ENERGINET STYRKER BEREDSKAB OG DIGITALISERING 🔐💻 "Ubudne gæster må ikke komme ind – hvad enten det er gennem cyberdøren eller hegnet til de fysiske anlæg." Sådan siger administrerende direktør Thomas Egebo om en af begrundelserne for, at Signe Horn Rosted 📷⬇️ nu indtræder i Energinets direktion, der samtidig bliver udvidet fra tre til fire personer. Vi har på den ene side behov for mange flere data og digitale løsninger for at kunne styre et mere komplekst og grønt elsystem, men samtidig stiger truslerne fra folk, der vil infiltrere vores systemer. Derfor løftes både det digitale område og de mange nye muligheder samt beredskab og cybersikkerhed nu helt op i direktionen. Signe Horn Rosted får titlen teknologidirektør, CTO (Chief Technology Officer), og hun forlader dermed posten som Energinets it-direktør (CIO). Den bliver i stedet overtaget af Nicolaj Nørgaard Peulicke 📷⬇️, der indtil i dag har været vicedirektør og ansvarlig for Innovation.
Om os
ENERGI TIL TIDEN Der skal fart på den grønne omstilling. Opgaven er kæmpestor og kompleks, og i Energinet er vi stolte af at spille en central rolle i arbejdet med at løse den: - Vi planlægger, udbygger og vedligeholder energi-infrastruktur for el, gas og snart også brint. - Vi overvåger og driver el- og gassystemerne, opretholder balancen og sikrer høj forsyningssikkerhed. - Vi udvikler energimarkeder, så der er lige adgang, høj transparens og klare vilkår for at handle el, gas og brint på danske og europæiske markeder. - Vi samarbejder og deler viden på tværs af grænser for at realisere politiske mål og for at facilitere effektiv grøn omstilling af el- og gassystemer. - Vi skaber adgang til energidata af høj kvalitet. Vi udvikler digital infrastruktur og dataservices, som understøtter vores drift, og som kan bruges af eksterne aktører.
- Websted
-
http://www.energinet.dk
Eksternt link til Energinet
- Branche
- Forsyning
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Fredericia
- Type
- Statslig myndighed
- Grundlagt
- 2005
Beliggenheder
-
Primær
Tonne Kjærsvej 65
Fredericia, 7000, DK
Medarbejdere hos Energinet
Opdateringer
-
SPÆNDINGSDYK ER GIFT FOR PRODUKTIONSANLÆG ☠️ Når vi elektrificerer samfundet med mere grøn strøm fra solceller og vindmøller, kan det samtidig få uheldige konsekvenser for stabiliteten i elnettet. Der kan komme flere spændingsdyk, når kraftværker erstattes af solceller og vindmøller, der ikke på samme måde som kraftværkerne helt automatisk bidrager til et stabilt elnet. Det er gift for mange produktionsvirksomheder. Deres anlæg kan stoppe, hvis blot strømmen svinger i få millisekunder. Og så tager det ofte mange timer at få produktionen op i omdrejninger igen ⏳⏳⏳⏳⏳⏳⏳⏳ En virksomhed som Palsgaard A/S ved Juelsminde, der laver emulgatorer og stabilisatorer til fødevareindustrien, oplever disse spændingsdyk alt for ofte. Følere og sensorer i deres produktions-apparat slår fra, når der blot er et mindre spændingsdyk på et kvart sekund. Derefter tager det op mod 8 timer at genstarte produktionen, og det koster Palsgaard på den forkerte side af 1 million kroner, hver gang det sker. Derfor samarbejder Energinet med elsystemets aktører om at udvikle fremtidens elsystem sådan, at vi både kan få grøn og stabil strøm. 👁️👁️ Se her hvordan: https://lnkd.in/dR6ppQuA
-
ROBUST ELNET ER NØGLEN TIL GRØNNERE INDUSTRI 🔌💪💚🏭 Den grønne omstilling har brug for mere fart på elektrificeringen af den danske industrisektor. Virksomhederne skal gerne investere i elektrificering og dermed grøn omstilling af deres produktion. Men så skal de til gengæld kunne regne med et robust elnet. Og det er ikke så enkelt endda. Især ikke når vejrafhængige energikilder som sol og vind fylder mere og mere i elsystemet. Kraftværkerne har nogle medfødte evner, som er med til at gøre elnettet modstandsdygtigt over for afbrud efter fejl i elsystemet. De evner har solcelle- og vindmølleparker ikke automatisk. Så vi står med en kompleks udfordring, både teknologisk og markedsmæssigt. Vi kan og skal finde de løsninger, der i et elsystem domineret af sol og vind erstatter den stabilitet og elkvalitet, som termiske kraftværker hidtil har bidraget med. For vi skal bevare den høje forsyningssikkerhed, som har stor værdi for virksomhederne og samfundet. Det har Energinets Stine Grenaa Jensen og Troels Ranis fra DI - Dansk Industri skrevet et indlæg om i Finans: https://lnkd.in/dJKndE6q
-
BALTIC PIPE 2 ÅR: GRATULACJE 🇵🇱 - GRATULERER 🇳🇴 - TILLYKKE 🇩🇰 I disse dage er det to år siden, at Baltic Pipe gik i fuld drift. Røret sender hver dag norsk gas via Danmark til Polen. Det er i alt blevet til cirka 13 milliarder kubikmeter gas, som bidrager til energisikkerhed og uafhængighed i Central- og Østeuropa. Røret er en del af Baltic Sea Gas Corridor, der stadig har 20% ledig kapacitet. Det svarer til årligt cirka 2 milliarder kubikmeter gas, som kan komme øvrige central- og østeuropæiske lande til gavn og være med til at omstille deres energiforsyning. Baltic Pipe markerede også starten på et større energisamarbejde mellem danske Energinet og polske GAZ-SYSTEM. Samarbejdet omfatter ud over naturgas også indpasning af mere vedvarende energi. Læs mere om Baltic Sea Gas Corridor her: https://lnkd.in/dB3peSmW
-
DUNKELFLAUTE PÅVIRKER ELFORSYNINGEN 🌧️🔌 Det er ikke noget nyt, at vi oplever perioder med vindstille og mørkt eller overskyet vejr ☁️☁️☁️. Netop i disse dage er den vejrtype med til at skubbe elprisen opad. I takt med, at vi får mere og mere af vores strøm fra vindmøller 💨 og solceller ☀️, kommer netop den slags vejr til at spille en større rolle for vores elforsyning. På tysk kaldes fænomenet ”dunkelflaute” – og ser vi 10 år frem, vil det hverken være betydningsløst eller ren katastrofe for danskernes sikkerhed for strøm i stikkontakterne. Men det er klart et obs-punkt i takt med, at elsystemet undergår store forandringer, forklarer Energinets Stine Grenaa Jensen i denne artikel: https://lnkd.in/dzM9gEVS
-
Er der sikkerhed for grøn strøm i en urolig verden 🍃🔌? Danmark er et rigt land, og vi tager mange ting for givet, herunder konstant strøm i stikkontakten. Men når noget går i stykker, får vi øje på det. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 fik vi energikrise. Priserne på strøm gik i stykker, og danskerne fik øje på, at der er noget, der hedder forsyningssikkerhed. Apps med timepriser blev hvermandseje og et nødvendigt redskab for beslutninger om, hvornår vaskemaskinen skulle vaske, bollerne bages eller bilen lades op. Under energikrisen faldt det private elforbrug med 10 %, men nu stiger det igen. Undersøgelser tyder også på, at stigningen i elforbruget ledsages af en vigende opmærksomhed om timepriser og forsyningssikkerhed blandt danskerne. Vi tager igen strøm for givet. De urolige tider med krig i Ukraine og den øgede risiko for hybridangreb og sabotage mod infrastruktur har helt nødvendigt øget opmærksomheden på beredskab og beskyttelse af vores forsyningssikkerhed mod fjendtlige handlinger udefra. Men selv uden fjendtlige handlinger udefra, er det en kæmpe udfordring at holde hånden under den høje forsyningssikkerhed i et elsystem, der skal gå fra 60 % sol og vind til næsten 100 % i løbet af de kommende år☀️ 🌬️ ”Vi skal på rekordtid fire-femdoble elproduktionen fra vedvarende energikilder og gå fra et traditionelt elsystem til et helt grønt, der på mange måder opfører sig markant anderledes, end de gamle kraftværker. Derfor skal der arbejdes og udvikles på alle parametre for at komme i mål med et system, hvor den grønne energi udgør 100 procent og sikkerheden for strøm i stikkontakterne er stort set lige så høj. Det er en enorm udfordring. ", siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør for Systemudvikling i Energinet. Det kommer til at koste penge. Det kommer til at koste flere elmaster, og ja, det kommer også til at kræve et mere fleksibelt forbrug - altså adfærdsændringer hos helt almindelige husholdninger. Læs mere om forsyningssikkerhed her, hvor du også kan teste din egen viden i en quiz 👇🏼 https://lnkd.in/dTh_5U39
-
VOKSEVÆRK: I 2030 KAN DU TILSLUTTE 1.000 MW I DK1 🔌 ⚡ 🔋 Allerede nu kan vi begynde at planlægge større tilslutninger til elnettet, når vi 1. januar 2030 hæver den dimensionerende hændelse i Vestdanmark (DK1) fra de nuværende 700 MW til 1.000 MW. Den beslutning er nu godkendt i Energinet. - Med det her tiltag er vi med til at fremtidssikre robustheden i elsystemet og til at kunne tage imod større tilslutninger. Og når vi melder ud fem år før det træder i kraft, er det for at give aktørerne bedre tid til at planlægge fremtidige investeringer, siger @Klaus Winther, der er vicedirektør for Systemdrift i Energinet. Energinet har i dialogen med aktørerne oplevet, at de har efterspurgt muligheden for større tilslutninger blandt andet for at kunne sikre stordriftsfordele. Selv forventer Energinet, at det vil blive lettere og billigere at skaffe udstyr fra leverandørerne i 1.000 MW-størrelsen. Samtidig er det et klart signal til markedet om, at Energinet fremover efterspørger mere reservekapacitet, som gerne skulle tilskynde investeringer. Undervejs i processen har Energinet afstemt behovet for at øge den dimensionerende hændelse med relevante myndigheder. Der har også været afholdt et velbesøgt offentligt webinar, hvor der efterfølgende var mulighed for at levere input til Energinet. Dialogen har været med til at give relevante interessenter indblik i Energinets proces og rationaler og været med til at bekræftet behovet for at øge den dimensionerende hændelse.
-
VI KAN BEVISE, AT DIN STRØM ER GRØN - TIME FOR TIME ⚡💚🕐 Når solen skinner, og vinden blæser, er næsten al strømmen i elsystemet grøn. Det ved de fleste. Men nu kan vi også bevise det time for time, selv om både forbrug og produktion svinger. I december gennemfører Energinet en stor test af platformen Energy Track & Trace (se link i kommentarfeltet) sammen med ⚡ Google ⚡ Better Energy ⚡ Softwarevirksomheden Flexidao Testen demonstrerer, at timebaseret sporing af energi er mulig – og til gavn for den grønne omstilling. Med store mængder virkelige data om forbrug og produktion fra Google og Better Energys målere kan Energy Track & Trace sammen med Flexidao certificere hver time grøn strøm, der bliver produceret, og sammenholde den med hver time strøm, der bliver forbrugt ✅ Metoden er en helt ny og meget præcis måde at opgøre grøn strøm på, kaldet ’granulære certifikater’, der følger samme interval, som vi er blevet vant til at lægge vores forbrug efter – nemlig hver time 🕐 Testen af Energy Track & Trace markerer de første danske overførsler af disse certifikater i et virkeligt scenarie med reelle målerdata. Danmark er et godt sted at udvikle og teste løsningen, fordi vi har så stor andel af vedvarende energi i systemet, Google har datacentre i Danmark, og al data om forbrug og produktion bliver verificeret i DataHub. Granulære certifikater har været under udvikling på internationalt niveau i flere år. For der er stor interesse hos blandt andre store elforbrugere og virksomheder efter pålidelig, timebaseret dokumentation for oprindelsen af den forbrugte energi til at udregne klimamæssigt fodaftryk 🌍 Forventningen er faktisk, at det vil skabe nye forretningsmodeller i elmarkedet og potentielt ændre tilgangen til investeringer og udviklingsplaner for vedvarende energi og energilagring. EU har gjort opgørelsesmetoden mulig i revisionen af Renewable Energy Directive (REDIII), som bliver implementeret i dansk lovgivning i løbet af 2025. Energinet samarbejder med transmissionssystemoperatører på tværs af Europa om Energy Track & Trace med bl.a. estiske Elering, tyske 50Hertz Transmission GmbH og belgiske Elia Group 🤝 Vil du vide mere? Digital Energy Hub arrangerer et webinar om certificering af energi på timebasis i januar, hvor Michael Gimm Holdensen fra Energinet deltager sammen med andre parter i testen: https://lnkd.in/dtbbXqXV
-
DET RAMMER OS ALLE, HVIS ELNETTET IKKE FUNGERER ❗⚡ Det er fuldstændig afgørende for vores samfund, at vi har et robust elnet og høj forsyningssikkerhed. Men opgaven bliver kun større i takt med, at mere grøn strøm fra sol og vind fortrænger de traditionelle kraftværker, og elektrificeringen tager fart. Energinet har besøgt Vice President i Regulatory Affairs i Better Energy, Peter Bjerregaard, på en solcellepark lidt syd for Næstved. Blandt uendelige rækker af solpaneler på det 50 MW store anlæg taler han engageret om vigtigheden af blandt andet samarbejde, faglige miljøer og høj elkvalitet. ”En høj elkvalitet er limen, der binder elsystemet sammen. Det er selvsagt allerede vigtigt i dag, men i takt med, at vi elektrificerer, stiller det tilsvarende høje kvalitetskrav til den strøm, der flyder i kablerne. Derfor skal alle også løfte deres del af ansvaret. Det gælder for netselskaberne, forbrugerne og os som producenter.” ”Et af de spørgsmål, der har topprioritet for energibranchen lige nu, er spørgsmålet om harmoniske filtre. I dag eksisterer der i varierende grad harmonisk baggrundsstøj i elnettet, som kan forstærkes, når blot nye kabler anlægges. Det giver jo et fingerpeg om, at problemet har en kollektiv karakter. Det er samtidig et akut problem. For et elnet, der IKKE fungerer, som det skal, rammer os alle. Derfor kalder det også på kollektive løsninger,” siger han. ”Set fra vores perspektiv er løsningen, at Energinet tager opgaven på sig og løbende udarbejder analyser af elsystemets filterbehov, så vi sikrer, at det er de mest omkostningseffektive løsninger, der implementeres. Energinet er de eneste, som reelt har forudsætningerne og overblikket til at vurdere, hvor behovet er, hvordan det forventes at udvikle sig, og hvor de harmoniske filtre placeres klogest. For mig at se er dette en af Energinets kerneopgaver”. Peter Bjerregaard ser Energinet som bygherren i den grønne omstilling, der skal sikre, at det er let at elektrificere samfundet. Så vi laver et energisystem, der både opfylder vores behov i dag og om 10-15 år. ”Det her handler om, at vi har nogle problemer, der skal løses samtidig med, at vi elektrificerer Danmark. Vi lægger skinnerne, mens vi kører. Det stiller naturligvis også høje krav til samspillet mellem tekniske, juridiske og økonomiske fagmiljøer. Af samme grund er det også afgørende vigtigt, at vi ikke mister øje for helheden, altså et omkostningseffektivt og grønt energisystem, og det kalder på et øget samarbejde på tværs af fagmiljøer. Få ting er vigtigere,” siger Peter Bjerregaard. Læs mere om emnet her: https://lnkd.in/d4CmH9S2
-
VI HAR VERDENS BEDSTE LEVERINGSKVALITET PÅ EL ⚡ Udviklingen af nye vedvarende teknologier går stærkt, men i vores iver efter at bygge et helt grønt elsystem skal vi huske at stille krav til fremtidens elproduktionsteknologi for at opretholde en høj elkvalitet. Ordene kommer fra teknisk direktør Jørgen S. Christensen i Green Power Denmark, som Energinet har besøgt for en snak om udfordringer og løsninger i forhold til at skabe fremtidens grønne og ikke mindst stabile elnet. ”Vi skal finde balancen mellem rigide og rimelige regler for udbygning af nettet uden at gå på kompromis med elkvaliteten i elsystemet,” siger Jørgen Christensen. Ifølge ham skal de nye teknologier også kunne bidrage til at sikre stabiliteten. Han foreslår et marked for systemydelser, der også dækker de helt ultrakorte spændingsdyk. For det er de primære og dominerende teknologier, der bør levere og sikre stabiliteten i nettet. Vil man bare levere kilowattimer, så får man én pris. Vil man også levere systemydelser, som er med til at sikre et stabilt net, så får man en højere pris. ”Udviklingen med at få de nye inverterbaserede teknologier, som fx solceller og vindmøller, går rigtig hurtigt. Som branche skal vi selv og Energinet gå endnu hårdere ind i den her dagsorden for at sikre os, at vi stiller nogle rimelige krav. Rimelige for producenter, men også rimelige i forhold til stabiliteten,” siger Jørgen Christensen. ”Vi har verdens bedste leveringskvalitet i Danmark – og det er derfor, der er kunder, der lægger datacentre og lignende i Danmark. Vi ser også, at medicinalvirksomheder lægger ret meget af deres produktion i Danmark. Det gør de, fordi de har nogle store produktionstab, når de får et afbrud. Og så lever de med høje lønninger og andre omkostninger i Danmark for at få en tilsvarende høj forsyningssikkerhed. Den skal de også gerne kunne regne med at få i fremtiden,” siger Jørgen Christensen. 📷 Jeppe Carlsen