Klinikken er i dit TV i aften 💪🏻🥳
Har du set mig i ugens afsnit af “Fede Forhold”? 📺 Tilbage i april var Anne-Mette fra “Fede Forhold” forbi klinikken til en gynækologisk undersøgelse og vurdering iht hendes udfordringer i underlivet. Udfordringer der havde stor påvirkning på hendes sexliv. I denne uges afsnit, kan du se, hvordan jeg forsøger at hjælpe hende 😃 Det er for mig altid grænseoverskridende at se og høre mig selv på film eller lyd, og jeg har de sidste måneder tænkt en del på, hvordan de mon ville gøre knap 4 timers optagelse til et par minutters klip i programmet. Men nu er det ude, og selvom jeg har været nervøs, så var oplevelsen af at se mig selv i et landsdækkende underholdningsprogram helt okay. Det var primært tanken om at skulle have “hele Danmark” med på arbejde, der var super nervepirrende, og jeg havde aller mest lyst til at sige nej tak til at deltage. MEN når en kvinde tør at dele en så privat og tabubelagt udfordring med så stor en menneskemængde, og tør få lavet en gynækologisk undersøgelse på tv, så følte jeg, at mine egne betænkeligheder og nervøsitet ved deltagelse som faglig ekspert, blev gjort lidt til skamme. Nu håber jeg blot, at min deltagelse i programmet kan skabe lidt opmærksomhed på GynObs fysioterapien, og alt det, vi kan hjælpe med. Alt for mange kvinder (og mænd) lider nemlig i stilhed med problemer i underlivet ❤️ Tak til Anne-Mette for dit kæmpe store mod til at sætte fokus på problemer med sex efter en fødsel! Og tak til Sanne Christophersen for at gøre oplevelsen med et kamera i behandlerrummet god og tryg. Du kan se hele afsnittet her: https://lnkd.in/d9keDwiW