af arter opført i bilag I til direktiv 1999/105/EF, som er produceret i tredjelande opført i bilag I til denne beslutning og officielt certificeret af de i samme bilag angivne tredjelandsmyndigheder, betragtes som ligestillet med frø og plantemateriale bestemt til udplantning, der er i overensstemmelse med direktiv 1999/105/EF, forudsat at produktet opfylder betingelserne i bilag II til denne beslutning.
Artikel 4
Stamcertifikat
Når frø og plantemateriale bestemt til udplantning føres ind i Fællesskabet, informerer den leverandør, der importerer produktet, på forhånd det offentlige organ i den pågældende medlemsstat om importen. Det offentlige organ udsteder et stamcertifikat baseret på det officielle OECD-herkomstcertifikat, inden produktet bringes i omsætning.
Det skal af stamcertifikatet fremgå, at materialet er importeret i henhold til en ligestillingsordning.
Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse
Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Artikel 6
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.
På Rådets vegne
R. BACHELOT-NARQUIN
Formand
(1) EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17.
(2) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(3) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.
BILAG I
Lande og myndigheder
Land (1) |
Myndighed med ansvar for godkendelse og kontrol af produktion |
|||||
CA |
|
|||||
CH |
Federal Office for Environment (FOEN) Department of the Environment, Transport, Energy and Communications (UVEK) Forest Division Federal Plant Protection Service Birmensdorf |
|||||
HV |
|
|||||
NO |
|
|||||
SR |
|
|||||
TR |
Ministry of Environnement and Forestry (Çevre ve Orman Bakanlığı) — General directorate for afforestation and erosion control (Ağaçlandirma ve erozyon kontrolu genel müdürlüğü) Gazi — Ankara |
|||||
US |
National Tree Seed Laboratory USDA Forest Service Purdue University West Lafayette, Indiana |
(1) CA — Canada, CH — Schweiz, HV — Kroatien, NO — Norge, SR — Serbien, TR — Tyrkiet, US — USA.
BILAG II
A. Betingelser for frø produceret i tredjelande
1. |
Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i henhold til nationale regler for anvendelsen af OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. En officiel OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. |
2. |
OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker:
|
3. |
Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet. |
4. |
For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt. Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt. |
5. |
Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2301/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø (1). |
6. |
Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %. |
7. |
Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt:
|
B. Betingelser for plantemateriale bestemt til udplantning produceret i tredjelande
1. |
Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos de i bilag I til denne beslutning angivne tredjelandsmyndigheder eller er under disse myndigheders officielle tilsyn i det pågældende tredjeland. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. |
2. |
Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag VII, del D, til direktiv 1999/105/EF. |
3. |
Plantemateriale bestemt til udplantning, der skal markedsføres til den endelige bruger i områder med middelhavsklima, skal opfylde kravene i bilag VII, del E, til direktiv 1999/105/EF. |
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/88 |
RÅDETS BESLUTNING
af 18. december 2008
om ændring af bilag 13 til de fælles konsulære instrukser om udfyldning af visummærkater
(2008/972/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (1), særlig artikel 1, stk. 1,
under henvisning til initiativ fra Frankrig, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag 13 til de fælles konsulære instrukser er der fastsat fælles regler for udfyldning af visummærkater i form af eksempler svarende til de forskellige kategorier af ensartede visa. |
(2) |
I eksempel 9 i bilag 13, der omhandler rejsevisum til kort ophold, er det anført, at dette visum udstedes med en gyldighedsperiode på mere end seks måneder, dvs. 1, 2, 3 eller 5 år (C1, C2, C3, C5). |
(3) |
Disse sondringer (C1, C2, C3 og C5) svarer ikke længere til nogen af de normative bestemmelser i de fælles konsulære instrukser efter vedtagelsen af Rådets beslutning 2006/440/EF af 1. juni 2006 (2), der harmoniserer de administrative gebyrer forbundet med behandling af visumansøgninger. Eksemplet i bilaget bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har vedtaget denne beslutning til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. |
(5) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (3). |
(6) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF (5) og artikel 3 i afgørelse 2008/149/RIA (6). |
(7) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/261/EF (8) og artikel 3 i afgørelse 2008/262/RIA (9). |
(8) |
Denne beslutning udgør en udbygning af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
(9) |
Denne beslutning udgør en udbygning af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (11). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(10) |
For så vidt angår Cypern udgør denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
(11) |
Denne beslutning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I eksempel 9 i bilag 13 til de fælles konsulære instrukser affattes første led således:
»— |
Rejsevisum til et kort ophold og med flere indrejser, med en gyldighedsperiode på op til 5 år. I det viste eksempel er gyldighedsperioden tre år.« |
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.
(2) EUT L 175 af 29.6.2006, s. 77.
(3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(4) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(5) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.
(6) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50.
(7) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
(8) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
(9) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 5.
(10) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
(11) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
Kommissionen
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/90 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 15. december 2008
om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande
(meddelt under nummer K(2008) 8135)
(EØS-relevant tekst)
(2008/973/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 21, stk. 3, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge direktiv 2002/56/EF kan medlemsstaterne fra visse datoer ikke længere selv træffe beslutning om ligestilling af læggekartofler, som er høstet i tredjelande, med læggekartofler, der er høstet i Fællesskabet og opfylder nævnte direktiv. |
(2) |
Da Fællesskabet imidlertid ikke havde afsluttet arbejdet med ligestilling af læggekartofler fra alle berørte tredjelande, fik medlemsstaterne med direktiv 2002/56/EF bemyndigelse til at forlænge gyldigheden frem til den 31. marts 2008 af ligestillingsbeslutninger, de allerede havde truffet om læggekartofler fra visse tredjelande, som ikke var omfattet af Fællesskabets ligestilling. Denne dato blev valgt, fordi den markerer udløbet af den periode, hvor læggekartofler bringes i omsætning. |
(3) |
Da arbejdet endnu ikke er afsluttet, og den nye omsætningsperiode begynder i slutningen af 2008, er det nødvendigt at give medlemsstaterne bemyndigelse til at forlænge de nationale ligestillingsbeslutningers gyldighed. |
(4) |
Direktiv 2002/56/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I artikel 21, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2002/56/EF ændres »31. marts 2008« til »31. marts 2011«.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.
III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/91 |
RÅDETS AFGØRELSE 2008/974/FUSP
af 18. december 2008
til støtte for den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 23, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger, som det er nødvendigt at træffe både i Den Europæiske Union (EU) og i tredjelande til bekæmpelse af en sådan spredning. |
(2) |
EU er aktivt i gang med at gennemføre denne strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i dennes kapitel II og III, f.eks. gennem frigivelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter, der medfører fremme af det multilaterale ikke-spredningssystem og af multilaterale tillidsskabende foranstaltninger. Den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (i det følgende benævnt »kodeksen« eller »HCoC«) er en integrerende del af et sådant system. Den har til formål at forebygge og begrænse spredningen af ballistiske missilsystemer, der kan levere masseødelæggelsesvåben og relaterede teknologier. |
(3) |
Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP (1) om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. Den fælles holdning opfordrer bl.a. til at fremme, at så mange lande som muligt tilslutter sig kodeksen, især dem med ballistiske missilkapaciteter, samt til yderligere udvikling og gennemførelse af kodeksen, navnlig dens tillidsskabende foranstaltninger, og fremme af en tættere forbindelse mellem kodeksen og FN's multilaterale ikke-spredningssystem. |
(4) |
Rådet besluttede den 23. maj 2007 at træffe foranstaltninger for at fremme kodeksens universelle karakter og overholdelsen af dens principper. Med henblik herpå blev der arrangeret en workshop i tilknytning til de tilsluttede staters årsmøde i 2007, der samlede de største stater med ballistiske missilkapaciteter, herunder dem der ikke er tilsluttet kodeksen. Det er en prioritet for EU at fortsætte denne dialog blandt stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og blandt ikke-tilsluttede stater med henblik på yderligere at fremme kodeksens universelle karakter samt dens gennemførelse og forbedring. Denne afgørelse bør bidrage til denne proces — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Med henblik på at sikre den fortsatte og praktiske gennemførelse af visse af elementerne i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben støtter EU de aktiviteter, som gennemføres af de stater, der er tilsluttet kodeksen, for at fremme følgende målsætninger:
a) |
at fremme kodeksens universelle karakter, og især fremme, at alle stater med ballistiske missilkapaciteter tilslutter sig kodeksen |
b) |
at støtte kodeksens gennemførelse |
c) |
at fremme yderligere forbedringer af kodeksen. |
2. De projekter, EU skal støtte, skal i den forbindelse omfatte følgende specifikke aktiviteter:
a) |
at tilvejebringe midler til tilrettelæggelse af en målrettet outreach, f.eks. i form af en workshop med henblik på, at flere tilslutter sig kodeksen i den region, der har det laveste tilslutningsniveau |
b) |
at tilvejebringe finansielle og tekniske midler til på den ene side at lette udvekslingen af oplysninger mellem de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og på den anden side at gøre det muligt for internationale observatører at besøge affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer, som de tilsluttede stater har erklæret sig rede til at overveje på frivillig basis, jf. kodeksens artikel 4, litra a, nr. ii) |
c) |
at tilvejebringe midler til at gennemføre en debat blandt de tilsluttede stater om, hvordan det sikres, at kodeksen fortsat er relevant og holdbar. Denne debat skal især tage hensyn til ny udvikling inden for spredning af ballistiske missiler og udviklingen inden for de internationale institutionelle og retlige rammer vedrørende ballistiske missiler. |
Disse projekter gennemføres til gavn for såvel stater, der har tilsluttet sig kodeksen, som for ikke-tilsluttede stater.
Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af projekterne.
Artikel 2
1. Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (GS/HR), er ansvarligt for gennemførelsen af denne afgørelse. Kommissionen inddrages fuldt ud heri.
2. Den tekniske gennemførelse af de projekter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, gennemføres af Fonden for Strategisk Forskning i Paris.
Fonden for Strategisk Forskning udfører denne opgave under tilsyn af GS/HR, der støtter formandskabet, og i nært samråd med formandskabet for de årlige møder mellem de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, samt med Østrig i dets egenskab af direkte centralt kontaktpunkt/eksekutivsekretariat for kodeksen. Med henblik herpå indgår GS/HR de nødvendige arrangementer med Fonden for Strategisk Forskning.
3. Formandskabet, GS/HR og Kommissionen holder løbende hinanden orienteret om gennemførelsen af denne afgørelse i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.
Artikel 3
1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, nævnte projekter er på 1 015 000 EUR.
2. De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
3. Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 2 nævnte udgifter, som har form af gavebistand. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med Fonden for Strategisk Forskning. Finansieringsaftalen skal fastsætte, at Fonden for Strategisk Forskning skal sørge for, at EU's bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.
4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er nævnt i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.
Artikel 4
Formandskabet, der bistås af GS/HR, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter fra Fonden for Strategisk Forskning. Disse rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen inddrages fuldt ud heri. Den aflægger rapport om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne afgørelse.
Artikel 5
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Den udløber 6 måneder efter datoen for dens virkning, medmindre Kommissionen inden udløbet af denne frist indgår en finansieringsaftale med Fonden for Strategisk Forskning, i hvilket fald denne afgørelse udløber 24 måneder efter datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.
Artikel 6
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EUT L 302 af 20.11.2003, s. 34.
BILAG
EU-støtte for den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler inden for rammerne af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben
1. Formål
Den Europæiske Union har kraftigt støttet kodeksen lige fra starten. Den Europæiske Union finder, at kodeksen er et vigtigt multilateralt instrument, der har til formål at begrænse spredningen af ballistiske missilsystemer og relaterede teknologier gennem gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger. Alle Den Europæiske Unions medlemsstater har tilsluttet sig kodeksen og gennemfører kodeksen i god tro.
Den Europæiske Union har tidligere forsøgt at overvinde de resterende smuthuller i forbindelse med gennemførelsen af kodeksen og dens universelle karakter ved at afholde en workshop for stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og ikke-tilsluttede stater i tilknytning til årsmødet i 2007. Den Europæiske Union glæder sig over resultaterne heraf og ønsker derfor at videreføre dette initiativ, og støtter kodeksen for så vidt angår følgende tre aspekter:
— |
Kodeksens universelle karakter |
— |
Kodeksens gennemførelse |
— |
Forbedringer af kodeksen og dens funktionsmåde. |
2. Projektbeskrivelse
2.1. Projekt 1: Fremme af kodeksens universelle karakter
2.1.1. Projektets formål
Selv om antallet af tilsluttede stater er nået op på to tredjedele af alle FN's medlemsstater, er der behov for en yderligere indsats for at give kodeksen universel karakter. På de årlige møder har de tilsluttede stater noteret, at grundene til, at staterne tøver med at tilslutte sig kodeksen varierer meget, fra generel mangel på bevidsthed om og forståelse af kodeksen til mere politiske grunde.
2.1.2. Projektets resultater
— |
større bevidsthed om, forståelse af og støtte til kodeksen |
— |
større samspil mellem stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og ikke-tilsluttede stater |
— |
flere tilsluttede stater. |
2.1.3. Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter afholdelse af følgende to workshopper:
— |
en bevidstgørelsesworkshop for den region, der har det største antal ikke-tilsluttede stater. I Afrika har følgende lande ikke tilsluttet sig kodeksen: Algeriet, Angola, Botswana, Den Centralafrikanske Republik, Côte d’Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Lesotho, Namibia, Republikken Congo, Somalia, Swaziland, Togo og Zimbabwe. |
— |
en generel workshop efter modellen for den workshop, der blev arrangeret i tilknytning til det årlige møde for tilsluttede stater i 2007 med målrettede og strukturerede udvekslinger om tekniske og politisk/sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende spredning af ballistiske missiler og kodeksens relevans. |
2.2. Projekt 2: Støtte til gennemførelse af kodeksen blandt tilsluttede stater
2.2.1. Projektets formål
Selv om kodeksen udgør et vigtigt instrument til begrænsning af spredningen af ballistiske missiler og relaterede teknologier gennem gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger, skal der gøres mere for at forbedre udvekslingerne blandt tilsluttede stater. Projektet vil fokusere på de aspekter af udvekslingerne, hvor der kan opnås konkrete resultater.
2.2.2. Projektets resultater
— |
udvikling af en prototype på en sikker, internetbaseret informations- og kommunikationsmekanisme (e-ICC), der kan gøre det muligt at foretage hurtigere, lettere og sikret informationsudveksling mellem tilsluttede stater og elektronisk omdeling af dokumenter. |
— |
hvis de tilsluttede stater beslutter at oprette en e-ICC på deres årlige møde, kan en sådan prototype gøres operationel. |
— |
mere støtte til, at observatører kan besøge affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer. |
2.2.3. Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter følgende to typer foranstaltninger:
a) |
Fremme af informations- og kommunikationsudveksling mellem de tilsluttede stater gennem oprettelse af en e-ICC. Frankrigs erfaringer med missilteknologikontrolregime (MTCR) e-POC-systemet er af særlig relevans for dette projekt. Da en beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et sådant system, træffes på det årlige møde af de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, gennemføres projektet i to faser. Gennemførelsen af anden fase afhænger af forudgående drøftelser om e-ICC mellem de tilsluttede stater på det årlige møde. Fase 1: EU's forslag til de tilsluttede stater om at etablere et e-ICC En prototype på en e-ICC udarbejdes med henblik på at præsentere den for de tilsluttede stater, muligvis i 2009, og at få feedback fra de tilsluttede stater vedrørende dens drift. Fase 2: e-ICC-prototypen gøres operationel Hvis de tilsluttede stater på det årlige møde beslutter at etablere en e-ICC, vil en sådan prototype kunne gøres operationel. Med henblik herpå vil knowhow bag og de materielle aspekter af prototypen kunne overføres til forvaltning i det direkte centrale kontaktpunkt/eksekutivsekretariat, og der vil blive tilrettelagt uddannelse for det direkte centrale kontaktpunkt og de tilsluttede stater. |
b) |
tilvejebringelse af finansielle midler til et besøg af internationale observatører på affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer i EU-medlemsstaterne. |
2.3. Projekt 3: Fremme af yderligere forbedringer af kodeksen og dens funktionsmåde
2.3.1. Projektets formål
Sikkerhedsmiljøet udvikler sig konstant, også på området for spredning af de midler, der kan levere masseødelæggelsesvåben. De tilsluttede stater mødes årligt og vurderer gennemførelsen af kodeksen samt de nye tendenser i spredningen af ballistiske missiler og tilknyttede teknologier.
Projektet skal fremme mere indgående drøftelser mellem de tilsluttede stater og, når det er hensigtsmæssigt, også ikke-tilsluttede stater, i en mere uformel sammenhæng og giver mulighed for adgang til teknisk ekspertise vedrørende spredning af ballistiske missiler uden for regeringskredse. Projektets resultater kan forelægges som et diskussionsoplæg på de tilsluttede staters årlige møde.
2.3.2. Projektets resultater
— |
en bedre forståelse af aktuelle tendenser inden for spredning af ballistiske missiler og programmer vedrørende løftefartøjer til rumfartøjer med henstillinger til de tilsluttede stater |
— |
en analyse af, hvordan man kan motivere de tilsluttede stater til at gennemgå programmer for ballistiske missiler og løftefartøjer til rumfartøjer |
— |
en bedre forståelse af grænsefladen mellem kodeksen, MTCR, bilaterale og regionale arrangementer om tillidsskabende foranstaltninger i et forsøg på at nå målet om ikke-spredning af missiler og en definition af principielle anbefalinger |
— |
arbejdsdokumenter eller andre former for dokumentation fra workshopper, som EU kunne forelægge på det årlige HCoC-møde. |
2.3.3. Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter følgende to typer aktiviteter:
a) |
Finansiering af en undersøgelse af de aktuelle tendenser i ballistiske missiler og dynamikken i deres spredning samt programmer vedrørende løftefartøjer til rumfartøjer, der kan forelægges som et oplæg på de tilsluttede staters årlige møde. I forbindelse med denne undersøgelse sikrer Fonden for Strategisk Forskning, at der ikke er nogen overlapning med arbejdet i FN's gruppe af regeringseksperter. |
b) |
Finansiering af workshopper for eksperter fra de tilsluttede og ikke-tilsluttede stater både fra den statslige og den ikke-statslige sektor. Workshopperne kan arrangeres i tilknytning til det årlige møde. Resultaterne kan forelægges som et arbejdsdokument på de tilsluttede staters årlige møde. Workshopperne vil omhandle følgende spørgsmål:
|
3. Varighed
Den samlede anslåede varighed af projekternes gennemførelse er 24 måneder.
4. Omfattede stater
Projekterne i denne afgørelse omfatter både tilsluttede og ikke-tilsluttede stater.
Det endelige valg af omfattede stater vil blive foretaget i samråd mellem gennemførelsesinstansen og formandskabet bistået af GS/HR i tæt samråd med medlemsstaterne og Kommissionen i den kompetente rådsarbejdsgruppe. Den endelige beslutning træffes på grundlag af forslag fra gennemførelsesinstansen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2.
5. Gennemførelsesinstansen
Fonden for Strategisk Forskning står for den tekniske gennemførelse af projekterne. Projekterne gennemføres direkte af ansatte ved Fonden for Strategisk Forskning eller ansatte ved dennes strategiske partnere, Instituttet for Fredsforskning og Sikkerhedspolitik, Hamburg Universitet og det Polske Center for Rumforskning i Warszawa.
Gennemførelsesinstansen udarbejder
a) |
kvartalsrapporter om gennemførelsen af projekterne |
b) |
en endelig rapport senest en måned efter afslutningen af projekternes gennemførelse. |
Rapporterne vil blive sendt til formandskabet, der bistås af GS/HR.
Fonden for Strategisk Forskning sørger for, at EU's bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.
6. Tredjepartsdeltagere
Projekterne finansieres fuldt ud ved denne afgørelse. Eksperter fra tilsluttede stater eller fra ikke-tilsluttede stater kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder i overensstemmelse med de almindelige regler for Fonden for Strategisk Forskning.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/96 |
RÅDETS AFGØRELSE 2008/975/FUSP
af 18. december 2008
om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 10.-11. december 1999 i Helsingfors, at »medlemsstaterne gennem frivilligt samarbejde i forbindelse med EU-ledede operationer senest i 2003 skal være i stand til inden for en frist på 60 dage at udsende og i mindst et år opretholde militære styrker på op til 50 000-60 000 mand, der kan påtage sig at løse enhver Petersberg-opgave«. |
(2) |
Den 17. juni 2002 godkendte Rådet nærmere bestemmelser om finansiering af EU-ledede krisestyringsoperationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. |
(3) |
Rådet bekræftede i sine konklusioner af 14. maj 2003 behovet for en hurtig reaktionskapacitet, især med henblik på humanitære opgaver og redningsopgaver. |
(4) |
Det Europæiske Råd gav på sit møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 udtryk for tilfredshed med konklusionerne fra samlingen i Rådet den 19. maj 2003, der bl.a. bekræftede behovet for Den Europæiske Unions hurtige reaktionskapacitet. |
(5) |
Rådet besluttede den 22. september 2003, at Den Europæiske Union skal skaffe sig fleksibel kapacitet til at håndtere finansieringen af fælles udgifter til militæroperationer uanset disses omfang, kompleksitet og hastende karakter ved senest den 1. marts 2004 at etablere en permanent finansieringsmekanisme, som skal administrere finansieringen af de fælles udgifter til eventuelle fremtidige EU-militæroperationer. |
(6) |
Den 23. februar 2004 vedtog Rådet afgørelse 2004/197/FUSP om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (1) (Athena). Denne afgørelse er siden blevet ændret gentagne gange. Rådet har således foretaget en kodificering af afgørelsen ved den 14. maj 2007 at vedtage afgørelse 2007/384/FUSP (2). |
(7) |
EU's Militærkomité har i detaljer fastlagt EU's hurtige militære reaktionskoncept i sin rapport af 3. marts 2004. Militærkomitéen har endvidere defineret EU's kampgruppekoncept den 14. juni 2004. |
(8) |
Det Europæiske Råd godkendte den 17. juni 2004 en rapport om ESFP, hvori det understreges, at arbejdet med EU's hurtige reaktionskapacitet bør fremmes med henblik på en første operationel kapacitet tidligt i 2005. |
(9) |
Den midlertidige finansiering af EU's militæroperationer bør set i lyset af denne udvikling forbedres. Ordningen for midlertidig finansiering skal derfor først og fremmest omfatte hurtige reaktionsoperationer. |
(10) |
Rådet træffer i hvert enkelt tilfælde afgørelse om, hvorvidt en operation har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel 28, stk. 3, i traktaten. |
(11) |
Artikel 28, stk. 3, andet afsnit, i traktaten fastslår, at medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, ikke er forpligtet til at bidrage til finansieringen af en operation, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. |
(12) |
I overensstemmelse med artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet, og Danmark deltager ikke i finansieringen af mekanismen. |
(13) |
Rådet har i henhold til artikel 43 i afgørelse 2007/384/FUSP revideret afgørelsen og besluttet at foretage nogle ændringer i den. |
(14) |
Af klarhedshensyn bør afgørelse 2007/384/FUSP ophæves og erstattes af en ny afgørelse – |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås der ved:
a) |
»deltagende medlemsstater«: Den Europæiske Unions medlemsstater bortset fra Danmark |
b) |
»bidragydende stater«: de medlemsstater, der bidrager til finansieringen af en militæroperation i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og de tredjelande, der bidrager til finansieringen af de fælles udgifter til en operation i henhold til aftaler mellem disse lande og Den Europæiske Union |
c) |
»operationer«: EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet |
d) |
»militære støtteaktioner«: EU-operationer eller dele deraf, som Rådet træffer afgørelse om til støtte for et tredjeland eller en ekstern organisation, og som har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, men ikke er under kommando af EU's hovedkvarter. |
KAPITEL 1
MEKANISME
Artikel 2
Oprettelse af mekanismen
1. Der oprettes en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til operationer.
2. Mekanismen benævnes Athena.
3. Athena handler på de deltagende medlemsstaters vegne eller i forbindelse med de specifikke operationer på vegne af de bidragydende stater som defineret i artikel 1.
Artikel 3
Rets- og handleevne
Athena har den nødvendige rets- og handleevne for at kunne administrere finansieringen af EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, herunder åbne bankkonti, erhverve, besidde eller afhænde aktiver, indgå kontrakter eller administrative aftaler og optræde som part i en retssag. Athena arbejder ikke med gevinst for øje.
Artikel 4
Samordning med tredjeparter
Athena samordner sine aktiviteter med medlemsstaterne, fællesskabsinstitutionerne og de internationale organisationer i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre sine opgaver, samt under hensyn til Den Europæiske Unions målsætninger og politikker.
KAPITEL 2
ORGANISATIONSSTRUKTUR
Artikel 5
Forvaltningsorganer og personale
1. Athena forvaltes under specialkomitéens myndighed, af:
a) |
administratoren |
b) |
den øverstbefalende for den enkelte operation for så vidt angår operationer, der hører under dennes ansvarsområde (i det følgende benævnt »den øverstbefalende for operationen«) |
c) |
regnskabsføreren. |
2. Athena udnytter så vidt muligt Den Europæiske Unions bestående administrative strukturer. Athenas personale stilles i nødvendigt omfang til rådighed af EU-institutionerne eller udstationeres af medlemsstaterne.
3. Rådets generalsekretær kan stille det nødvendige personale til rådighed for administratoren eller regnskabsføreren med henblik på varetagelsen af disses opgaver, eventuelt på forslag af en af de deltagende medlemsstater.
4. Athenas organer og personale gøres operationelle alt efter de operative behov.
Artikel 6
Specialkomitéen
1. Der nedsættes en specialkomité, som består af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat (i det følgende benævnt »specialkomitéen«). Kommissionen deltager i specialkomitéens møder uden stemmeret.
2. Athena forvaltes under specialkomitéens myndighed.
3. Når specialkomitéen drøfter finansieringen af de fælles udgifter til en bestemt operation:
a) |
består den af en repræsentant for hver bidragydende medlemsstat |
b) |
deltager repræsentanterne for de bidragydende tredjelande i arbejdet i specialkomitéen. De har dog ikke stemmeret, og de er ikke til stede under afstemninger |
c) |
deltager den øverstbefalende for operationen eller dennes repræsentant i arbejdet i specialkomitéen, men har ikke stemmeret. |
4. Formandskabet for Rådet for den Europæiske Union indkalder og leder møderne i specialkomitéen. Administratoren varetager komitéens sekretariatsopgaver. Den pågældende udarbejder en protokol over komitéens drøftelser, men har ikke stemmeret.
5. Regnskabsføreren deltager efter behov i arbejdet i specialkomitéen, men har ikke stemmeret.
6. Hvis en deltagende medlemsstat, administratoren eller den øverstbefalende for operationen anmoder om det, indkalder formandskabet specialkomitéen inden for højst femten dage.
7. Administratoren orienterer behørigt specialkomitéen om eventuelle krav eller tvivlsspørgsmål, der rettes til Athena.
8. Specialkomitéen træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer under hensyntagen til sammensætningen, jf. stk. 1 og 3. Dens afgørelser er bindende.
9. Specialkomitéen godkender alle budgetter under hensyntagen til de relevante referencebeløb og udøver generelt de beføjelser, der er fastlagt i artikel 19, 20, 21, 22, 25, 26, 28, 30, 32, 33, 37, 38, 39, 40, 41 og 42.
10. Specialkomitéen holdes orienteret af administratoren, den øverstbefalende for operationen og regnskabsføreren i henhold til denne afgørelse.
11. Teksten til de akter, som specialkomitéen godkender i henhold til artikel 19, 20, 21, 22, 23, 25, 28, 30, 32, 33, 39, 40, 41 og 42, underskrives af formanden for specialkomitéen, når de godkendes, samt af administratoren.
Artikel 7
Administratoren
1. Rådets generalsekretær udnævner, efter underretning af specialkomitéen, administratoren og mindst en assisterende administrator for en periode på tre år.
2. Administratoren udøver sine beføjelser på vegne af Athena.
3. Administratoren:
a) |
opstiller budgetforslag og forelægger dem for specialkomitéen. Ethvert budgetforslags udgiftsdel for en operation fastlægges på forslag af den øverstbefalende for operationen |
b) |
vedtager de budgetter, specialkomitéen har godkendt |
c) |
er den anvisningsberettigede for indtægtsdelen, den del, der vedrører fælles udgifter til forberedelse og opfølgning af operationer samt den del, der vedrører fælles aktionsudgifter uden for operationens aktive fase |
d) |
iværksætter for så vidt angår indtægterne de finansielle arrangementer, der indgås med tredjeparter om finansieringen af de fælles udgifter til EU's militæroperationer. |
4. Administratoren sørger for, at de regler, der er fastsat i denne afgørelse, overholdes, og at de beslutninger, der træffes af specialkomitéen, gennemføres.
5. Administratoren har beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige til afholdelsen af de udgifter, der finansieres gennem Athena. Den pågældende underretter specialkomitéen herom.
6. Administratoren koordinerer arbejdet med de finansielle spørgsmål i forbindelse med EU's militæroperationer og fungerer som kontaktled til de nationale myndigheder samt i relevant omfang til de internationale organisationer med hensyn til disse spørgsmål.
7. Administratoren har referat til specialkomitéen.
Artikel 8
Den øverstbefalende for operationen
1. Den øverstbefalende for operationen udøver på vegne af Athena sine beføjelser med hensyn til finansieringen af de fælles udgifter i forbindelse med operationer, der hører under dennes ansvarsområde.
2. Den øverstbefalende for operationen skal for operationer, der hører under dennes ansvarsområde:
a) |
forelægge administratoren forslag til den del af budgettet, der vedrører de fælles aktionsudgifter |
b) |
den øverstbefalende er den foresatte for enhver, der deltager i anvendelsen af disse bevillinger, herunder også som midlertidig finansiering; den øverstbefalende kan indgå aftaler og afslutte kontrakter på Athenas vegne; den øverstbefalende åbner på Athenas vegne en bankkonto for de operationer, der hører under dennes ansvarsområde. |
3. Den øverstbefalende for operationen har beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige til at afholde de udgifter, der finansieres gennem Athena, for den operation, der hører under dennes ansvarsområde. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom.
Artikel 9
Regnskabsføreren
1. Rådets generalsekretær udnævner regnskabsføreren og mindst én assisterende regnskabsfører for en periode på to år.
2. Regnskabsføreren udøver sine beføjelser på vegne af Athena.
3. Regnskabsføreren
a) |
sørger for korrekt gennemførelse af betalinger, indkasserer indtægter og inddriver fastlagte fordringer |
b) |
udarbejder hvert år regnskaberne for Athena samt efter afslutningen af en operation regnskaberne for den pågældende operation |
c) |
bistår administratoren, når denne forelægger specialkomitéen årsregnskaberne eller regnskaberne for en operation til godkendelse |
d) |
fører Athenas regnskaber |
e) |
fastlægger regnskabsregler og -metoder samt regnskabskontoplanen |
f) |
udformer og godkender regnskabssystemer for indtægterne og godkender systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at give eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger |
g) |
opbevarer regnskabsbilagene |
h) |
varetager sammen med administratoren likviditetsstyringen. |
4. Administratoren og den øverstbefalende for operationen forsyner regnskabsføreren med alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af regnskaber, der giver et retvisende billede af Athenas formue og afholdelsen af de udgifter, som Athena administrerer. De står inde for oplysningernes pålidelighed.
5. Regnskabsføreren har referat til specialkomitéen.
Artikel 10
Generelle bestemmelser for administratoren, regnskabsføreren og Athenas personale
1. Hvervet som administrator eller assisterende administrator og som regnskabsfører eller assisterende regnskabsfører er indbyrdes uforenelige.
2. Enhver assisterende administrator handler med referat til administratoren. Enhver assisterende regnskabsfører handler med referat til regnskabsføreren.
3. En assisterende administrator træder i stedet for administratoren i dennes fravær eller ved dennes forfald. En assisterende regnskabsfører træder i stedet for regnskabsføreren i dennes fravær eller ved dennes forfald.
4. Tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der udfører opgaver for Athena, er dog fortsat omfattet af de forordninger og andre bestemmelser, der gælder for dem.
5. Personale, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for Athena, er omfattet af de samme regler, som dem, der er fastsat i Rådets afgørelse om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter, og af de bestemmelser, der er aftalt af deres nationale administration og EF-institutionen eller til Athena.
6. Inden medlemmerne af Athena kan udnævnes, skal de være blevet sikkerhedsgodkendt til at kunne få adgang til klassificerede oplysninger i Rådet mindst til og med klassifikationsgraden »secret UE«, eller have modtaget en tilsvarende sikkerhedsgodkendelse af en medlemsstat.
7. Administratoren kan forhandle og indgå arrangementer med medlemsstaterne eller EF-institutionerne om forhåndsudpegning af personale, der om nødvendigt omgående kan stilles til rådighed for Athena.
KAPITEL 3
ADMINISTRATIVE ORDNINGER MED MEDLEMSSTATER, EU-INSTITUTIONER, TREDJELANDE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Artikel 11
Administrative ordninger
1. Der kan forhandles administrative ordninger med medlemsstater, EU-institutioner, et tredjeland eller en international organisation med henblik på at fremme indkøb og/eller de finansielle aspekter af den gensidige støtte under operationer, alt efter den bedste omkostningseffektivitet.
2. Sådanne ordninger:
a) |
forelægges til høring i specialkomitéen, når de indgås med medlemsstater eller EU-institutioner |
b) |
forelægges til godkendelse i specialkomitéen, når de indgås med tredjelande eller internationale organisationer. |
3. Disse ordninger undertegnes af den øverstbefalende for operationen eller eventuelt af administratoren, der handler i egenskab af repræsentanter for Athena, og af ovennævnte landes eller organisationers kompetente administrative myndigheder.
Artikel 12
Faste administrative ordninger og ad hoc-ordninger for tredjelandes betaling af bidrag
1. Som led i de aftaler, der indgås mellem EU og tredjelande, som Rådet har udpeget som potentielle bidragydere til EU's operationer eller som bidragydere til en bestemt EU-operation, forhandler administratoren med de pågældende tredjelande om faste administrative ordninger eller ad hoc-ordninger. Disse ordninger skal have form af en brevveksling mellem Athena og vedkommende myndigheder i de pågældende tredjelande om de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for at fremme hurtig betaling af bidrag til en kommende EU-militæroperation.
2. Indtil aftalerne i stk. 1 er indgået, kan administratoren selv træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme betalinger fra de bidragydende tredjelande.
3. Administratoren underretter i forvejen specialkomitéen om de planlagte ordninger før undertegnelsen på Athenas vegne.
4. Når EU har indledt en militæroperation, gennemfører administratoren ordningerne med de bidragydende tredjelande for så vidt angår de bidragsbeløb, Rådet har vedtaget.
KAPITEL 4
BANKKONTI
Artikel 13
Åbning og formål
1. Administratoren åbner en eller flere bankkonti på vegne af Athena.
2. Bankkonti åbnes hos et førsteklasses pengeinstitut med hovedsæde i en af EU-medlemsstaterne.
3. Beløbene fra de bidragydende stater indsættes på disse konti. Disse konti benyttes til betaling af de udgifter, som Athena administrerer, samt til overførsel af de forskud til den øverstbefalende, der er nødvendige til afholdelse af de fælles udgifter til en militæroperation. Bankkontiene må ikke overtrækkes.
Artikel 14
Forvaltning af midlerne
1. Enhver betaling fra Athenas konto skal underskrives både af administratoren eller en assisterende administrator og af regnskabsføreren eller en assisterende regnskabsfører.
2. De midler, som Athena administrerer, herunder dem, der overdrages den øverstbefalende for operationen, må kun deponeres hos et førsteklasses pengeinstitut på en euro-konto på anfordring eller med kort opsigelse.
KAPITEL 5
FÆLLES UDGIFTER
Artikel 15
Definition af fælles udgifter og finansieringsperioder
1. Athena afholder de udgifter, der er opført i bilag I, efterhånden som de påløber. Opføres de under en budgetartikel, der omfatter den operation, som de har størst forbindelse med, betragtes de som »aktionsudgifter« til den pågældende operation. Ellers betragtes de som fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer.
2. Desuden afholder Athena de fælles aktionsudgifter, der er opført i bilag II, i perioden fra godkendelsen af krisestyringskonceptet for operationen indtil udnævnelsen af en øverstbefalende for operationen. Under særlige omstændigheder kan specialkomitéen efter høring af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité ændre det tidsrum, hvori udgifterne afholdes af Athena.
3. Under en operations aktive fase, der løber fra datoen for udnævnelsen af den øverstbefalende for operationen til den dag, hvor det operative hovedkvarter afslutter sit virke, afholder Athena som fælles aktionsudgifter
a) |
de fælles udgifter, der er opført i bilag III-A |
b) |
de fælles udgifter, der er opført i bilag III-B, når Rådet træffer beslutning herom |
c) |
de fælles udgifter, der er opført i bilag III-C, når den øverstbefalende for operationen anmoder om det, og specialkomitéen godkender det. |
4. Under den aktive fase af en militær støtteaktion som fastlagt af Rådet afholder Athena som fælles aktionsudgifter de fælles udgifter, der er fastsat af Rådet i hvert enkelt tilfælde ud fra bilag III.
5. Til de fælles aktionsudgifter til en operation henregnes endvidere de nødvendige udgifter til dens afvikling, jf. bilag IV.
Operationen afvikles, når udstyr og infrastrukturer, der finansieres i fællesskab med henblik på operationen, har opfyldt deres endelige bestemmelse, og regnskaberne for operationen er opstillet.
6. Udgifter til dækning af omkostninger, der under alle omstændigheder ville være blevet afholdt af en eller flere bidragydende stater, en EF-institution eller en international organisation uafhængigt af tilrettelæggelsen af en operation, kan på intet tidspunkt komme i betragtning som fællesudgifter.
7. Specialkomitéen kan fra sag til sag beslutte, at visse ekstraomkostninger ud over dem, der er opført i bilag III-B, på grund af særlige omstændigheder skal betragtes som fællesudgifter til én given operation i dens aktive fase.
8. Hvis der ikke kan opnås enstemmighed i specialkomitéen, kan denne på formandskabets initiativ forelægge spørgsmålet for Rådet.
Artikel 16
Øvelser
1. De fælles udgifter til Den Europæiske Unions øvelser finansieres af Athena i henhold til regler og procedurer svarende til dem, der gælder for operationer, som alle de deltagende medlemsstater bidrager til.
2. Disse fælles udgifter til øvelser består for det første af ekstraomkostninger til deployerbare eller faste hovedkvarterer, for det andet af ekstraomkostninger i forbindelse med EU's brug af fælles NATO-aktiver og -kapaciteter, der er stillet til rådighed for en øvelse.
3. Fælles udgifter til øvelser omfatter ikke omkostninger med relation til:
a) |
kapitalinvesteringer herunder investeringer i bygninger, infrastruktur og udstyr |
b) |
øvelsernes planlægnings- og forberedelsesfase |
c) |
transport, kaserner og indkvartering til styrkerne. |
Artikel 17
Referencebeløb
For enhver fælles aktion, hvormed Rådet beslutter, at EU skal iværksætte en militæroperation, og enhver fælles aktion eller afgørelse, hvormed Rådet beslutter at forlænge varigheden af en EU-operation, fastsættes der et referencebeløb for de fælles udgifter til operationen. Administratoren vurderer med bistand fra bl.a. EU's Militærstab og den øverstbefalende, hvis denne har tiltrådt sin tjeneste, hvilket beløb der skønnes nødvendigt til dækning af de fælles udgifter til operationen for den pågældende periode. Administratoren forelægger via formandskabet beløbet for de rådsorganer, der har til opgave at gennemgå udkastet til fælles aktion eller afgørelse. Specialkomitéen holdes sideløbende hermed underrettet af administratoren om det fremsatte forslag.
KAPITEL 6
BUDGET
Artikel 18
Budgetprincipper
1. Budgettet, der opstilles i euro, er det dokument, der for hvert regnskabsår forudgående angiver og godkender de samlede indtægter og udgifter vedrørende de fælles udgifter, der administreres af Athena.
2. Alle udgifter skal være knyttet til en bestemt operation, medmindre de skal dække udgifterne i bilag I.
3. Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar i et kalenderår og slutter den 31. december samme år.
4. Der skal på budgettet være balance mellem indtægter og udgifter.
5. Alle indtægter og udgifter vedrørende de fælles udgifter skal konteres en budgetpost og må ikke overstige beløbet for de dér opførte bevillinger.
Artikel 19
Opstilling og vedtagelse af årsbudgettet
1. Administratoren opstiller hvert år et budgetforslag for det følgende regnskabsår med bistand fra den øverstbefalende for den enkelte operation for så vidt angår den del, der vedrører »fælles aktionsudgifter«. Administratoren forelægger forslaget for specialkomitéen senest den 31. oktober.
2. Forslaget omfatter
a) |
de bevillinger, der skønnes nødvendige til dækning af de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer |
b) |
de bevillinger, der skønnes nødvendige til dækning af de fælles aktionsudgifter til igangværende eller planlagte operationer, herunder til eventuel refusion af fælles udgifter, som en stat eller tredjepart har finansieret midlertidigt |
c) |
et overslag over de nødvendige indtægter til dækning af udgifterne. |
3. Forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger fordeles på afsnit og kapitler, der grupperer udgifterne efter deres art eller bestemmelse, og som efter behov underinddeles i artikler. Budgetforslaget indeholder detaljerede anmærkninger for hvert kapitel og for hver artikel. Der oprettes et specifikt afsnit for hver operation. Et specifikt afsnit skal udgøre budgettets generelle del og omfatte de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer.
4. Hvert afsnit kan indeholde et kapitel med overskriften »formålsbestemte reserver«. Disse bevillinger opføres, når der af vægtige grunde hersker usikkerhed om størrelsen af de bevillinger, der er behov for, eller om muligheden for at gennemføre de opførte bevillinger.
5. Indtægterne består af
a) |
bidrag, der skal betales af de deltagende og bidragydende medlemsstater og eventuelt bidragydende tredjelande |
b) |
diverse indtægter, der underinddeles i afsnit og omfatter finansielle afkast, salgsprovenuer og budgetsaldoen for det foregående regnskabsår, når specialkomitéen har fastslået den. |
6. Specialkomitéen godkender budgetforslaget senest den 31. december. Administratoren vedtager det godkende budget og sender det til de deltagende og bidragydende stater.
Artikel 20
Ændringsbudgetter
1. I tilfælde af uundgåelige, usædvanlige eller uforudsete omstændigheder og især, når der planlægges en operation i årets løb, fremsætter administratoren forslag til ændringsbudget. Hvis forslaget til ændringsbudget væsentligt overstiger referencebeløbet for den pågældende operation, kan specialkomitéen anmode Rådet om at godkende det.
2. Forslag til ændringsbudget opstilles, fremsættes, godkendes, vedtages og meddeles efter samme procedure som det årlige budget. Hvis et ændringsbudget vedrører iværksættelsen af en EU-militær operation, skal det ledsages af en detaljeret finansieringsoversigt over de fælles udgifter, der forventes til hele operationen. Specialkomitéen behandler forslaget under hensyn til, hvor meget sagen haster.
Artikel 21
Overførsler
1. Administratoren kan foretage bevillingsoverførsler, eventuelt på forslag af den øverstbefalende for operationen. Administratoren underretter specialkomitéen om sine hensigter mindst en uge forinden, medmindre sagens hastende karakter tilskriver andet. Forhåndsgodkendelse fra specialkomitéen er dog obligatorisk, hvis:
a) |
den planlagte overførsel vil kunne ændre samtlige bevillinger, der er afsat til en operation, eller |
b) |
de overførsler fra et kapitel til et andet, der planlægges i løbet af regnskabsåret, overstiger 10 % af bevillingerne under det kapitel, hvorfra overførslen sker, som opført på regnskabsårets budget som vedtaget på den dato, hvor det pågældende overførselsforslag blev fremsat. |
2. Den øverstbefalende for operationen kan, hvis vedkommende skønner det nødvendigt af hensyn til en god afvikling af operationen, inden tre måneder, efter at denne er blevet iværksat, foretage overførsler af bevillinger til operationen fra en artikel til en anden eller fra et kapitel til et andet i den del af budgettet, der vedrører »fælles aktionsudgifter«. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom.
Artikel 22
Bevillingsfremførsler
1. Ikke-forpligtede bevillinger til dækning af fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer, bortfalder normalt ved regnskabsårets udløb.
2. Bevillinger til dækning af udgifter til opbevaring af materiel og udstyr, der administreres af Athena, kan dog fremføres til det følgende regnskabsår, hvis der er indgået forpligtelse hertil inden den 31. december i det løbende regnskabsår. Bevillinger til dækning af fælles aktionsudgifter kan fremføres, såfremt de er nødvendige for en operation, hvis afvikling ikke er fuldført.
3. Administratoren forelægger senest den 15. februar specialkomitéen forslag til bevillingsfremførsler fra det foregående regnskabsår til godkendelse. Forslagene betragtes som godkendt, medmindre specialkomitéen senest den 15. marts træffer anden beslutning.
Artikel 23
Forudgående gennemførelse
Så snart det årlige budget er vedtaget, kan bevillinger anvendes til dækning af forpligtelser og betalinger, for så vidt det er operativt nødvendigt.
KAPITEL 7
BIDRAG OG REFUSION
Artikel 24
Fastsættelse af bidragene
1. Betalingsbevillingerne til dækning af de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer, men som ikke er dækket af de forskellige indtægter, finansieres ved bidrag fra de deltagende medlemsstater.
2. Betalingsbevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter til en operation dækkes ved bidrag fra medlemsstaterne og de bidragydende tredjelande.
3. De bidrag, der skal betales af de bidragydende medlemsstater til en operation, svarer til de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet til dækning af de fælles aktionsudgifter til den pågældende operation, efter fradrag af de bidragsbeløb, som de bidragydende tredjelande skal betale i forbindelse med samme operation i henhold til artikel 12.
4. Fordelingen af bidragene mellem de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, fastsættes efter den fordelingsnøgle, der er baseret på bruttonationalindkomsten, jf. artikel 28, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (3) eller enhver anden rådsafgørelse, som måtte træde i stedet for denne.
5. Grundlaget for beregningen af bidragene skal være kolonnen »Egne indtægter på grundlag af BNI« i »Oversigt over det almindelige budgets finansiering efter type af egne indtægter og medlemsstat« i Den Europæiske Unions senest vedtagne budget. Bidraget for hver af de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, fastsættes i forhold til, hvor stor en del vedkommende medlemsstats bruttonationalindkomst (BNI) udgør af den samlede BNI i de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag.
Artikel 25
Tidsplan for indbetaling af bidragene
1. Når Rådet har fastsat et referencebeløb for en EU-militæroperation, indbetaler de bidragydende medlemsstater deres bidrag med indtil 30 % af referencebeløbet, medmindre Rådet træffer beslutning om en højere procentdel.
2. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren beslutte, at der allerede inden vedtagelsen af et ændringsbudget for operationen skal indkaldes supplerende bidrag. Specialkomitéen kan beslutte at henvise et sådant spørgsmål til Rådets kompetente forberedende organer.
3. Når bevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter er blevet opført på budgettet, indbetaler medlemsstaterne den resterende del af det bidrag, som de skal betale i forbindelse med den pågældende operation i henhold til artikel 24, efter fradrag af de bidrag, som allerede er indkaldt fra dem for samme operation og samme regnskabsår. Når operationen er planlagt til at vare mere end seks måneder, indbetales den resterende del af bidragene dog i halvårlige rater. I så tilfælde indbetales første rate inden to måneder, efter at operationen er indledt; anden rate indbetales inden en frist, der fastsættes af specialkomitéen efter indstilling fra administratoren under hensyntagen til de operative behov. Specialkomitéen kan fravige disse bestemmelser.
4. Så snart der er vedtaget et referencebeløb eller et budget, indkalder administratoren skriftligt de tilsvarende bidrag hos de nationale myndigheder, hvis navn og adresse mv. er blevet meddelt.
5. Bidragene indbetales senest 30 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen, jf. dog de øvrige bestemmelser i denne afgørelse.
6. Bankgebyrer i forbindelse med indbetalingen af bidragene betales af de enkelte bidragydende stater.
7. Administratoren bekræfter modtagelsen af bidragene.
Artikel 26
Midlertidig finansiering
1. Hvis EU iværksætter en hurtig militær reaktionsoperation, indbetaler bidragydende medlemsstater bidrag på størrelse med referencebeløbet. Med forbehold af artikel 25, stk. 3, indbetales bidragene som fastsat nedenfor.
2. Med henblik på den midlertidige finansiering af EU's militære reaktionsoperationer skal de deltagende medlemsstater
a) |
enten indbetale bidrag til Athena forud |
b) |
eller, hvis Rådet beslutter at iværksætte en hurtig militær reaktionsoperation, som de bidrager til finansieringen af, indbetale deres bidrag til de fælles udgifter til denne operation med referencebeløbet senest fem dage, efter at indkaldelsen er fremsendt, medmindre Rådet træffer anden afgørelse. |
3. Med henblik herpå fastsætter specialkomitéen, der er sammensat af repræsentanter for hver af de medlemsstater, som har valgt at indbetale bidrag forud (herefter »forudbetalende medlemsstater«), formålsbestemte reserver i et specifikt afsnit i budgettet. Disse formålsbestemte reserver dækkes af bidrag, der indbetales af de forudbetalende medlemsstater senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.
4. Med forbehold af artikel 25, stk. 3, skal bidrag, som en forudbetalende medlemsstat betaler til en hurtig reaktionsoperation, op til størrelsen af det bidrag, den har indbetalt til de formålsbestemte reserver, jf. stk. 3 i denne artikel, betales senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen. Et tilsvarende beløb vil blive stillet til rådighed for den øverstbefalende for operationen af de bidrag, der er indbetalt forud.
5. Uanset artikel 21 skal eventuelle formålsbestemte reserver omhandlet i stk. 3 i denne artikel, der er anvendt til en operation, genopfyldes senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.
6. Med forbehold af stk. 1 kan enhver forudbetalende medlemsstat under særlige omstændigheder bemyndige administratoren til at anvende det forudbetalte bidrag for at dække medlemsstatens bidrag til en anden operation, som den deltager i, end en hurtig reaktionsoperation Den pågældende medlemsstat genopfylder det forudbetalte bidrag senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.
7. Hvis der er behov for midler til en operation, der ikke er en hurtig reaktionsoperation, inden der er modtaget tilstrækkelige bidrag til denne operation:
a) |
kan op til 75 % af de forudbetalte bidrag fra medlemsstater, der bidrager til finansieringen af operationen, med de forudbetalende medlemsstaters samtykke anvendes til dækning af bidragene til denne operation. Forudbetalte bidrag suppleres af de forudbetalende medlemsstater inden 90 dage, efter at indkaldelsen er fremsendt |
b) |
i de i litra a) omhandlede tilfælde betales de bidrag, der i henhold til artikel 25, stk. 1, skal indbetales til operationen af de medlemsstater, der ikke har forudbetalt deres bidrag, med de pågældende medlemsstaters samtykke inden fem dage, efter at administratoren har fremsendt indkaldelsen. |
8. Uanset artikel 32, stk. 3, kan den øverstbefalende for operationen indgå udgiftsforpligtelser og foretage udbetalinger af de beløb, der er stillet til rådighed for ham.
9. Enhver medlemsstat kan ændre sin beslutning ved at underrette administratoren herom mindst tre måneder i forvejen.
Artikel 27
Refusion af den midlertidige finansiering
1. En medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, der af Rådet er blevet bemyndiget til at finansiere en del af de fælles omkostninger ved en operation midlertidigt, kan få refusion fra Athena efter skriftlig anmodning ledsaget af de nødvendige bilag. Anmodningen stiles til administratoren senest 2 måneder efter datoen for afslutning af den pågældende operation.
2. En anmodning om refusion kan ikke efterkommes, medmindre den er godkendt både af den øverstbefalende for operationen og af administratoren.
3. Hvis en bidragydende medlemsstats anmodning om refusion er blevet godkendt, kan det pågældende beløb fratrækkes i den førstkommende indkaldelse af bidrag, som administratoren sender denne stat.
4. Hvis der ikke forventes nogen indkaldelse af bidrag, når anmodningen er blevet godkendt, eller hvis en godkendt anmodning om refusion overstiger det planlagte bidrag, refunderer administratoren beløbet inden 30 dage under hensyn til Athenas likvide midler og behovene for finansiering af de fælles udgifter til den pågældende operation.
5. Refusionen skal ske i henhold til denne afgørelse, uanset om operationen eventuelt aflyses.
Artikel 28
Athenas forvaltning af udgifter, der ikke er omfattet af de fælles udgifter
1. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren eller en medlemsstat beslutte, at den administrative forvaltning af visse udgifter i forbindelse med en operation, især udgifter til opretholdelse af mandskabet, herunder forplejning og vask, skal overdrages til Athena, men at de fortsat skal afholdes af de enkelte medlemsstater.
2. Specialkomitéen kan i sin afgørelse bemyndige den øverstbefalende for operationen til på de deltagende medlemsstaters vegne at indgå kontrakter om indkøb af udstyr. Den beslutter i så fald, at Athena forinden skal indkalde de nødvendige midler hos medlemsstaterne til opfyldelse af de kontrakter, der er indgået.
3. Athena fører regnskab over de udgifter, der skal dækkes af den enkelte medlemsstat, men som mekanismen forvalter. Athena sender hver måned den enkelte medlemsstat en opgørelse over de udgifter, som denne eller dens personel har givet anledning til i den forløbne måned, og som medlemsstaten skal dække, og indkalder de nødvendige midler til betaling af disse udgifter. Medlemsstaterne indbetaler de indkaldte midler til Athena senest 30 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen af midler.
Artikel 29
Morarenter
1. Hvis en stat ikke opfylder sine finansielle forpligtelser, finder fællesskabsreglerne om morarenter i artikel 71 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) i forbindelse med indbetaling af bidrag til fællesskabsbudgettet tilsvarende anvendelse.
2. Når indbetalingen foretages højst ti dage for sent, påløber der ingen renter. Når indbetalingen foretages mere end ti dage for sent, beregnes der renter for hele forsinkelsen.
KAPITEL 8
AFHOLDELSE AF UDGIFTER
Artikel 30
Principper
1. Bevillingerne til Athena skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
2. De anvisningsberettigede har til opgave at modtage Athenas indtægter og afholde Athenas udgifter i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning samt at sikre indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. De anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter og anviser udgifter samt træffer de foranstaltninger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne. En anvisningsberettiget kan uddelegere sine beføjelser ved en afgørelse, hvori det fastslås,
a) |
til hvilke ansatte og på hvilket niveau beføjelserne skal uddelegeres |
b) |
hvor stort omfanget af de uddelegerede beføjelser er, samt |
c) |
de således befuldmægtigedes mulighed for at delegere disse beføjelser videre. |
3. Anvendelsen af bevillingerne sker efter princippet om adskillelse mellem anvisning af udgifter og regnskabsføring. Funktionerne som anvisningsberettiget og som regnskabsfører er indbyrdes uforenelige. Enhver udbetaling, der foretages fra midler, der administreres af Athena, skal underskrives både af en anvisningsberettiget og af en regnskabsfører.
4. Medmindre andet er fastsat i denne afgørelse, anvender en medlemsstat, EF-institution eller i givet fald en international organisation, der har fået overdraget afholdelsen af fælles udgifter, de regler, der gælder for afholdelsen af dens egne udgifter. Når administratoren afholder udgifter direkte, overholder den de regler, der gælder for gennemførelsen af sektionen vedrørende Rådet i Den Europæiske Unions almindelige budget.
5. Administratoren kan dog forelægge formandskabet elementer til et forslag til Rådet eller specialkomitéen om regler for afholdelsen af de fælles udgifter.
6. Specialkomitéen kan godkende regler for afholdelsen af fælles udgifter, der fraviger stk. 4.
Artikel 31
Fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer
Administratoren udøver hvervet som anvisningsberettiget for Athenas fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer.
Artikel 32
Fælles aktionsudgifter
1. Den øverstbefalende for operationen udøver hvervet som anvisningsberettiget for de fælles aktionsudgifter til den operation, denne har ansvaret for. Det er dog administratoren, der varetager hvervet som anvisningsberettiget for de fælles aktionsudgifter, der påløber under en operations forberedende fase, og som afholdes direkte af Athena, eller som er knyttet til operationen efter afslutningen af den aktive fase.
2. Efter anmodning fra den øverstbefalende for operationen overfører administratoren de nødvendige beløb til afholdelsen af udgifterne til en operation fra Athenas bankkonto til den bankkonto, der er åbnet på Athenas vegne, og som den øverstbefalende for operationen har meddelt.
3. Vedtagelsen af et referencebeløb givet administratoren og den øverstbefalende for operationen ret til hver især inden for deres ansvarsområde at indgå udgiftsforpligtelser og betale udgifter for den pågældende operation med indtil 30 % af referencebeløbet, medmindre andet er fastsat i artikel 18, stk. 5, eller Rådet fastsætter en højere procent. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren beslutte, at der kan indgås yderligere udgiftsforpligtelser og afholdes supplerende udgifter. Specialkomitéen kan beslutte at henvise et sådant spørgsmål til Rådets kompetente forberedende organer via formandskabet. Dette er dog ikke længere muligt fra datoen for vedtagelsen af et budget for den pågældende operation.
4. I perioden forud for vedtagelsen af budgettet for en operation aflægger administratoren og den øverstbefalende eller dennes repræsentant hver måned hver især inden for deres ansvarsområde rapport til specialkomitéen om afholdelsen af de udgifter, der kan betragtes som fælles udgifter til operationen. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren, den øverstbefalende for operationen eller en medlemsstat udstede retningslinjer for afholdelsen af udgifterne i denne periode.
5. Den øverstbefalende for en EU-militæroperation kan i tilfælde af overhængende fare for den styrke, der deltager i operationen, ud over de bevillinger, der er opført på budgettet, afholde de udgifter, der er nødvendige for at undgå tab af mandskab, jf. dog artikel 18, stk. 5. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom hurtigst muligt. I en sådan situation foreslår administratoren i samråd med den øverstbefalende de nødvendige overførsler til finansiering af de uforudsete udgifter. Hvis det ikke er muligt at sikre en tilstrækkelig dækning af disse udgifter ved overførsel, foreslår administratoren et ændringsbudget.
KAPITEL 9
ENDELIG BESTEMMELSE FOR UDSTYR OG INFRASTRUKTURER, DER FINANSIERES I FÆLLESSKAB
Artikel 33
1. Den øverstbefalende tager med henblik på at afvikle den operation, denne har haft ansvaret for, de nødvendige skridt til, at det udstyr og de infrastrukturer, der er erhvervet i fællesskab til operationen, kan få deres endelige bestemmelse. Den øverstbefalende foreslår specialkomitéen en passende sats for værdiforringelsen, hvis dette er relevant.
2. Administratoren forvalter det udstyr og de infrastrukturer, der er tilbage efter operationens aktive fase, således at de om nødvendigt kan få deres endelige bestemmelse. Den øverstbefalende foreslår specialkomitéen en passende sats for værdiforringelsen, hvis dette er relevant.
3. Satsen for værdiforringelsen af udstyr, infrastrukturer og andre aktiver godkendes af specialkomitéen hurtigst muligt.
4. Den endelige bestemmelse for udstyr og infrastrukturer, der er erhvervet i fællesskab, godkendes af specialkomitéen under hensyn til operative behov og økonomiske kriterier. Den endelige bestemmelse kan være følgende:
a) |
infrastrukturer sælges eller afhændes via Athena til værtslandet, en medlemsstat eller en tredjepart |
b) |
udstyr sælges via Athena til en medlemsstat, værtslandet eller en tredjepart eller opbevares eller vedligeholdes af Athena, en medlemsstat eller en tredjepart. |
5. Udstyr og infrastrukturer sælges til en bidragydende stat, værtslandet eller en tredjepart til handelsværdien eller, hvis der ikke kan fastsættes en handelsværdi, under hensyn til en passende værdiforringelse.
6. Salg eller afhændelse til værtslandet eller en tredjepart sker i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsforskrifter, især i Rådet, de bidragydende stater eller NATO alt efter, hvad der er relevant.
7. Såfremt det besluttes, at Athena ikke skal afhænde udstyr, der er erhvervet i forbindelse med en operation, kan de bidragydende medlemsstater anmode de øvrige deltagende stater om finansiel kompensation. Specialkomitéen, i dens sammensætning af repræsentanterne for samtlige deltagende medlemsstater, træffer de nødvendige afgørelser på forslag af administratoren.
KAPITEL 10
REGNSKABSFØRING OG FORTEGNELSE OVER LØSØRE
Artikel 34
Principper
Hvis en medlemsstat, en EF-institution eller en international organisation overdrages afholdelsen af fælles udgifter, anvendes de regler, der gælder for regnskabsføring af dens egne udgifter og for dens egne løsørefortegnelser.
Artikel 35
Regnskab over de fælles aktionsudgifter
Den øverstbefalende for operationen fører regnskab over de overførsler, denne modtager fra Athena, de udgiftsforpligtelser, denne indgår, og de betalinger, denne foretager, samt udarbejder en fortegnelse over det løsøre, der finansieres over Athenas budget, og som anvendes til den operation, vedkommende har ansvaret for.
Artikel 36
Konsolideret regnskabsføring
1. Regnskabsføreren fører regnskab over de indkaldte bidrag og foretagne overførsler. Endvidere opstiller den pågældende regnskabet over de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer, samt de aktionsudgifter, der er afholdt under administratorens direkte myndighed.
2. Regnskabsføreren opstiller et konsolideret regnskab over Athenas indtægter og udgifter. Den øverstbefalende for den enkelte operation forelægger med henblik herpå et regnskab for regnskabsføreren over de udgiftsforpligtelser, den øverstbefalende har indgået, og de udbetalinger, denne har foretaget, samt den midlertidige finansiering, denne har godkendt til dækning af de fælles aktionsudgifter til den operation, denne har ansvaret for.
KAPITEL 11
REVISION OG REGNSKABSAFLÆGGELSE
Artikel 37
Regelmæssig underretning af specialkomitéen
Administratoren forelægger hver tredje måned specialkomitéen en oversigt over modtagelsen af indtægter og afholdelsen af udgifter i løbet af de seneste tre måneder og siden regnskabsårets begyndelse. Med henblik herpå sender den øverstbefalende for den enkelte operation i tilstrækkelig god tid administratoren en oversigt over de fælles aktionsudgifter, der er afholdt til den operation, den øverstbefalende har ansvaret for.
Artikel 38
Betingelser for udøvelse af kontrol
1. De personer, der har til opgave at revidere Athenas indtægter og udgifter, skal forinden være blevet sikkerhedsgodkendt til at kunne få adgang til klassificerede oplysninger i Rådet mindst til og med klassifikationsgraden »secret UE« eller være tilsvarende sikkerhedsgodkendt af en medlemsstat eller af NATO. Disse personer skal beskytte klassificerede oplysninger, som de måtte få kendskab til under deres revision, i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne oplysninger.
2. De personer, der har til opgave at revidere Athenas indtægter og udgifter, har omgående og uden varsel adgang til dokumenter og indholdet af enhver form for databærer vedrørende disse indtægter og udgifter samt til de lokaler, hvor disse dokumenter og databærere opbevares. De kan tage kopi heraf. De personer, der deltager i modtagelsen af Athenas indtægter og afholdelsen af dens udgifter, yder administratoren og de personer, der har til opgave at revidere disse indtægter og udgifter, den nødvendige bistand til gennemførelsen af deres opgave.
Artikel 39
Ekstern revision
1. Hvis en medlemsstat, en EF-institution eller en international organisation overdrages afholdelsen af Athenas udgifter, anvender den de regler, der gælder for revision af dens egne udgifter.
2. Administratoren eller de personer, der måtte blive udpeget hertil, kan dog til enhver tid foretage revision af Athenas fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer, eller de fælles aktionsudgifter i forbindelse med en operation. Endvidere kan specialkomitéen på forslag af administratoren eller en medlemsstat til enhver tid udpege eksterne revisorer, hvis mandat eller ansættelsesvilkår det fastlægger.
3. Med henblik på de eksterne revisioner nedsættes der et kollegium bestående af seks revisorer. Specialkomitéen udpeger hvert år pr. 1. januar i det følgende år to medlemmer for en periode på tre år, som kan forlænges én gang, blandt de kandidater, medlemsstaterne indstiller. Specialkomitéen kan forlænge et medlems mandat med op til seks måneder. Kandidaterne skal være medlem af et nationalt revisionsorgan i en medlemsstat og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed. De skal være til rådighed, så de kan udføre opgaver på Athenas vegne, når det bliver nødvendigt. Ved udførelsen af disse opgaver:
a) |
aflønnes kollegiets medlemmer fortsat af det organ, de er udlånt fra, idet Athena dog afholder deres rejseudgifter i henhold til de bestemmelser, der gælder for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd i den tilsvarende lønklasse. Kandidaterne skal være medlem af det højeste nationale revisionsorgan i en medlemsstat, eller anbefales af dette organ, og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed |
b) |
kan de kun anmode om eller modtage instrukser fra specialkomitéen; inden for rammerne af revisionsmandatet er revisorkollegiet medlemmer helt uafhængige og eneansvarlige for gennemførelsen af den eksterne revision |
c) |
har de kun referat til specialkomitéen med hensyn til udførelsen af deres opgaver |
d) |
kontrollerer de i løbet af regnskabsåret og efterfølgende ved kontrol på stedet samt ved kontrol af regnskabsbilagene, dels at de udgifter, der finansieres eller finansieres midlertidigt gennem Athena, afholdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, dels at den interne kontrol er fyldestgørende. |
Revisorkollegiet vælger hvert år sin formand blandt sine medlemmer, idet det enten vælger en ny formand eller forlænger den siddende formands mandat. Det fastsætter selv de regler, der skal gælde for de revisioner, der udføres af dets medlemmer, i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. Kollegiet godkender de revisionsrapporter, der udarbejdes af dets medlemmer, inden de fremsendes til administratoren og specialkomitéen.
4. Specialkomitéen kan i hvert enkelt tilfælde og med en specifik begrundelse beslutte at anvende andre eksterne organer.
5. Udgifterne til revisioner, der foretages af revisorer, der handler på vegne af Athena, betragtes som fælles udgifter, der afholdes af Athena.
Artikel 40
Intern revision
1. Rådets generalsekretær udnævner på forslag af administratoren og efter at have underrettet specialkomitéen en intern revisor af Athenamekanismen og mindst én assisterende intern revisor for en periode på tre år, der kan forlænges én gang; de interne revisorer skal have de nødvendige faglige kvalifikationer og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed.
2. Den interne revisor aflægger beretning til administratoren om risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af den interne kontrol i forbindelse med operationerne og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning. Han har navnlig til opgave at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikkerne og nå målene set i relation til de dermed forbundne risici.
3. Den interne revisor udfører sine opgaver i alle de tjenestegrene, der er involveret i inkassering af Athenas indtægter eller afholdelse af udgifter, der finansieres gennem Athena.
4. Den interne revisor foretager en eller i givet fald flere revisioner i løbet af et regnskabsår. Han aflægger beretning til administratoren og underretter den øverstbefalende for operationen om sine konklusioner og henstillinger. Den øverstbefalende for operationen og administratoren sørger for, at henstillinger på baggrund af revisions arbejdet følges op.
5. Administratoren giver specialkomitéen en årlig redegørelse for det interne revisionsarbejde, der angiver det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget, de konstateringer, der er gjort, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger.
6. Desuden sørger den øverstbefalende for operationen for, at den interne revisor har fuld adgang til den operation, som vedkommende har ansvaret for. Den interne revisor kontrollerer, at budgetgennemførelsessystemer og -procedurer fungerer korrekt, og sørger for, at der fungerer solide og effektive interne kontrolsystemer. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører; vedkommende kan ikke deltage i udarbejdelsen af årsregnskaberne.
7. Den interne revisors arbejde og beretninger stilles til rådighed for revisorkollegiet med al tilhørende dokumentation.
Artikel 41
Årlig regnskabsaflæggelse
1. Den øverstbefalende for hver enkelt operation forelægger senest den 31. marts efter regnskabsårets afslutning eller inden fire måneder efter afslutningen af den operation, denne har ansvaret for, alt efter hvilken dato der kommer først, Athenas regnskabsfører de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af årsregnskabet vedrørende de fælles udgifter, årsregnskabet vedrørende de midlertidigt finansierede og refunderede udgifter, jf. artikel 28, samt årsberetningen.
2. Inden den 30. april efter regnskabsårets afslutning udarbejder administratoren med bistand fra regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation det foreløbige årsregnskab og årsberetningen og forelægger dem for specialkomitéen og revisorkollegiet.
3. Specialkomitéen skal senest den 31. juli efter regnskabsårets afslutning have forelagt en årlig revisionsrapport af revisorkollegiet og Athenas endelige årsregnskab af administratoren bistået af regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation. Specialkomitéen gennemgår årsregnskabet inden den 30. september efter regnskabsårets afslutning på baggrund af kollegiets revisionsrapport med henblik på at meddele decharge til administratoren, regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation.
4. Regnskabsføreren og den øverstbefalende for de enkelte operationer opbevarer hver på deres niveau samtlige regnskaber og løsørefortegnelser i en periode på fem år fra datoen for meddelelsen af den pågældende decharge.
5. Specialkomitéen opfører budgetsaldoen for det regnskabsår, hvis regnskaber er blevet godkendt, på budgettet for det følgende regnskabsår under indtægter eller udgifter alt efter, hvad der er relevant, ved hjælp af et ændringsbudget.
6. Den del af budgetsaldoen for et regnskabsår, der hidrører fra anvendelsen af de bevillinger, der er afsat til at dække fælles udgifter, der påløber under forberedelsen eller som følge af operationer, modregnes i de førstkommende bidrag fra de deltagende medlemsstater.
7. Den del af budgetsaldoen, der er blevet tilovers efter anvendelsen af bevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter i forbindelse med en bestemt operation, modregnes i de førstkommende bidrag fra de medlemsstater, der har bidraget til denne operation.
8. Hvis refusion ikke kan foretages ved at foretage fradrag i de bidrag, der skal indbetales til Athena, tilbagebetales budgetsaldoen til den pågældende medlemsstat.
9. Hver medlemsstat, som deltager i en operation, underretter senest den 31. marts hvert år på frivilligt grundlag administratoren, om nødvendigt via den øverstbefalende for operationen, om de ekstraomkostninger, medlemsstaten har afholdt til operationen i det foregående regnskabsår. Disse oplysninger opdeles, så de viser de vigtigste udgiftsposter. Administratoren samler disse oplysninger med henblik på at give specialkomitéen et overblik over ekstraomkostningerne ved operationen.
Artikel 42
Regnskabsaflæggelse for en operation
1. Når en operation er afsluttet, kan specialkomitéen på forslag af administratoren eller en medlemsstat beslutte, at administratoren med bistand fra regnskabsføreren og den øverstbefalende for operationen under alle omstændigheder skal forelægge specialkomitéen forvaltningsregnskabet samt balancen for denne operation for perioden indtil operationens afslutning og om muligt indtil dens afvikling. Administratorens frist må ikke være på mindre end fire måneder fra datoen for afslutningen af operationen.
2. Hvis det inden for den tildelte frist ikke er muligt at medtage de indtægter og udgifter, der er forbundet med afviklingen af en operation, på forvaltningsregnskabet og balancen for denne operation, opføres disse på Athenas årlige forvaltningsregnskab og årsbalance og gennemgås af specialkomitéen som led i den årlige regnskabsaflæggelse.
3. Specialkomitéen godkender det forvaltningsregnskab og den balance for operationen, som den får forelagt. Den meddeler decharge til administratoren, regnskabsføreren og den øverstbefalende for operationen.
4. Hvis refusion ikke kan foretages ved at foretage fradrag i de bidrag, der skal indbetales til Athena, tilbagebetales budgetsaldoen til den pågældende medlemsstat.
KAPITEL 12
RETLIGT ANSVAR
Artikel 43
1. Forseelser eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet straffes med disciplinære eller strafferetlige foranstaltninger over for den øverstbefalende for operationen, administratoren eller andet personale, som er stillet til rådighed navnlig af fællesskabsinstitutionerne eller medlemsstaterne, i overensstemmelse med den vedtægt eller den ordning, som de hver især er omfattet af. Athena kan desuden på eget initiativ eller på anmodning af en bidragydende stat gøre de pågældende civilretligt ansvarlige.
2. En bidragydende stat kan under ingen omstændigheder gøre De Europæiske Fællesskaber eller Rådets generalsekretær ansvarlige for administratorens, regnskabsføreren eller det assisterende personales udførelse af deres opgaver.
3. De bidragydende stater påtager sig gennem Athena ethvert ansvar i henhold til kontraktforhold, der måtte opstå som følge af indgåelse af kontrakter i forbindelse med afholdelsen af dens udgifter. Ansvaret i kontraktforhold bestemmes efter den for den pågældende kontrakt gældende lovgivning.
4. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold erstatter de bidragydende stater gennem Athena og i overensstemmelse med de almindelige principper, der gælder for medlemsstaternes lovgivning og styrkernes vedtægter, skader, der er forvoldt af det operative hovedkvarter, styrkehovedkvarteret eller enhedshovedkvarteret i krisestrukturen, hvis sammensætning fastsættes af den øverstbefalende for operationen, eller er forvoldt af vedkommende personel under udførelsen af tjenesten.
5. En bidragydende stat kan under ingen omstændigheder drage De Europæiske Fællesskaber eller medlemsstaterne til ansvar i forbindelse med kontrakter, der er indgået som led i gennemførelsen af budgettet, eller for skader forvoldt af enheder eller afdelinger i den krisestruktur, hvis sammensætning fastsættes af den øverstbefalende for operationen, eller af vedkommende personel under udførelsen af tjenesten.
Artikel 44
Revurdering og revision
Hele eller en del af denne afgørelse og de tilhørende bilag tages om nødvendigt op til revurdering på anmodning af en medlemsstat eller efter hver operation. Den tages op til revision mindst hvert tredje år. I forbindelse med revurderingen eller revisionen kan der anmodes om bistand fra alle de eksperter, der kunne være til nytte i forbindelse med arbejdet, især Athenas forvaltningsorganer.
Artikel 45
Ophævelse
Afgørelse 2007/384/FUSP ophæves.
Artikel 46
Virkning
Denne afgørelse har virkning fra dagen for dens vedtagelse.
Artikel 47
Offentliggørelse
Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.
(2) EUT L 152 af 13.6.2007, s. 14.
(3) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
BILAG I
FÆLLES UDGIFTER, DER MÅTTE PÅLØBE, OG SOM AFHOLDES AF ATHENA
I de tilfælde, hvor følgende fælles udgifter ikke direkte kan knyttes til en specifik operation, kan specialkomitéen beslutte at overføre de pågældende bevillinger til den almindelige del af det årlige budget. Disse bevillinger indsættes i videst muligt omfang i artikler vedrørende den operation, de mest vedrører.
1. |
Missionsudgifter for den øverstbefalende for operationen og dennes stab i forbindelse med forelæggelsen for specialkomitéen af operationens regnskaber |
2. |
Skadeserstatninger og udgifter som følge af fordringer og foranstaltninger, der skal betales gennem Athena |
3. |
Udgifter, der følger af en eventuel beslutning om oplagring af materiel erhvervet i fællesskab med henblik på en operation (hvis disse udgifter er omfattet af den almindelige del af budgettet, henvises der til en specifik operation). |
Den almindelige del af det årlige budget omfatter endvidere om nødvendigt bevillinger til dækning af følgende fælles udgifter i forbindelse med operationer, som de deltagende medlemsstater bidrager til finansieringen af:
1. |
Bankomkostninger |
2. |
Revisionsudgifter |
3. |
Fælles udgifter vedrørende den forberedende fase af en operation som defineret i bilag II. |
BILAG II
FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, DER AFHOLDES AF ATHENA I FORBINDELSE MED DEN FORBEREDENDE FASE AF EN OPERATION
Ekstraomkostninger til de militære styrkers undersøgelsesmissioner og forberedelser (især fact-finding-missioner og rekognoscering) med henblik på en specifik EU-militæroperation: transport, indkvartering, brug af operationelle kommunikationsmidler, rekruttering af civilt lokalt personale til gennemførelse af missionen, f.eks. tolke og chauffører.
Lægelige ydelser: udgifter til medicinsk nødevakuering (Medevac) af personer, der deltager i de militære styrkers undersøgelsesmissioner og forberedelser med henblik på en specifik EU-militæroperation, såfremt lægebehandling ikke kan foretages i indsatsområdet.
BILAG III
III-A
FÆLLES AKTIONSUDGIFTER I FORBINDELSE MED OPERATIONERNES AKTIVE FASE AFHOLDES ALTID AF ATHENA
For enhver EU-militæroperation afholder Athena som fælles aktionsudgifter de nedenfor definerede ekstraomkostninger, der er nødvendige for operationen.
1. Ekstraomkostninger til (deployerbare eller faste) hovedkvarterer for EU-ledede operationer
1.1. Definition af HQ, hvis ekstraomkostninger finansieres i fællesskab:
a) |
: |
Hovedkvarter (HQ) |
: |
hovedkvarter (HQ), kommando- og tjenesteelementer som godkendt i operationsplanen (OPLAN) |
b) |
: |
Operativt hovedkvarter (OHQ) |
: |
statisk hovedkvarter uden for indsatsområdet for operationens øverstbefalende, som er ansvarligt for opbygningen, indsættelsen, opretholdelsen og hjemkaldelsen af en EU-styrke definitionen af fælles udgifter til et OHQ for en operation anvendes også på Rådets Generalsekretariat og Athena, hvis disse bidrager direkte til den pågældende operation |
c) |
: |
Styrkehovedkvarter (FHQ) |
: |
hovedkvarteret for en EU-styrke, der er deployeret i indsatsområdet |
d) |
: |
Enhedshovedkvarter (CCHQ) |
: |
hovedkvarteret for den øverstbefalende for en EU-enhed, der er deployeret med henblik på operationen (dvs. øverstbefalende for luft-, land- eller søstyrker eller specialstyrker, som det kan anses for nødvendigt at udpege afhængigt af operationens art). |
1.2. Definition af ekstraomkostninger, der finansieres i fællesskab
a) |
: |
Transportomkostninger |
: |
transport til og fra indsatsområdet med henblik på at deployere, opretholde og hjemkalde FHQ- og CCHQ-mandskab; de nødvendige transportomkostninger til en operation, som OHQ har lagt ud |
b) |
: |
Administration |
: |
supplerende kontor- og indkvarteringsudstyr, ydelser i henhold til kontrakt samt offentlige forsyningsydelser, omkostninger til vedligeholdelse af bygninger |
c) |
: |
Civilt personale, der ansættes i hovedkvartererne specifikt med henblik på de behov, der gælder i forbindelse med operationen |
: |
civilt personale, som arbejder inden for Den Europæiske Union, internationalt personale og lokalt personale, der rekrutteres i indsatsområdet, og som er nødvendigt for gennemførelsen af operationen ud over de normale operative behov (herunder eventuel overtidsbetaling) |
d) |
: |
Kommunikation mellem hovedkvartererne indbyrdes og mellem hovedkvartererne og de styrker, der hører direkte herunder |
: |
investeringsudgifter til indkøb og brug af supplerende kommunikations- og IT-udstyr og omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser (leje og vedligeholdelse af modemer, telefonlinjer, satellittelefoner, kryptofax, sikre linjer, internetadgang, datalinjer, lokale datanet) |
e) |
: |
Transport/rejser (bortset fra udgifter til dagpenge) inden for hovedkvarterets indsatsområde |
: |
udgifter i forbindelse med transport med køretøjer og andre former for rejsevirksomhed med andre transportmidler samt fragtomkostninger, herunder rejser foretaget af nationale reserver og besøgende; ekstraomkostninger til brændstof, ud over hvad normale operationer ville have kostet; leasing af ekstrakøretøjer; omkostninger til tjenesterejser mellem indsatsområdet og Bruxelles og/eller møder afholdt af EU; omkostninger til civil ansvarsforsikring, som nogle lande kræver af internationale organisationer, der gennemfører operationer på deres område |
f) |
: |
Kaserner og indkvartering/infrastruktur |
: |
eventuelle udgifter til erhvervelse, leje eller istandsættelse af de faciliteter, der er nødvendige for HQ i indsatsområdet (leje af bygninger, beskyttelsesrum, telte) |
g) |
: |
Information til offentligheden |
: |
omkostninger i forbindelse med informationskampagner og information af medierne i OHQ og FHQ i overensstemmelse med den informationsstrategi, der er udformet af det operative hovedkvarter |
h) |
: |
Repræsentation, underbringelse og bespisning |
: |
repræsentationsudgifter, udgifter på HQ-plan, der er nødvendige for gennemførelsen af en operation |
2. Ekstraomkostninger i forbindelse med støtte til styrken som helhed:
De nedenfor anførte omkostninger er omkostningerne efter styrkens deployering til dens bestemmelsessted:
a) |
: |
Arbejder i forbindelse med deployering/infrastruktur |
: |
udgifter, der er absolut nødvendige for, at styrken som helhed kan løse sine opgaver (i fællesskab anvendte lufthavne, jernbaner, havne, logistiske hovedveje, herunder ankomststeder og fremskudte samlingsområder; oppumpning, behandling, distribuering og evakuering af vand, el- og vandforsyning, planering for og statisk beskyttelse af styrkerne, lagerfaciliteter, især af brændstof og ammunitionsdepoter, logistiske samlingsområder, teknisk støtte til infrastruktur, der finansieres i fællesskab) |
b) |
: |
Identifikationsmærkning |
: |
specifikke identifikationsmærker, EU-identitetskort, badges, medaljer, flag i EU's farver eller andre identifikationsmærker for styrken eller HQ (bortset fra beklædning, hovedbeklædning eller uniformer). |
c) |
: |
Lægelige ydelser |
: |
medicinsk nødevakuering (Medevac). Installering af rolle 2- og rolle 3-hospitaler som operative elementer i indsatsområdet af typen ankomstlufthavn og -havn som godkendt i operationsplanen (OPLAN) |
d) |
: |
Fremskaffelse af oplysninger |
: |
satellitbilleder til efterretningstjenesten som godkendt i operationsplanen (OPLAN), hvis der ikke kan sikres finansiering med de disponible midler på budgettet for Den Europæiske Unions Satellitcenter (SATCEN). |
3. Ekstraomkostninger i forbindelse med EU's brug af NATO-aktiver og -kapacitet, der er stillet til rådighed for en EU-ledet operation.
Omkostninger for Den Europæiske Union som følge af anvendelsen med henblik på en af dens militæroperationer af arrangementerne mellem EU og NATO om tilrådighedsstillelse, observation og tilbagelevering eller tilbagekaldelse af NATO's fælles aktiver og kapaciteter, der er stillet til rådighed for en EU-ledet operation. Refusioner fra NATO til EU.
4. Ekstraomkostninger for Den Europæiske Union i forbindelse med varer, tjenesteydelser eller arbejder, der er omfattet af listen over fælles udgifter og stillet til rådighed for en EU-ledet operation af en medlemsstat, en EU-institution, et tredjeland eller en international organisation i henhold til en ordning som nævnt i artikel 11. Refusioner fra en stat, en EU-institution eller en international organisation på grundlag af en sådan ordning.
III-B
FÆLLES AKTIONSUDGIFTER I FORBINDELSE MED DEN AKTIVE FASE AF EN SPECIFIK OPERATION, DER AFHOLDES AF ATHENA, SÅFREMT RÅDET TRÆFFER AFGØRELSE HEROM
Transportomkostninger |
: |
transport til og fra indsatsområdet med henblik på at deployere, opretholde og hjemkalde de nødvendige styrker til operationen |
Multinationalt hovedkvarter for de operative styrker |
: |
det multinationale hovedkvarter for de operative EU-styrker, der deployeres i indsatsområdet |
III-C
FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, DER AFHOLDES AF ATHENA PÅ DEN ØVERSTBEFALENDES ANMODNING OG EFTER SPECIALKOMITÉENS GODKENDELSE
a) |
: |
Kaserner og indkvartering/infrastruktur |
: |
eventuelle udgifter til erhvervelse, leje eller istandsættelse af faciliteter i ind satsområdet (bygninger, beskyttelsesrum, telte), der er nødvendige for de styrker, der er deployeret i forbindelse med operationen. |
b) |
: |
Supplerende udstyr af afgørende betydning |
: |
leje eller indkøb under operationen af uforudset, specifikt udstyr, der er af afgørende betydning for gennemførelsen af operationen, i det omfang det indkøbte udstyr ikke hjemtages ved missionens afslutning. |
c) |
: |
Lægelige ydelser |
: |
installering af andre rolle 2-hospitaler i indsatsområdet end dem, der er nævnt i bilag III-A. |
d) |
: |
Fremskaffelse af oplysninger |
: |
fremskaffelse af oplysninger (satellitbilleder, efterretninger fra, rekognoscering i og overvågning af indsatsområdet, herunder luft-til-jord-overvågning, efterretninger fra menneskelige kilder). |
e) |
: |
Andre væsentlige kapaciteter på indsatsområdeniveau |
: |
minerydning, i det omfang det er nødvendigt for operationen, kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear beskyttelse (CBRN), oplagring og destruktion af våben og ammunition, der indsamles i indsatsområdet. |
BILAG IV
FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, SOM AFHOLDES AF ATHENA I FORBINDELSE MED AFVIKLINGEN AF EN OPERATION
Udgifter med henblik på den endelige destination for udstyret og infrastruktur til operationen, der finansieres i fællesskab.
Ekstraudgifter i forbindelse med opstillingen af operationens regnskaber. De fælles udgifter, der er finansieringsberettigede i denne forbindelse, bestemmes efter bilag III, idet der dog tages hensyn til, at det nødvendige regnskabspersonale hører under det operative hovedkvarter, også efter at dette har afsluttet sit virke.
Berigtigelser
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/115 |
Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2008/936/EF af 20. maj 2008 om den støtte, som Frankrig har ydet til Fonds de prévention des aléas pêche (fond til forebyggelse af risici i fiskeriet) og fiskerivirksomheder (Statsstøtte C 9/06) (meddelt under nummer K(2007) 5636)
( Den Europæiske Unions Tidende L 334 af 12. december 2008 )
I titlen i indholdsfortegnelsen og på side 62:
I stedet for:
»2008/936/EF«
læses:
»2008/964/EF«.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/115 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1337/2007 af 15. november 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter for visse fiskevarer med oprindelse i Norge
( Den Europæiske Unions Tidende L 298 af 16. november 2007 )
Side 9, bilaget, punkt 1, punkt c), fjerde kolonne:
I stedet for:
»16.6.2008-14.2.2009: 30 500«
læses:
»16.6-14.2: 30 500«.
23.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 345/116 |
Berigtigelse til Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler
( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 226 af 22. september 1995 )
Side 5, bilaget, punkt B »Specifikke renhedskriterier«:
— |
Under E 101 (ii) RIBOFLAVIN-5′-PHOSPHAT — Identifikation, spektrometri:
|
— |
Under E 123 AMARANTH — Renhedsgrad:
|
— |
Under E 160e BETA-APO-8′-CAROTENAL — Renhedsgrad:
|