Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Den danske fødevareklynge eksporterede i 2023 for 199 mia. kroner. Vi repræsenterer således et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Eksternt link til Landbrug & Fødevarer
Axeltorv 3
Copenhagen V, 1609, DK
Der er meget at glæde sig til ved juleaften. Fx de sprøde svær, brunede kartofler - og ikke mindst den gode sovs. Og faktisk er sovsen det, som flest danskere forventer vil stå på julebordet 💚 Det viser L&Fs årlige analyse af danskernes forventninger til julen. Find link i kommentarsporet.
Dette indhold er ikke tilgængeligt her
Få adgang til dette indhold og meget mere i LinkedIn-appen
Året er 1979. På Carl Christian Pedersens gård, Vester Nejsig, er de i fuld gang med at dræne markerne 🚜 I årtier havde der været fokus på at sikre forsyningen af danske fødevarer, og dette behov var fortsat aktuelt i 70’erne. Derfor kunne landmænd som Carl Christian søge om tilskudsordninger og grundforbedringslån for at kunne dyrke fødevarer på dårlig og lavtliggende jord. Projekterne blev hjulpet på vej af Hedeselskabet, der hjalp med rådgivning og projektering af drænsystemerne. Han husker også, at der var krav om, at de rør, han lagde i sin jord, skulle være danskproducerede lerrør, så man samtidig støttede danske virksomheder og arbejdskraft. Nu, 45 år senere, står Carl Christian over for en ny opgave. De krav, som samfundet stiller til landmændene, har ændret sig, og den jord, som han dengang drænede for at dyrke flere fødevarer, skal nu omlægges til vådområder for at skabe mere natur 🌱 Arealomlægningen på Carl Christians jord er et godt eksempel på, hvordan landbruget altid har udviklet sig og tilpasset sig de krav og opgaver, som samfundet stiller. Hvad end det handler om fødevareproduktion eller genopretning af naturen.
"Her er jeg en del af noget større, her er jeg en del af naturen"🌱 Sådan lyder det fra 24-årige Agnete Jessen. For hende handler livet på landet om sammenhold, at passe på dyrene, naturen og fællesskabet i lokalområderne. Agnete er selv vokset op på sin families gård nær Jelling, hvor de bl.a. holder slagtekalve og får, og hvor Agnete stadig bor med sin egen familie. Landbruget er ofte genstand for debat, men ifølge Agnete har alt for få berøring med landet, landbruget og hvor maden egentlig kommer fra. Det forvrænger billedet af dem, der lever deres liv på landet, og skaber en kløft mellem land og by. Den kløft ønsker Agnete at gøre mindre. Derfor er det blevet hendes mission at vise, hvor fødevarer kommer fra, og det store arbejde, der lægger bag det, som mange tager forgivet. På den måde kan flere måske også få indblik i livet på landet, og at det hverken er let eller uden bekymringer at have et landbrug. - Tingene på landet er ikke sort-hvide, så man skal ud og opleve det selv, lyder det fra Agnete. Til Delegeretmøde 2024 vandt Agnete prisen 'Unge stemmer på landet' for sin skildring af det gode liv på landet. 'Unge stemmer på landet' er et nyt initiativ i samarbejde med Landbrugets Kulturfond, LandboUngdom og Landbrug & Fødevarer.
Lokale treparter. Det er et af nøgleordene i 'Aftalen om et grønt Danmark', og de kommer til at spille en altafgørende rolle i forhold til den arealomlægning, vi nu står overfor. Helt konkret betyder det, at ansvaret for at planlægge og implementere ændringer i landskabet bliver op til lokale landbrugs- og naturorganisationer i et givent område med kommunerne siddende for bordenden. Et sted i Danmark, hvor vi allerede har set effekten af et sådan samarbejde, er ved Vadehavet. Her har Jysk Landboforening, Danmarks Sportfisker Forbund, DN og kommunen samarbejdet om at bringe et bedre vandmiljø tilbage til området.
Morten Boje Hviid er ny adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget ny adm. direktør. - Vores medlemmer har med den politiske rammeaftale om grøn trepart fået startskuddet til at skrive de næste kapitler i landbrugets og dermed Danmarks historie. Derfor tilpasser vi vores organisation til den nye tid og virkelighed, vi står i. Opgaverne ændrer sig, så det gør vores ledelse også, udtaler formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Om Morten Boje Hviid siger formanden: - Fremover skal der være lighedstegn mellem den adm. direktør og den politiske strateg. Mortens evner i at angive retning, sætte et hold og levere politiske resultater for vores medlemmer har været udslagsgivende. Sådan har det været, siden han trådte ind ad døren. Vi har positioneret os som en ansvarlig organisation, der søger indflydelse i både med- og modvind, og Morten har et fremragende politisk kompas for, hvad der har betydning for vores erhverv på den lange bane. Samtidig har Morten et skarpt blik for den værdi, vores medlemmer leverer for samfundet, så jeg ved, at han er den rette at have i spidsen for vores dygtige medarbejderstab. Flemming Nør-Pedersen bliver forfremmet til viceadministrerende direktør, og Camilla Brehm Suhr indtræder i direktionen med ansvar for blandt andet organisationsudvikling, kultur og ledelse. Læs mere her: https://lnkd.in/dkESkmG5
Det her er Søren Højer Thomsen. Han er landmand, tidligere soldat i Livgarden, og så er han dette års vinder af Landbrugets Samfundspris. Prisen har han fået, fordi han på både nytænkende og empatisk vis har skabt et fristed for krigsveteraner, der i Sørens skov har mulighed for at finde fred og ro mellem birketræer og dyreliv. Fristedet, som blandt andet omfatter et stort shelter, er skabt i samarbejde med Veteranhjemmet Fredericia. Søren Højer Thomsen blev engageret i Veteranhjemmet for otte år siden, da en tidligere soldat en dag kom forbi Sørens landbrug og spurgte efter brænde. Det ene ord førte til det andet, og snart var der opstået en helt ny forbindelse mellem gården og veteranerne. Søren stillede gårdens ressourcer til rådighed, og Veteranhjemmet søgte om midler og tilladelse til at bygge et stort shelter. I dag er området forbeholdt krigsveteranerne for at skabe ro og en form for hjemlig zone i håbet om, at naturen kan hjælpe dem i deres svære livssituation uden for mange udefrakommende indtryk. Samfundsprisen 2024 blev uddelt til delegeretmødet i Herning i sidste uge.
Der er nok ingen tvivl om, hvad der fyldte på vores årlige Delegeretmøde. Udover nye folkevalgte og prisoverrækkelser til en række dygtige landbrugere har den stået på grøn trepart med alt, hvad den fører med sig af håb, bekymringer og løsninger. Mens landbruget venter på, at en aftale lander, er både landmænd, lodsejere og foreninger i gang med at omstille sig og forberede sig på implementering af trepartsaftalen. Men handlekraft og omstillingsparathed er ikke noget nyt i dansk landbrug. Sådan har det altid været. Gennem generationer har landmænd formet det danske landskab. Og det er også landmændene, der kommer til at forme det danske landskab fremover. Eller som formand, Søren Søndergaard, sagde det i sin beretning: ”Rollen som jordens forvaltere, som dem, der lever i, af og med naturen, den har altid været vores. Og det bliver den ved med at være. Også selvom tiden nu kalder på en anderledes anvendelse af nogle af de jorde, vi forvalter.” Tak til de delegerede og medlemmer, og tak til Stephanie Lose, Jeppe Bruus, Lars Aagaard, Morten Dahlin og Marie Bjerre for besøg i Herning.
For 22-årige Christine Frost går natur, dyrevelfærd og godt landmandskab hånd i hånd. Hun er netop kåret som Årets Øko-elev. Til dagligt er hun elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og i praktik på gården Hvanstrup, der har omkring 100 køer. Christine drømmer om at få sit eget lille landbrug med plads til både dyr og planter, og så har hun et ønske om at bidrage til forskning i forhold til nye eller alternative dyrkningsformer. Stort tillykke med prisen, Christine. Vi glæder os til at følge med.
Klar til at finde dit perfekte kartoffelmatch? 🥔 I Danmark har vi mange dygtige kartoffelavlere, som dyrker hundredvis af kartoffelsorter. Der er nogle for enhver smag. Runde, aflange, gule, røde, store og små. Hver sort har sit eget unikke udseende, navn og egenskaber. Nogle er gode til mos, mens andre giver sprøde pomfritter - ofte kan du faktisk læse på posen, hvad kartoflerne er særligt velegnede til, og på den måde finde det perfekte match. * Når du skal finde Ballerina, Royal, Rousseau og deres slægtninge, er de uden skørt, hår og krone - de er selvfølgelig vækket til live ved hjælp af AI