CONCITO s indlæg

Klimavenlige vaner skabes bedst i fællesskab 🧑🤝🧑 Black Friday, julegaver og januarudsalg – den sidste del af året er oftest karakteriseret af højt forbrug, og det kan være svært at træffe klimavenlige valg, når der er juleønsker som skal opfyldes og nedsatte priser over alt. Men Danmarks forbrugsbaserede udledninger er blandt de højeste i verden, og en stor del stammer fra vores daglige valg – de ting, vi ejer, den mad, vi spiser, og de aktiviteter, vi bruger vores tid på. Siden 2016 har CONCITOs projekt GRO SELV, sammen med unge i hele landet, udforsket, hvordan vi kan leve mere klimavenligt, og en af de vigtigste erfaringer har været, at det er lettere at ændre vaner, når vi gør det sammen med andre. Handlefællesskaber bør derfor stå centralt i den grønne omstilling. I GRO SELV har vi samlet inspiration, erfaringer og konkrete handleforslag i hæftet ”PRAKSIS – til dig, der vil udforske klimavenlige praksisser og starte samtaler om ting, mad og tid”. Her kan man finde inspiration til, hvordan man kan omdanne klimaviden til konkrete hverdagshandlinger i fællesskab med andre. Se et udklip af ideer i grafikken nedenfor eller læs mere i blogindlægget her: https://lnkd.in/dyEGnF6M #dkgreen #dkudd #klima

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind