Turen gik til: Portugal
Vild tur til Portugal til møde om LAUDS Factories - udvikling og styrkelse af lokale, tilgængelige, urbane, digitale, bæredygtige fabrikker i EU.
De her rejser gør altid stort indtryk og denne gang tager jeg særligt to ting med hjem:
1. Tilgængelighed
I Maker arbejder vi med tilgængelighed på mange måder.
Både når det kommer til fysisk iværksætteri, at betjene og bruge maskiner og værktøj, at give plads til at unge kan øve sig og blive bedre, at iværksættere kan lære fra sig og blive klogere i et inkluderende community og meget meget mere.
Jeg mener, at vi bliver nødt til at gøre håndværk, design, innovation, materialer, maskiner og mennesker mere tilgængelige.
Vi har gjort meget for at sikre, at uanset om du har meget erfaring, lige er startet, er en gammel mand eller en ung kvinde, fra Mexico eller New Zealand, så er du velkommen i værkstederne - for det er med til at gøre fysisk iværksætteri mere tilgængeligt.
2. m2 priser i Barcelona og København er ikke det samme
Selvfølgelig ikke - fristes man til at sige. Men for os bliver det uhyggeligt relevant, når prisen for at drive et åbent lærings- og iværksætteriværksted i København gør, at vi bliver nødt til at kræve priser som ikke kan betales af unge, af iværksættere, af studerende eller andre dødelige, der er på første del af en rejse.
Jeg mener, at det her er et område, der i højere grad bør kultiveres og understøttes af både kommuner, stat og private fonde. Der er investeret massivt i styrkelsen af STEM-fagene, håndværksfag og erhvervsskoler får nu et løft og vi skriger på iværksættere med gode idéer til både vækst og bæredygtighed (og helst i forening).
Lad os skabe praktiske miljøer, der bygger bro mellem uddannelsernes faste (og til tider rigide) læringsmiljøer og iværksætterprogrammerne, der henvender sig til dem, der allerede har etableret sig med en idé.
I løbet af de to dage i Portugal brugte jeg tid med repræsentanter fra universiteter, værksteder, makerspaces og fremstillingsvirksomheder.
Og lige præcis de her spørgsmål gik igen.
Jeg glæder mig til de næste snakke i Letland, Belgien og Spanien!
Nå ja - se lige det sidste billede. Noget man ikke ser i Danmark længere. En forretning der reparerer fjernsyn, der er gået i stykker. Meget mere af det, tak! #repair
Tak til bla. 🌍 Ana, Pedro, Jean-François, Michel, Manuel.
Ping Villum Fonden, Tietgenfonden, Tuborgfondet, @Honoré Fonden, mfl.