Klimarådet

Hvad koster det egentlig at nå et klimamål på 80, 85 eller 90 procent? Kan global klimahandling erstatte klimatiltag i Danmark? Og skal vi have et punktmål eller et budgetmål? Klimarådet svarer i en ny analyse på 10 spørgsmål om et kommende 2035-mål. Se sammenfatningen her.

Ambitionsniveauet for 2035: Klimarådet udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål Klimaloven siger, at regeringen næste år skal fastsætte et klimamål for 2035, og at Klimarådet skal bistå regeringen med at sætte målet. I en ny analyse viser Klimarådet derfor, hvad regeringen og Folketinget bør være særligt opmærksomme på, når 2035-målet skal sættes. Klimarådet undersøger blandt andet, hvordan tre forskellige mål kan nås. Det drejer sig om reduktioner af drivhusgasudledningen på 80, 85 og 90 pct. i forhold til 1990. Klimarådet opstiller 10 spørgsmål og svar, som belyser de forskellige måls fordele og ulemper, når det blandt andet kommer til samfundsøkonomi, oplevelsen af en fair omstilling og effekten på de globale udledninger. Der kan være ulemper ved et højt mål, fx risikoen for lækage, et højt biomasseforbrug og en følelse af uretfærdighed. Og der kan også være fordele, fx natur- og miljøgevinster, retfærdighed i et globalt klimaperspektiv, og Danmarks rolle som foregangsland. 3 argumenter taler for at sigte efter mere end 80 pct. I 2035: ➡️ Klimaets tilstand tilsiger, at lande gør så meget muligt. ➡️ Danmark har med klimaloven påtaget sig at være foregangsland. ➡️ Tidligere reduktioner kan hjælpe os på vej mod målet om klimaneutralitet.

Til foråret er der udskiftning i Klimarådet, når to medlemmer takker af, og to nye træder til. Den 1. marts næste år får Klimarådet to nye medlemmer: Professor i geologi ved Aarhus Universitet Marit-Solveig Seidenkrantz og professor i klimaret ved Copenhagen Business School Christina D. Tvarnø. Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, ser frem til at få de nye kollegaer ombord og fremhæver deres stærke faglige kompetencer. "Marit-Solveig bringer omfattende viden om klimaet og klimaforandringerne, mens Christina vil styrke rådets fokus på de juridiske aspekter af klimapolitikken, både i Danmark og internationalt. Deres viden og fagligheder vil bidrage til, at Klimarådet fortsat kan være en troværdig og uafhængig rådgiver.” Marit-Solveig Seidenkrantz er ekspert i klimasystemet og har blandt andet forsket i, hvordan havet, atmosfæren og isen interagerer, og hvor hurtigt klimaforandringer kan ske. Christina Tvarnø er ekspert i klimalovgivning, herunder både de overordnede rammer og de mere specifikke regler i forskellige sektorer, fx klimafgifter og klimakvoter. De to pladser i rådet bliver ledige, da næstforperson Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson stopper til marts. Begge har været en del af rådet siden dets oprettelse. Rådsmedlemmer udpeges for fire år ad gangen og kan sidde i op til to perioder, men en særlig tilladelse i klimaloven fra 2020 gav mulighed for, at to oprindelige medlemmer kunne sidde to år længere for at sikre kontinuitet. Peter Møllgaard understreger de to afgående medlemmers indsats og aftryk. ”Niels og Katherine har ydet en uvurderlig indsats for Klimarådet. De har ikke blot dyb faglig viden, men også evnen til at se klimapolitikken i et helikopterperspektiv. Med deres overblik, nysgerrighed og gode ideer har de været en central del af Klimarådets arbejde.”

Regeringen har en plan for at nå 2030-målet, men der er også risici knyttet til teknologier og arealomlægninger. Det vurderer Klimarådet i sin nye lovbundne kommentering af regeringens klimaprogram. Klimarådet noterer sig i kommenteringen, at regeringen har en plan for at nå 2030-målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser. Dog er der ifølge Klimarådet risici forbundet med implementeringen af de vedtagne aftaler. Blandt andet er der risiko for, at teknologierne CCS og pyrolyse ikke lever op til regeringens forventninger. ”Vi står med en plan, men det er usikkert, om den kan føre os i mål i 2030. Der er store usikkerheder ved flere af initiativerne, og hvis udledningerne bare bliver lidt højere, end regeringen forventer, vil der være behov for ny klimapolitik for at nå i mål,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard. Find hele kommenteringen via linket i kommentarsporet.

Klimarådet deltager ved COP29 i Baku Fra den 11.-14. november deltager Klimarådet i COP29, hvor forperson Peter Møllgaard sammen med sekretariatsmedarbejderne Christian Knudsen og Jeppe Wohlert vil repræsentere rådet. Hovedformålet er at mødes med det internationale netværk af klimaråd (ICCN), som nu omfatter 25 klimaråd verden over. Klimarådet er med til at drive udviklingen af netværket. På vejen mod COP29 bliver lanceringen af et toolkit for klimaråd en vigtig milepæl for ICCN. Toolkittet er designet til at hjælpe både eksisterende og nye klimaråd. Det vil bl.a. komme til at indeholde konkrete værktøjer til: ➡ Handling: Bedste praksis for rådgivning af regeringer om konkrete veje til klimaomstillingen. ➡ Vidensdeling: Udveksling af erfaringer og nyeste viden om klimapolitik på tværs af landegrænser. ➡ Opbygning: Hjælp til udvikling af klimaråd i lande, der endnu ikke har etableret et råd. Klimarådet deltager også gerne i relevante events og møder under COP29. Har du et arrangement, hvor Klimarådet kan bidrage, så kontakt Jeppe Wohlert her på LinkedIn eller via e-mail: [email protected].

Klimarådet søger studentermedhjælper Klimarådets sekretariat søger 1-2 studentermedhjælpere med interesse for klimaområdet, god talforståelse og analytisk sans. Du vil som student få mulighed for at blive en del af arbejdet med Klimarådets analyser og blandt andet bidrage til indsamling af data, researcharbejde og opsætning af figurer. Samtidig vil du følge de løbende faglige drøftelser. Du vil også i samarbejdet med resten af studenterteamet varetage nogle faste praktiske og administrative opgaver såsom at styre hovedpostkassen og hjælpe med frokostordning og møder. Læs mere, og søg stillingen via linket i kommentarsporet.

Diskussionsoplæg fra Klimarådet: Danmark fører ikke an i udviklingen af nye klimateknologier Dansk forskning og innovation på klimaområdet klarer sig godt i en sammenligning med andre lande – men det er især, fordi vindmølleteknologier trækker gennemsnittet op. Inden for andre og nyere klimateknologier har Danmark potentialer, men der er ikke tydelige tegn på, at vi er på vej til at sætte nye, store aftryk. Det skriver Klimarådet i et diskussionsoplæg til regeringens strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation. ”Vores stærke grønne position er i høj grad drevet af vindmølleteknologi. Det viser, at vi har været rigtig dygtige til at opbygge en flot position, som har givet et globalt klimabidrag. Vores resultater tyder dog også på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente at sætte et tilsvarende positivt aftryk med andre klimateknologier,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard. Bør regeringen satse mere på at udvikle nye førerpositioner? Klimarådet konkluderer hverken for eller imod i sit diskussionsoplæg, men finder det uklart, om de danske satsninger kan skabe den kritiske masse af forskningsressourcer og erhvervskompetencer, der kræves, hvis indsatserne skal gøre en stor forskel på udvalgte områder. Find hele diskussionsoplægget via linket i kommentarsportet.

Klimarådets sekretariat søger fagchef Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen og Folketinget om, hvordan Danmark kan nå sine klimamål og -forpligtelser. Klimadagsordenen har stor opmærksomhed, og det seneste år har Rådet bl.a. udgivet analyser om Danmarks globale klimaaftryk, Danmarks arealanvendelse og forskellige veje til opfyldelse af 2050-målet. Rådet, der består af 9 medlemmer, understøttes af et tværfagligt sekretariat med ca. 30 ansatte.   I sekretariatet søger vi nu en fagchef, der har kendskab til klimadagsordenen, lyst til ledelse og andre gode egenskaber. Læs mere om stillingen og om den profil, vi søger, på linket i kommentarsporet. Fristen er 15. oktober!

Klimarådet: Vigtige beslutninger om 2050 skal træffes allerede nu Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes. Det vil betyde, at Danmark i 2050 skal optage mere drivhusgas, fx i skovene eller ved hjælp af nye teknologier, end der bliver udledt. Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget. Klimarådet har i sin nye analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag. Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed. ”Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil,” siger Peter Møllgaard. Find analysen via linket i kommentarsporet.

Danmarks globale klimaindsats kan styrkes på flere områder. I Energistyrelsens globale afrapportering gør regeringen årligt status over, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne i udlandet. Afrapporteringen understøtter beslutningsgrundlaget for Danmarks globale klimaindsats og udgør dermed et vigtigt grundlag for politisk handling. Klimarådet udkom tidligere på måneden med sin kommentering af afrapporteringen, og her er de væsentligste kommentarer: ➡ Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er højt. Det kan være nødvendigt med ændringer i danskernes forbrug, hvis man fra politisk side ønsker at sænke klimaaftrykket, så det er konsistent med Parisaftalen. Klimarådet har tidligere anbefalet et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk for at sætte politisk fokus på at reducere klimaaftrykket. ➡ Klimaaftrykket fra de offentlige indkøb forventes at stige frem mod 2030. Klimarådet har tidligere vurderet, at den eksisterende tilskyndelse til at reducere klimaaftrykket fra offentlige indkøb ikke er stor nok og har derfor anbefalet, at der sættes et pejlemærke for nedbringelse af klimaaftrykket fra offentlige indkøb. ➡ Klimapåvirkningen fra den danske andel af den internationale transport er betydelig og reguleres ikke tilstrækkeligt i dag. Klimarådet har tidligere anbefalet, at Danmark sætter et klimamål for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark. ➡ Afrapporteringen belyser en delmængde af det globale potentiale ved teknologiudvikling og -udbredelse, når der kun fokuseres på eksport af grønne teknologier. Området kan med fordel kan monitoreres bredere, så afrapporteringen kan give et mere fyldestgørende billede. ➡ Der er en risiko for, at Danmarks ambition om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030 ikke nås. Danmarks muligheder for eksport af grøn energi afhænger især af udbygningen af havvind, men der er er risiko for, at udbygningen med havvind bliver mindre end forventet. Læs nærmere i Klimarådets kommentering af den globale afrapportering via linket i kommentarsportet.