Tilbagetrækning af Kommissionens retsakter

(2022/C 346/01)

Liste over retsakter, der skal udgå af gældende EU-ret

Kommissionens beslutninger

Kommissionens beslutning 93/454/EØF, Euratom af 22. juli 1993 vedrørende definitionen af produktions- og importafgifter med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 213 af 24.8.1993, s. 18)

Kommissionens beslutning 93/475/EØF, Euratom af 22. juli 1993 vedrørende definitionen af subsidier med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 224 af 3.9.1993, s. 27)

Kommissionens beslutning 93/570/EØF, Euratom af 4. oktober 1993 om sondringen imellem ikke-varetilknyttede afgifter og forbrug af rå- og hjælpestoffer med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 276 af 9.11.1993, s. 13)

Kommissionens beslutning 97/157/EF, Euratom af 12. februar 1997 om behandling af indtægter tjent af institutter for kollektiv investering i forbindelse med gennemførelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om fastlæggelse af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 60 af 1.3.1997, s. 63)

Kommissionens beslutning 97/178/EF, Euratom af 10. februar 1997 om fastsættelse af en metodologi for overgangen mellem det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) og det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udgave)

(EFT L 75 af 15.3.1997, s. 44)

Kommissionens beslutning 97/619/EF, Euratom af 3. september 1997 om eventuelle korrektioner af medlemsstaternes BNI med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 252 af 16.9.1997, s. 33)

Kommissionens beslutning 98/501/EF, Euratom af 24. juli 1998 om visse specifikke transaktioner konstateret under arbejdet med protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i forbindelse med anvendelsen af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser

(EFT L 225 af 12.8.1998, s. 29)

Euroens vekselkurs (1)

8. september 2022

(2022/C 346/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0009
JPY	japanske yen	143,65
DKK	danske kroner	7,4365
GBP	pund sterling	0,86656
SEK	svenske kroner	10,7075
CHF	schweiziske franc	0,9739
ISK	islandske kroner	140,30
NOK	norske kroner	10,0615
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,543
HUF	ungarske forint	395,48
PLN	polske zloty	4,7155
RON	rumænske leu	4,8756
TRY	tyrkiske lira	18,2546
AUD	australske dollar	1,4824
CAD	canadiske dollar	1,3134
HKD	hongkongske dollar	7,8568
NZD	newzealandske dollar	1,6491
SGD	singaporeanske dollar	1,4054
KRW	sydkoreanske won	1 381,70
ZAR	sydafrikanske rand	17,3797
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,9564
HRK	kroatiske kuna	7,5150
IDR	indonesiske rupiah	14 891,86
MYR	malaysiske ringgit	4,5051
PHP	filippinske pesos	57,031
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,418
BRL	brasilianske real	5,2042
MXN	mexicanske pesos	20,0130
INR	indiske rupee	79,7375

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10658 — NORSK HYDRO / ALUMETAL)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 346/03)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 346/04)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 346/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1) , senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

"Châtaigne des Cévennes"

EU-nr.: PDO-FR-02639 — 7.10.2020

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse

"Châtaigne des Cévennes"

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Ved "Châtaigne des Cévennes" forstås frugt, som er frisk, tørret eller malet til mel, fra plantager med podede kastanjetræer af arten Castanea sativa og en række traditionelle sorter, som har nogle fælles karakteristika. I frisk tilstand er frugten ellipseformet, trekantet eller rund med en farve, der går fra lys kastanjefarvet til mørkebrun, og den kan undertiden have vertikale striber. Efter afskalningen har kernerne en cremehvid til lysegul farve og tydelige ribber på overfladen. Den indre skal (hinde) kan gå igennem kernen og dele den. Efter en analyse af 100 g friske, afskallede kastanjer kan det konstateres, at tørstofindholdet er mindst 37 %, og at det samlede kulhydratindhold er mindst 34 %. "Châtaigne des Cévennes" i denne friske form opdeles efter sort og størrelse (en diameter på 20 mm eller derover) og sorteres. Hvad den sundhedsmæssige kvalitet angår, sorteres kastanjerne for at sikre, at andelen af kastanjer, der ikke opfylder kravene, højst udgør 10 %, heraf højst 2 % med forringelser. I munden er den søde smag kraftig, og aromaerne af honning, varm mælk, tørret frugt, violer og søde kartofler er intense og vedvarende. Teksturen er blød og efterlader kun få stykker.

I tør tilstand bevarer de mindre kerner deres oprindelige form og farve og afgiver en duft af tørret frugt, karamel og varmt brød. Når de herefter males og sigtes, giver de mel med en fin og smeltende tekstur. Efter formalingen skal mindst 80 % af melet kunne gå igennem en sigte på 250 μm. Vandindholdet er under 10 %. Farven er offwhite eller elfenbensfarvet med en spredt tilstedeværelse af brune til sorte partikler. Melet har en aroma af valnødder eller hasselnødder, som kan være blandet med en duft af ristet brød.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen og forarbejdningen af "Châtaigne des Cévennes" finder sted i det geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Dette områdes perimeter dækker følgende 206 kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode for 2019:

Departementet Gard:   Alès, Alzon, Anduze, Arphy, Arre, Arrigas, Aulas, Aumessas, Avèze, Bessèges, Bez-et-Esparon, Blandas, Boisset-et-Gaujac, Bonnevaux, Branoux-les-Taillades, Bréau-Mars, Campestre-et-Luc, Cendras, Chambon, Chamborigaud, Colognac, Concoules, Corbès, Cros, Générargues, Génolhac, L'Estréchure, La Cadière-et-Cambo, La Grand-Combe, La Vernarède, Lamelouze, Lasalle, Laval-Pradel, Le Martinet, Le Vigan, Les Mages, Les Plantiers, Les Salles-du-Gardon, Malons-et-Elze, Mandagout, Mialet, Molières-Cavaillac, Molières-sur-Cèze, Monoblet, Montdardier, Peyrolles, Pommiers, Ponteils-et-Bresis, Portes, Robiac-Rochessadoule, Rogues, Roquedur, Rousson, Saint-Ambroix, Saint- André-de-Majencoules, Saint-André-de-Valborgne, Saint-Bonnet-de-Salendrinque, Saint-Bresson, Saint-Félix-de-Pallières, Saint-Florent-sur-Auzonnet, Saint-Hippolyte-du-Fort, Saint-Jean-de-Valériscle, Saint-Jean-du-Gard, Saint-Jean-du-Pin, Saint-Julien-de-La-Nef, Saint-Julien-Les-Rosiers, Saint-Laurent-Le-Minier, Saint-Martial, Saint-Martin-de-Valgalgues, Saint-Paul-La-Coste, Saint-Roman-de-Codières, Saint-Sébastien-d'Aigrefeuille, Sainte-Cécile-d'Andorge, Sainte-Croix-de-Caderle, Saumane, Sénéchas, Soudorgues, Soustelle, Sumène, Thoiras, Vabres, Val-d'Aigoual og Vissec.

Departementet Hérault:   Avène, Babeau-Bouldoux, Bédarieux, Berlou, Boisset, Brenas, Cabrerolles, Cambon-et-Salvergues, Camplong, Carlencas-et-Levas, Cassagnoles, Castanet-le-Haut, Caussiniojouls, Ceilhes-et-Rocozels, Colombières-sur-Orb, Combes, Courniou, Dio-et-Valquières, Faugères, Ferrals-Les-Montagnes, Ferrières-Poussarou, Fos, Fozières, Graissessac, Hérépian, Joncels, La Tour-sur-Orb, La Vacquerie-et-Saint-Martin-de-Castries, Lamalou-les-Bains, Lauroux, Lavalette, Le Bosc, Le Bousquet-d'Orb, Le Cros, Le Poujol-sur-Orb, Le Pradal, Le Puech, Le Soulié, Les Aires, Les Plans, Lodève, Lunas, Mérifons, Mons, Octon, Olargues, Olmet-et-Villecun, Pardailhan, Pégairolles-de-l'Escalette, Pézènes-les-Mines, Poujols, Prémian, Rieussec, Riols, Romiguières, Roqueredonde, Rosis, Saint-Etienne-d'Albagnan, Saint- Etienne-de-Gourgas, Saint-Etienne-Estrechoux, Saint-Geniès-de-Varansal, Saint-Gervais-sur-Mare, Saint-Guilhem-le-Désert, Saint-Jean-de-La-Blaquière, Saint-Julien, Saint-Martin-de-l'Arçon, Saint-Maurice-Navacelles, Saint-Michel, Saint-Pierre-de-la-Fage, Saint-Pons-de-Thomières, Saint-Privat, Saint-Vincent-d'Olargues, Sorbs, Soubès, Soumont, Taussac-la-Billière, Usclas-du-Bosc, Vélieux, Verreries-de-Moussans, Vieussan og Villemagne-l'Argentière.

Departementet Lozère:   Altier, Barre-des-Cévennes, Bassurels, Bédouès-Cocurès, Cans et Cévennes, Cassagnas, Cubières, Cubiérettes, Florac Trois Rivières, Fraissinet-de-Fourques, Gabriac, Gatuzières, Ispagnac, Le Collet-de-Dèze, Le Pompidou, Les Bondons, Meyrueis, Moissac-Vallée-Française, Molezon, Mont Lozère et Goulet, Pied-de-Borne, Pont de Montvert-Sud Mont Lozère, Pourcharesses, Prévenchères, Rousses, Saint-André-Capcèze, Saint-André-de-Lancize, Saint-Etienne-Vallée-Française, Saint-Germain-de-Calberte, Saint-Hilaire-de-Lavit, Saint-Julien-des-Points, Saint-Martin-de-Boubaux, Saint-Martin-de-Lansuscle, Saint-Michel-de-Dèze, Saint-Privat-de-Vallongue, Sainte-Croix-Vallée-Française, Vebron, Ventalon en Cévennes, Vialas og Villefort.

Departementet Aveyron: Arnac-sur-Dourdou.

Departementet Tarn: Murat-sur-Vèbre.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytningen mellem "Châtaigne des Cévennes" og dens miljø ligger i, at kastanjetræer af traditionelle og lokale sorter egner sig godt til middelhavsklimaet og den forrevne topografi i Cevennerne, hvilket giver produktet dets særlige kvaliteter, som fastholdes takket være de menneskelige færdigheder med hensyn til udnyttelse og produktion af kastanjeplantager.

Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, hvor kastanjetræerne vokser, afgrænses af homogene naturlige faktorer, der er i overensstemmelse med de behov, som Castanea sativa har for at kunne udvikle sig og bestå i miljøet. Kastanjetræet er velegnet til det middelhavsklima, som Cevennerne har. Dette klima er kendetegnet ved varme, tørre somre og milde vintre. I den vestlige del af dette område er der en let påvirkning fra havet. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er 700-1 300 mm, hvilket svarer til kastanjetræets vandbehov, som er ca. 700 mm vand om året, med en stigning fra den 15. august. Det område i Cevennerne, hvor kastanjeplantagerne ligger, befinder sig i en højde på 150-900 m over havets overflade. Cevennernes topografiske særpræg er de stejle skråninger på næsten hele området. Der er tale om en række parallelle dale, som er meget kuperede, og hvor der på hver side ligger forskellige vandløb (i et "fiskebensmønster"), nemlig — fra nord til syd — Altier-Chassezac, Cèze, Tarn, Gardons, Hérault, Orb, Mare, Jaur og Thoré. Kildebjergarterne er krystallinske og af typen skifer, gnejs, granit eller sandsten. De har dannet en jord, hvis pH-værdi ikke overstiger 7, og som har en harmonisk kornstørrelse, god luftning og et lavt indhold af ler. Den indeholder intet eller meget lidt aktiv kalk (under 4 %).

Den undersøgelse, som Jean Galzin foretog i 1986 af stednavne for parceller i Gard og Lozère, og som blev offentliggjort i annalerne for Cevennernes nationalpark, viser, at der er dyrket kastanjer siden år 1000. Efterfølgende vidner middelaldertekster om kastanjedyrkning i Middelalderen og om dyrkningens opsving.

I forbindelse med den klimatiske og demografiske udvikling ændrer kastanjedyrkningen sig takket være den fysiske planlægning. Udformningen af disse arealer til landbrugsproduktion udmøntede sig i plantning på ryddede parceller og etablering af vandingskanaler (kaldet "béals") og dræningskanaler (kaldet "trincats"). På skråningerne blev der, for at begrænse erosionskløfter og fremme dannelsen af dybere jord, opført tørstensmure. Derefter blev kastanjeplantagerne etableret på terrasser, som lokalt blev kaldt for "faisses" eller "bancels".

Denne planlægning, som er foretaget af mennesker, udgør Cevennernes bygningsarv, som selv i dag er velegnet til de moderne dyrkningsmetoder.

Lige siden det 16. århundrede har kastanjetræet spillet en vigtig rolle med hensyn til fødevareressourcerne. "Brødtræet" har således bidraget til modstandsdygtigheden hos Cevennernes indbyggere i vanskelige tider med fødevarekriser eller konflikter, navnlig for protestanter og kamisarder under religionskrigen. I midten af det 20. århundrede medførte afvandringen fra landdistrikterne og fremkomsten af skadegørere (bl.a. kastanjerodråd og kræft), at kastanjedyrkningen gik tilbage. Takket være Cevennernes kastanjeavleres knowhow, når det gælder ekspertise og beherskelse af podningsteknikker, bliver de sorter, der er mest velegnede til området, stadig dyrket og anvendt. Der er udviklet sorter med smagsegenskaber, som gør dem egnede til at blive spist friske, med konserveringsevne (navnlig en nem afskalning) og med egnethed til markedsføringsmetoderne. Deres knowhow består i, at de dyrker flere sorter på plantagen, hvilket gør det muligt at sprede høsten over tid takket være de tidligste og de seneste sorter. Kastanjeavleren sikrer bedriftens forsyning og er modstandsdygtig over for usikre klimaforhold og sundhedsrisici.

Kastanjer, der høstes om efteråret, kan spises friske. En del af disse var traditionelt beregnet til tørring, så de kunne spises resten af året. Tørringen af kastanjerne finder således sted i bygninger, der kaldes "clèdes" i den nordøstlige del og "sécadous" i den sydvestlige del af det geografiske område.

Desuden var der i Cevennerne opført møller på bedrifterne, hvor man udnyttede vandløbene til at få møllestenen til at dreje rundt og male de tørrede kastanjer. Denne praksis vidner om den traditionelle fremstilling af kastanjemel i området. Der er gamle vidnesbyrd om denne praksis, f.eks. fra Thomas Platter i nærheden af Valleraugue, som i 1596 skrev, at Cevennernes indbyggere omhyggeligt "forarbejdede kastanjerne til mel, som de anvendte til at fremstille et meget sødt brød".

Produktets egenart

Betegnelsen "Châtaigne des Cévennes" omfatter de tre former — friske og tørrede kastanjer og kastanjemel — hvor man tager hensyn til den traditionelle praksis, men også til udviklingen i forbruget. Når frugten er frisk, har den en farve, der går fra lys kastanjefarvet til mørkebrun, og den kan undertiden have vertikale striber. Efter afskalningen har kernerne en cremehvid til lysegul farve og tydelige ribber på overfladen. Den indre skal kunne gå igennem kernen og dele den. I munden er den søde smag kraftig. Aromaerne af honning, varm mælk, tørret frugt, violer og søde kartofler er intense og vedvarende. Teksturen er blød.

I Cevennerne blev kastanjer traditionelt afskallet og tørret. Kernerne er så mindre, men bevarer samtidig deres oprindelige form og farve. De afgiver en duft af tørret frugt, karamel og varmt brød.

Maling af de tørrede kastanjer giver et mel med en fin og smeltende tekstur, en farve, der er råhvid eller elfenbensfarvet med en spredt tilstedeværelse af brune til sorte partikler, og en aroma af valnødder eller hasselnødder, som kan være blandet med en duft af ristet brød.

Årsagssammenhæng

De mange forskellige naturlige faktorer og knowhow ligger til grund for bouqueten af de sorter, som er opført i en oversigt over traditionelle og lokale sorter. De giver disse traditionelle sorter deres fælles smagsegenskaber og navnlig den søde smag og bløde tekstur, der er fælles for alle disse sorter.

De organoleptiske egenskaber ved "Châtaigne des Cévennes" kan ligeledes tilskrives middelhavsklimaet. De tørre og varme somre muliggør en koncentration af frugtens søde og aromatiske bestanddele. Nedbøren i Cevennerne, som tager til fra midten af august, fremmer kastanjeskallernes og kastanjernes vækst og bestemmer deres størrelse. Samtidig — på grund af den fysiske virkning — giver denne tørring af kernerne kødet en blød tekstur.

Om efteråret bliver kastanjerne på grund af temperaturforskellene fuldt modne fra september til december alt afhængigt af sorten og kastanjetræernes beliggenhed (højde). Den fysiske planlægning i Cevennerne og landbrugsmetoderne giver sunde kastanjeplantager, der producerer frugt af en god størrelse med en anerkendt ernæringsmæssig kvalitet og en karakteristisk sødme.

Kastanjeplantagernes ressourcer er også blevet udnyttet gennem forskellige former for konservering af frugten. Det skyldes ifølge udtalelsen fra Daniel Travier i maj 2004 på en konference om brødtræet i Cevennerne eller kastanjeplantagernes historie og rolle i Cevennernes traditioner en "rigelig produktion, der i stort omfang overstiger det umiddelbare forbrug" af friske kastanjer. Med udgangspunkt i disse konserveringsmuligheder blev der udviklet en særlig bygning, nemlig den såkaldte "clède", som kendetegner landskabet og Cevennernes indbyggeres knowhow, når det gælder tørring af frugten.

Den for Cevennerne typiske tørringsproces i en "clède" er den traditionelle konserveringsproces, og det er den bedste proces ifølge Antoine Augustin Parmentiers værk med titlen "Traité de la Châtaigne" (lærebog om kastanjer), der blev udgivet i 1780. Takket være evnen til at opføre "clèdes", som skaber et isoleret sted, hvor luften tørrer ved hjælp af en moderat og jævn varmekilde, er den lokale praksis blevet konsolideret og forbedret, så de tørrede kastanjer kan bevare deres søde smag og oprindelige bløde karakter over tid.

Malingen af de tørrede kastanjer er også en form for konservering af frugten og gør det muligt at opnå et fint mel med en sød smag, der afspejler bouqueten af kastanjesorter fra Cevennerne. Antallet af møller i dette område var således mindst én pr. landsby og op til 10 møller pr. kommune til at male efter behov. I 2016 er de fem møller, der dækker størstedelen af området, i overensstemmelse med forarbejdningsvirksomhedernes indsats for at fremme "Châtaigne des Cévennes".

Kastanjerne anvendes ligeledes til at lave lækre retter som "Bajanat", en traditionel suppe i Cevennerne, hvor de er smeltende og søde. De spises som "affachade", dvs. grillet i en hullet pande, hvor de er bløde, søde og uden bitterhed. Melet anvendes til at fremstille pandekager, kager eller brød.

De tre former for "Châtaigne des Cévennes" svarer således til de traditionelle og aktuelle anvendelsesformål og forbrugsmønstre.

Kastanjedyrkningen er et resultat af samspillet mellem det naturlige miljø og en række menneskelige faktorer. De fysiske kendetegn ved området i Cevennerne har skabt en historie med kastanjeplantager, karakteristiske produkter og øget knowhow.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-0419fb02-f0ac-49c9-8a5c-3e3350d92e60.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 346/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Hofer Rindfleischwurst«

EU-nr.: PGI-DE-0722-AM01 –– 17.6.2020

BOB ( ) BGB (X)

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Fleischer-Innung Hof Wunsiedel

Ansøgeren om ændringen er den samme som den oprindelige ansøger, nemlig en sammenslutning af producenter af de beskyttede produkter og forarbejdningsvirksomheder i tilknytning hertil.

Adresse: Hohe Straße 20, 95030 Hof

Land: Tyskland

E-mailadresse(r): [email protected]

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Tyskland

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☐	Geografisk område

☒	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☒	Tilknytning

☐

Mærkning

☐

Andet:

4.   Type ændring

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

5.1.   Beskrivelse af produktet

1.   Ændring

1)

I følgende punktum i første afsnit med ordlyden »Den smørbare pølsefars fyldes i kunsttarme (cellofan) med en diameter på 40 mm til 55 mm«, udgår ordet »(cellofan)«. Mange producenter anvender kunsttarme fremstillet af andre materialer. Dette har imidlertid ingen negativ indvirkning på kvaliteten af »Hofer Rindfleischwurst«.

2.   Ændring

2)

Følgende punktum i første afsnit udgår: »Alt efter tarmdiameteren har »Hofer Rindfleischwurst« stykvis en længde på op til 50 cm og vejer mellem 150 og 800 gram.« I nogle tilfælde fremstilles også længere eller lettere/tungere pølser. Da dette ikke har nogen indvirkning på produktets kvalitet, er der ikke behov for en begrænsning i denne henseende.

3.   Ændring

3)

I punktummet i sjette afsnit med ordlyden »Vandindhold mellem 50 % og 55 %, fedtindhold mellem 25 % og 30 %« ændres »25 %« til »20 %«. Mange producenter har ifølge deres opskrifter altid anvendt et lidt lavere fedtindhold i »Hofer Rindfleischwurst«. Minimumsfedtindholdet er blevet tilpasset for ikke at hindre dem i deres traditionelle produktion. Dette påvirker ikke kvaliteten af »Hofer Rindfleischwurst«.

4.   Ændring

4)

I sætningsleddet i sjette afsnit med ordlyden »andelen af svinekød og rygspæk ligger på højst 30 %« ændres »30 %« til »40 %«. Mange producenter har ifølge deres opskrifter altid anvendt en højere andel af svinekød og rygspæk i »Hofer Rindfleischwurst«. Maksimumsandelen er blevet tilpasset for ikke at hindre dem i deres traditionelle produktion. Dette påvirker ikke maksimumsfedtindholdet.

5.   Ændring

5)

Sidste punktum i ottende afsnit med ordlyden "Der anvendes således ikke kød fra ungdyr til fremstillingen af »Hofer Rindfleischwurst« udgår. Kød fra yngre dyr til slagtning, dvs. ungkvæg, har altid været anvendt i produktionsprocessen. Da dette ikke har nogen negativ indvirkning på produktets kvalitet, er den eksisterende begrænsning ikke påkrævet.

6.   Ændring

6)

I første punktum i niende afsnit med ordlyden »De vigtigste råvarer i »Hofer Rindfleischwurst« er oksekød i sorteringsklasse R I med meget lidt fedtvæv og ingen sener (andel 2/3) og svinerygspæk i sorteringsklasse S VIII (andel 1/3)« ændres ordene »andel 2/3« til »mindst 60 %« og ordene »sorteringsklasse S VIII« ændres til "sorteringsklasse S VIII og S I (samlet andel på højst 40 %). Tilpasningen og ændringen af procentsatserne følger af ændringen af procentsatsen i punkt 4 og har til formål at harmonisere og præcisere hele varespecifikationen. Mange producenter har ifølge deres opskrifter altid anvendt en højere andel af svinekød og rygspæk i »Hofer Rindfleischwurst«. Maksimumsandelen er blevet tilpasset for ikke at hindre dem i deres traditionelle produktion.

7.   Ændring

7)

Sidste punktum i niende afsnit med ordlyden »Der kan tilsættes en lille andel svinekød i sorteringsklasse S I sammen med rygspækket, men det er ingen udbredt praksis« udgår. Nogle producenter har ganske vist traditionelt tilsat svinekød. Da det foregående punktum omfattede medtagelse af svinekød (se ændring 6), er dette punktum overflødigt og kan derfor udgå.

8.   Ændring

8)

Punkt 10: »Oksekødet kommer i overvejende grad fra køer og sjældent fra tyre. Det kødstykke, der anvendes, er lårstykket, som indeholder ca. 5 % fedt. Hvis der anvendes svinekød, kommer det fra skinken, som indeholder ca. 4 % fedt. Fedtindholdet i rygspækket er på ca. 70 %«. Da de enkelte udskæringer og de anvendte slagtekroppes køn ikke har nogen væsentlig indflydelse på slutproduktets kvalitet, er der ikke behov for detaljerede krav til disse. Det samme gælder fedtindholdet i de enkelte udskæringer.

5.2.   Bevis for oprindelse

1.   Ændring

1)

I andet punktum i første afsnit med ordlyden »Slagteriet modtager en kopi af dyrepasset og giver via kvægdatabasen besked til München om, at det har foretaget slagtningen« udgår ordene »til München«. Angivelsen af, hvor kvægdatabasen har sit hjemsted, er irrelevant og kan derfor udelades.

2.   Ændring

2)

I tredje punktum i første afsnit med ordlyden »Under opskæring, sortering og videre forarbejdning af råvarerne til fremstilling af »Hofer Rindfleischwurst« sikrer dannelsen af partier og skriftlig dokumentation bevis for sporbarhed« erstattes ordene »sikrer dannelsen af partier og skriftlig dokumentation bevis for sporbarhed« med ordene »opfylder sporbarheden de retlige krav«. Navnlig små håndværksvirksomheder kan ikke altid garantere en sådan detaljeret dokumentation. Det er tilstrækkeligt, at de retlige krav er opfyldt.

3.   Ændring

3)

Sidste punktum i første afsnit med ordlyden "Forarbejdningsvirksomheden kan således præcist angive, hvilke råvarer fra hvilket dyr, med angivelse af oprindelsessted, der er blevet forarbejdet til »Hofer Rindfleischwurst« udgår. Navnlig små håndværksvirksomheder kan ikke altid garantere en sådan detaljeret dokumentation. Det er i den forbindelse også tilstrækkeligt, at de retlige krav er opfyldt.

4.   Ændring

4)

I andet punktum i første afsnit med ordlyden »»Hofer Rindfleischwurst« og producentens navn påtrykkes kunsttarmen« udgår ordene »og producentens navn«. Det er ikke alle producenter, der har deres navne specielt påtrykt tarmene, f.eks. af omkostningsmæssige grunde. Påtrykket »Hofer Rindfleischwurst« er tilstrækkeligt, forudsat at producentens navn er angivet andetsteds (f.eks. på etiketten).

5.3.   Produktionsmetode

1.   Ændring

1)

I andet punktum i første afsnit med ordlyden »Denne råvare stammer fra kvæg og svin, der hovedsagelig er født og opdrættet i det afgrænsede geografiske område og uden for distrikterne Oberfranken, Oberpfalz og Thüringen«, indsættes ordet »fortrinsvis« før ordene »er født«, og ordet »hovedsagelig« udgår. Desuden ændres ordene »og i overvejende grad« til »eller«, og ordene »og Thüringen« ændres til »eller i delstaterne Thüringen eller Sachsen«. Den omstændighed, at det kvæg eller de svin, der anvendes, nu også kan komme fra Sachsen, er ikke en udvidelse, eftersom den tidligere varespecifikation var åbent formuleret (»hovedsagelig«).

2.   Ændring

2)

Tredje punktum i første afsnit med ordlyden »Dette kvæg og disse svin slagtes kun i det afgrænsede geografiske område« udgår. Siden slagteriet i Hof ophørte med at slagte kvæg, må kun meget små mængder kvæg slagtes på slagteriet i Helmbrecht inden for det afgrænsede geografiske område. Dette er ikke nok til at håndtere de mængder, der skal forarbejdes. Den tidligere begrænsning, ifølge hvilken slagtningen udelukkende kunne finde sted i det geografiske område, skal derfor ophæves. Dette påvirker ikke kvaliteten og friskheden af »Hofer Rindfleischwurst«, da der findes mange slagterier i umiddelbar nærhed (navnlig i nabodelstaterne Sachsen og Thüringen).

3.   Ændring

3)

Sidste punktum i første afsnit, med ordlyden »Endvidere finder hele produktionsprocessen sted inden for det afgrænsede geografiske område«, erstattes af punktummet »Produktionen af »Hofer Rindfleischwurst« finder sted i det geografiske område«. Det betyder, at hele fremstillingsprocessen, herunder den egentlige slagtning, skal finde sted på bedrifter i det geografiske område. Ved produktionsprocesserne forstås navnlig opskæring af kød, sortering af kød og fremstillingsprocessen. Det magre kød knuses og blandes med alle ingredienserne (bortset fra nitritsalt) i skære- og/eller hakkemaskinen. Derefter tilsættes nitritsaltet, og det blandes igen. Den smørbare pølsefars, der er resultatet heraf, fyldes i kunsttarme. Den sidste behandling af »Hofer Rindfleischwurst« er koldrøgningsprocessen, som giver pølsen en behagelig røgaroma. Dette er en nødvendig ændring, da de foregående udeladelser ville have betydet, at det ikke længere var klart, hvilke bestemte produktionstrin der skulle finde sted i det afgrænsede geografiske område. Denne strenge afgrænsning er fastsat med vilje for at understrege den eksklusive karakter af dette specielle pølseprodukt. Dette burde udtrykkeligt udelukke, at det udbydes til salg uden for regionen.

4.   Ændring

4)

Andet afsnit med ordlyden »Som tidligere anført adskiller »Hofer Rindfleischwurst« sig ved sin særlige kvalitet og friskhed. Dette kræver, at kvæg og svin slagtes på slagterier i det afgrænsede geografiske område, og at produktionsprocessen finder sted dér«, udgår. Se ændring 2).

5.   Ændring

5)

I punktummet i femte afsnit med ordlyden »Det magre kød knuses og blandes med alle ingredienserne (bortset fra nitritsalt) i skæremaskinen« indsættes ordene »og/eller i hakkemaskinen« efter ordet »skæremaskinen«. Som følge af ændringerne i punkt 6 nedenfor tilføjes henvisningen til hakkemaskinen i dette punktum for at afspejle alle mulige forarbejdningstrin.

6.   Ændring

6)

Det foregående sjette afsnit: »Den masse, der er resultatet heraf, hakkes derefter gennem den 0,6 mm tykke skæreskive i hakkemaskinen. Massen kommes derefter i skæremaskinen igen, krydderierne blandes, og nitritsaltet tilsættes for at give den røde farve og sikre farvestabiliteten. For at opnå optimal finhed og ensartet granulering hakkes massen fint i skæremaskinen i højeste gear ved en sluttemperatur på 12 grader C (skæremetode), idet der skal anvendes skarpe skæreværktøjer« erstattes af punktummet »Derefter tilsættes nitritsaltet og blandes igen«. Den produktionsproces, der er beskrevet her, er meget detaljeret og unødigt restriktiv og dækker ikke hele spektret af traditionelt forskellige produktionsmetoder. Det betyder, at nogle traditionelle producenter på nuværende tidspunkt ikke længere er i stand til at levere deres produkter på traditionel vis. Desuden er nogle af de beskrevne parametre for produktets kvalitet og udseende irrelevante og begrænser dermed unødigt producenterne i udøvelsen af deres håndværk. For at undgå, at produktionen bliver unødigt vanskelig, udelades de detaljerede beskrivelser.

5.4.   Tilknytning

Ændring

I punkt 2 »Produktets egenart« i tredje punktum i andet afsnit ændres »Prämienprodukt« til »Premiumprodukt« i den tysksprogede original. [Denne ændring berører ikke den danske udgave].

Denne ændring har blot til formål at rette op på en skrivefejl. »Premiumprodukt« er det, der (altid) har været ment.

ENHEDSDOKUMENT

»Hofer Rindfleischwurst«

EU-nr.: PGI-DE-0722-AM01 –– 17.6.2020

BOB ( ) BGB (X)

1.   Produktets betegnelse(r)

»Hofer Rindfleischwurst«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Hofer Rindfleischwurst« er en rå smørepølse. »Hofer Rindfleischwurst« har en aflang form. Den smørbare pølsefars fyldes i en kunsttarm med en diameter på mellem 40 mm og 55 mm. Farven er intens med en behagelig kødfarvet rødlig nuance.

»Hofer Rindfleischwurst« er kendetegnet ved sin enestående fint krydrede smag, der er typisk for denne type pølse, som har et strejf af peber. Koldrøgning over bøgetræ giver også »Hofer Rindfleischwurst« en behagelig røget aroma.

»Hofer Rindfleischwurst« er en fint hakket, rå smørepølse, der er kendetegnet ved sin friskhed. Den bevarer kun sin særlige smag og enestående aroma i 2-3 dage og er derfor ikke beregnet til langtidsopbevaring.

I vakuumpakket tilstand kan »Hofer Rindfleischwurst« opbevares lidt længere, i op til mindst 10 dage, dog forudsat at den vakuumpakkede pølse opbevares afkølet.

Yderligere kvalitetskriterier, som »Hofer Rindfleischwurst« skal opfylde, er at den skal have en stabil rødlig farve, høj smørbarhed og ensartet konsistens.

Da magert oksekød anvendes som basismateriale for fremstillingen af »Hofer Rindfleischwurst«, har produktet et højt indhold af kødprotein uden bindevævsprotein. Dette niveau må ikke være under 10 %. De analyser, der er foretaget af den uafhængige virksomheds- og kvalitetsprøvningsinstans for slagterbutikker i Bayern (Neutrale Betriebs- und Qualitätsprüfung für Fleischergeschäfte im bayerischen Fleischerhandwerk, NBQP), viser følgende tekniske egenskaber ved »Hofer Rindfleischwurst«: Vandindholdet er mellem 50 % og 55 %, fedtindholdet er mellem 20 % og 30 %, og andelen af svinekød og rygspæk overstiger ikke 40 %.

De vigtigste anvendte tilsætningsstoffer er nitritsalt, hvor ascorbinsyre anvendes som yderligere rødfarvningsmiddel. Mængden af disse tilsætningsstoffer er 2,5 % for nitritsalt og 0,5 % for ascorbinsyre (rødningsmiddel). De vigtigste tilsatte uforarbejdede krydderier er salt og finmalet peber. For at forbedre pølsen og give den sin individuelle smag er det muligt at anvende små mængder af yderligere blandede krydderier.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Den type råvarer, der anvendes, dvs. kød og spæk, er af afgørende betydning for en korrekt fremstilling af »Hofer Rindfleischwurst«. Kød fra modne og ældre slagtedyr foretrækkes. Fordelene er en intens kødfarve og modnet kød. Der anvendes oksekød og svinekød.

Det vigtigste basismateriale i »Hofer Rindfleischwurst« er oksekød i sorteringsklasse R I med et lavt indhold af fedtvæv og ingen sener (mindst 60 %) samt svinerygspæk og svinekød i sorteringsklasse S VIII og S I(der tilsammen udgør højst 40 %).

»Hofer Rindfleischwurst« er kendetegnet ved sin særlige kvalitet og friskhed. Kun friskslagtet kød anvendes til fremstilling af »Hofer Rindfleischwurst«. Der anvendes ikke modnet, hængt eller frosset kød i fremstillingsprocessen.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Hofer Rindfleischwurst« produceres i det geografiske område. Det betyder, at hele fremstillingsprocessen, herunder den egentlige slagtning, skal finde sted på bedrifter i det geografiske område. Ved produktionsprocesser forstås navnlig opskæring af kød, sortering af kød og hele resten af fremstillingsprocessen.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Byområdet Hof og Landkreis Hof.

5.   Tilknytning til det geografiske område

1)   Det geografiske områdes egenart:

»Hofer Rindfleischwurst« er blevet fremstillet i det afgrænsede geografiske område i over 50 år.

I 1950 var slagtermester Hans Millitzer i Hof den første, der fremstillede »Rindfleischwurst« af magert oksekød. Denne tradition blev videreført af hans tidligere assistent Gottfried Rädlein, som fremstillede »Hofer Rindfleischwurst« fra 1962 til 1993 i sin egen virksomhed i Hof og gjorde den berømt langt ud over byens grænser.

Efterspørgslen efter »Hofer Rindfleischwurst« var så stor, at Gottfried Rädlein forarbejdede op til 15 oksebagfjerdinger om ugen for at fremstille produktet og undertiden endog arbejdede på søn- og helligdage for at fremstille »Hofer Rindfleischwurst« efter sin særlige opskrift. »Hofer Rindfleischwurst« var, som en fin, rå smørepølse, et særligt frisk produkt og bevarede som sådan kun sin særlige smag og enestående aroma i 2-3 dage. »Hofer Rindfleischwurst« er et særligt fedtfattigt og letfordøjelig produkt, og på et tidspunkt blev indtagelsen af det endog anbefalet af læger.

I de følgende år fattede andre slagtere i regionen interesse og ønskede også at fremstille den traditionelle »Hofer Rindfleischwurst« og udbyde den til salg. I januar 1993 overdrog Gottfried Rädlein sin slagterforretning til den berømte slagter Albert Schiller i Hof, som i dag fortsat fremstiller »Hofer Rindfleischwurst« på samme måde som Gottfried Rädlein. Takket være en indsats, som den daværende leder af slagtergildet i Hof gjorde, blev »Hofer Rindfleischwurst« i 1993 medtaget i Forbundsrepublikkens retningslinjer for kød og kødprodukter under nr. 2.2120.1.

2)   Produktets egenart

Som beskrevet er »Hofer Rindfleischwurst« et produkt af høj kvalitet med en særlig smag. Det nyder stor anseelse og er velkendt som en regional specialitet, navnlig i byen Hof og Landkreis Hof. Det er ikke kun meget populært hos de lokale, som efterspørger det i stor stil, men værdsættes især også af udefrakommende gæster og besøgende. Dets medtagelse i retningslinjerne i den tyske fødevarelov vidner også om dets betydning og omdømme.

»Hofer Rindfleischwurst« har allerede vundet priser ved forskellige pølsekonkurrencer. Slagtere fra det afgrænsede geografiske område tilmelder »Hofer Rindfleischwurst« til den bayerske slagtersammenslutnings årlige kvalitetstest. I de foregående år har pølsen altid vundet en guld- eller sølvmedalje. Den har opnået lignende resultater på nationalt plan i den tyske fødevaresammenslutnings (DLG) kvalitetstest. Der blev i april 2009 afholdt en offentlig pølsesmagning i Hof i forbindelse med den sidste udstilling i Oberfranken, og de lokale medier berettede i detaljer om »Hofer Rindfleischwurst« som et fremragende regionalt produkt.

3)   Årsagssammenhæng:

»Hofer Rindfleischwurst« er et produkt, der er typisk for Hof-regionen. Det stammer fra dette område og er traditionelt blevet fremstillet af lokale producenter i over 50 år ved hjælp af en særlig opskrift og teknik. Produktets omdømme og anseelse bygger derfor på dets oprindelse i det afgrænsede geografiske område.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/41939

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.