This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022M10702
Prior notification of a concentration (Case M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE) (Text with EEA relevance) 2022/C 346/04
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE) (EØS-relevant tekst) 2022/C 346/04
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE) (EØS-relevant tekst) 2022/C 346/04
PUB/2022/1082
EUT C 346 af 9.9.2022, p. 5–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
9.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 346/5 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag: M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE)
(EØS-relevant tekst)
(2022/C 346/04)
1.
Den 31. august 2022 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:
— |
Speira BidCo I GmbH (Tyskland), der kontrolleres af Speira (Tyskland), der i sidste ende kontrolleres af KPS Capital Partners, LP (»KPS«, USA) |
— |
Real Alloy UK Holdco Ltd. (»Real Alloy UK«, England), der kontrolleres af Real Alloy Holding, LLC (USA) |
— |
Evergreen Holding GmbH (»Evergreen«, Tyskland), der kontrolleres af Real Alloy Holding, LLC (USA). |
Speira BidCo I GmbH erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Real Alloy UK og Evergreen (»Real Alloy Europe«). Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.
2.
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
— |
KPS forvalter investeringsfonde på globalt plan gennem sine tilknyttede forvaltningsenheder med fokus på bl.a. fremstillings- og industrivirksomheder på tværs af en bred vifte af industrier, herunder flere producenter af aluminiumsprodukter, som også er aktive i EØS og på verdensplan. |
— |
Speira BidCo I GmbH er et porteføljeselskab, der alene kontrolleres af Speira. Speira, der i sidste ende kontrolleres af KPS, fremstiller avancerede fladvalsede aluminiumsprodukter, som er en gruppe af halvforarbejdede flade aluminiumsprodukter, der kan anvendes til en række formål, herunder i bil-, emballerings-, trykkeri- og maskinindustrien og bygge- og anlægsbranchen. |
— |
Real Alloy Europe omfatter hele Real Alloy-koncernens virksomhed i EØS og Det Forenede Kongerige. Real Alloy-koncernen er aktiv inden for genanvendelse af aluminiumsprodukter og produktion af støbeforme og smedelegeringer i Europa og Nordamerika. Evergreen er gennem sine datterselskaber og forskellige anlæg i Tyskland, Frankrig og Norge aktiv inden for tilvejebringelse, forarbejdning og genanvendelse af aluminium- og magnesiumskrot, dross, saltslagge og biprodukter heraf og fremstiller sekundære aluminiumlegeringer og sekundært magnesium. Real Alloy UK er aktiv inden for tilvejebringelse, forarbejdning og genanvendelse af aluminiumskrot, dross, saltslagge og biprodukter heraf og fremstiller sekundære aluminiumlegeringer. Begge målvirksomheder kan derfor beskrives som tredjepartsgenanvendelsesvirksomheder inden for aluminium og magnesium samt producenter af specificerede legeringer. |
3.
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.
4.
Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:
M.10702 – KPS CAPITAL PARTNERS / REAL ALLOY EUROPE
Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:
E-mail: [email protected]
Fax +32 22964301
Postadresse:
European Commission |
Directorate-General for Competition |
Merger Registry |
1049 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).