22.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/59


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2524

af 12. december 2022

om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. juni 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om fordelingen af de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(2)

Forhandlingerne med New Zealand blev afsluttet den 20. december 2021 ved parafering af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«).

(3)

Aftalen blev den 20. juli 2022 undertegnet på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/781 (2).

(4)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union godkendes herved på Unionens vegne (3).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens (4) artikel 5, stk. 1.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2022.

På Rådets vegne

Z. NEKULA

Formand


(1)  Godkendelse af 22.11.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2022/781 af 16. maj 2022 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 140 af 19.5.2022, s. 1).

(3)  Se side 61 i denne EUT.

(4)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.