Børsen

"Nu er det udmundet i et mundhuggeri mellem advokaternes lobbyorganisation og tænketanken Kraka, et pludseligt exit fra brancheforeningens direktør, åbne breve fra Kammeradvokaten og en endeløs strøm af spørgsmål til ministeren. Alt sammen mens det fyger om sig med beskyldninger om inhabilitet, vennetjenester og salærmæssige tag-selv-borde." Børsens undersøgende journalist Johan Christensen skriver i Ugens Udvalgte om kampen om statens fremtidige advokatopgaver. En kamp, som i øjeblikket tager til i styrke.

Bryan Johnson bruger 14 mio. kr. om året på at holde sin krop så ung som muligt. 1977 kalorier om dagen på en vegansk kostplan, en times motion hver dag, 100 piller i form af kosttilskud og medicinske præparater og i seng kl. 20.30. Det er blot en brøkdel af amerikaneren Bryan Johnsons hverdag. I 2013 solgte han sit selskab Braintree til Paypal for 800 mio. dollar. Men det satte sine spor at bygge en milliardforretning, og han stod tilbage stresset, deprimeret og overvægtig. Derfor satte han sig for at få en krop som en 18-årig. Han er i dag 47 år, men for hvert år, 365 dage, så bliver Bryan Johnsons krop 277 dage ældre, lyder det. Han kan remse flere grunde op til, at man vil hade at date ham: Der skal spises “aftensmad” kl. 11.30, ingen solferier, sengetid kl. 20.30, ingen smalltalk, altid sove alene, og så vil man aldrig blive hans førsteprioritet. Bryan Johnson kan opleves til Copenhagen Health Week 21. og 22. september, men han kommer ikke til at være fysisk til stede – for han vil ikke flyve. Kun hvis det er for en sundhedsbehandling. 📰 https://lnkd.in/dj-ADEbh 📸 PR-foto: Magdalena Wosinska

"Jeg vil hellere dø af stress end af kedsomhed." Sådan lyder det fra Per Moesgaard, der ejer et stort antal ejendomme, parkeringsanlæg og et rejsebureau. Selvom hans bankbog ville give ham lov til at gå på pension, vil arbejdsmanden ikke høre tale om at skrue ned for arbejdet. Det er hans et og alt. Hans identitet. “Jeg kan jo ikke stoppe," siger han og beskriver sig selv som værende født til at arbejde. Han har prøvet at være helt brændt ud og ende på sygehuset, men det har ikke stoppet ham. For ham har løsningen ikke været at skrue ned for arbejde, omlægge sin livsstil eller gå til psykolog. Den måde, han passer på sig selv, er ved at tage på sundhedsrejser ca. hvert andet år. Her spiser han sundt, får sin søvn, dyrker motion og arbejder (næsten) ikke. “Det er som at lade sine batterier op. Som at sende en bil på værksted. Så kan jeg lidt igen." 📰 https://lnkd.in/drsah7nM 📸 Simon Fals

Kasper Warthoe var corporate volunteer på Roskilde Festival. Som en del af Danske Banks Time2Give-program, der tilbyder bankens medarbejdere tre dage til frivilligt arbejde om året, lavede han burgere til sultne festivalgæster. Til dagligt er han privatrådgiver men sammen med en håndfuld kollegaer, besluttede de sig for at melde sig som frivillige udsendt af deres arbejdsplads. I en tid, hvor hjemmearbejde er på sit højeste niveau siden corona, betyder netop sammenholdet meget for Kasper Warthoes lyst til at møde fysisk op på arbejdspladsen. “Der er kommet mange muligheder for at arbejde hjemmefra, men det her bidrager til, at vi er mere tilbøjelige til at tage fysisk ind på arbejde i stedet for at sidde på Teams hver for sig derhjemme," siger Kasper Warthoe. Ea Elisabeth Fabricius Wederwang er ansvarlig for Time2Give. Hun fortæller, at programmet har til formål at give tilbage til samfundet, hvor erhvervslivet så vidt muligt hjælper civilsamfundet. “Vi skal ikke komme og være frivillige, for at nogle kan tjene penge på det. Det handler om at give tilbage til samfundet,” siger hun. 📰 https://lnkd.in/dMqWrBDJ 📸 Rosaline Ben-Baruch Lange

"Det handler om tillid.” Sådan lyder det fra Benjamin Frank With, som er ejer og adm. direktør i konsulenthuset Beecon. For i virksomheden er der ingen faste mødetider. Direktøren, som selv kan møde kl. 10 og gå kl. 14, har fra starten ønsket at gøre op med en arbejdskultur, hvor fysisk tilstedeværelse og indtrykket af, at man altid står til rådighed, er idealet. “Jeg ser det som en kæmpe ledelsesmæssig opgave at reducere medarbejdernes indre støj, fordi de har dårlig samvittighed, hvis de går kl. 14," siger han og fortsætter: "Det handler om, at minimere den dobbeltdårlige samvittighed, fordi man ikke kan arbejde og være noget for sin familie på samme tid.” Han fortæller, at hans ansatte har et ansvarlighedsgen over normalen, og at han tror, at de fleste arbejder mere end 37 timer. Men han ved det ikke, for det er ikke noget, han holder øje med. “Kulturen er gennemsyret af, at man ikke behøver at snige sig ud af døren kl. 14 eller undskyldende råbe over skulderen, at man er ved computeren igen i aften. Her siger vi bare hej, hej," siger seniorkonsulent i Beecon Kristina Viderø. 📰 https://lnkd.in/dh_RvR4h 📸 Thea Tønnesvang

"Jeg har aldrig tænkt, at børn ville være en showstopper i forhold til mit arbejdsliv." Sådan lyder det fra Matilde Boldt Jørgensen, der har en lederstilling i Danske Banks it-afdeling. Sammen med sin kæreste Hadrien Matringe har hun tre børn mellem et og otte år. Dermed skriver Matilde Boldt Jørgensen sig ind i en opsigtsvækkende udvikling, når vi ser på, hvem der får børn i Danmark. Og nok så vigtigt hvem der ikke gør. Mens det tidligere var de kortuddannede kvinder, der fik flest børn, så tegner kvinder med en lang uddannelse sig i dag for over halvdelen af alle fødsler. Det skyldes, at der er kommet flere højtuddannede kvinder, men også at andelen af kortuddannede kvinder, der får børn, er faldende. Det lave fødselstal er på dagsordenen for partierne på Christiansborg, som med hver deres løsning mener, at det skal være lettere at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Matilde Boldt Jørgensen mener, at hun som højtuddannet har gode forudsætninger for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen: “Vi bruger den fleksibilitet, der er i vores job, rigtig meget. Hvis jeg sad ved kassen i Netto, ville jeg ikke kunne arbejde hjemme, når børnene er syge, eller køre et barn til tandlægen midt i min vagt.”. 📰 https://lnkd.in/dnk5BRcf 📸 Thomas Nielsen

“Er svær overvægt en sygdom? Ja, sagde Jakob Riis, da jeg talte med ham på telefonen i 2016. Dengang var jeg journalistpraktikant på Børsen, og han var marketingchef i Novo Nordisk. Det var et budskab, som Novo Nordisk skulle ud at fortælle verden, sagde han, før vægttabsmidler for alvor ville blive taget i brug. Hans nøjagtige formulering var, at Novo Nordisk skulle ”udvikle markedet.”” Kevin Grønnemann, journalist på Børsen, skriver om Novo Nordisk indsats med at sprede budskabet de seneste otte år i denne uges udgave af Ugens Udvalgte.

Naja Munthe har altid været en smule ligeglad med, hvad andre mener og siger. I 30 år har hun stået bag tøjmærket Munthe, som hun i dag er eneejer af.  Ved butikken og mærkets frembrud var det et af landets mest feterede, og tøjet blev revet væk. “Jeg har aldrig følt mig afhængig af succes, så jeg synes ikke, at den ændrede mig. Jeg vidste lige fra starten 100 pct., at den succes, vi havde, kunne vende når som helst,” siger hun. Og det vendte. Efter år med medvind kom der hård kritik af modeshowene, og salget faldt. Men det stoppede ikke Naja Munthe. Hun holdte snuden i sporet, og fandt frem til Munthes mere enkelte udtryk men stadig med prints og detaljer. “Mit tøj er ikke for alle. Men så er det mere for dem, der kan lide det. Du kan ikke please alle, og det er der også noget fint i.” 📰 https://lnkd.in/d9QfDVHK 📸 Thea Tønnesvang

"Nogen skal også tage ansvar for trivslen for de ledere, der skal passe på os andre." Sådan lyder det fra Mette Groos Lønsted, der er psykolog og seniorrådgiver i Center for Ledelse. Rådgivningshuset har lavet en undersøgelse baseret på en metode, som verdenssundhedsorganisationen WHO har udviklet til at måle et øjebliksbillede af en gruppe menneskers aktuelle trivsel. Det, som har alarmeret Center For Ledelse er, at den samlede mentale sundhed for lederne, målt i juni i år, var, hvad seniorrådgiver Mette Groos Lønsted kalder “bekymrende lav”. “Vi ligger lavere, end jeg troede. Vi taler om, at danske ledere ligger imellem middel og høj risiko for stress og depression,” påpeger hun. Hun mener, at vi glemmer, at god ledelse ikke kun handler om den enkelte leders personlige egenskaber, men også, at der er nogle vilkår, der skal være i orden, for at man kan udføre god ledelse. “For arbejdspladsen er det faktisk også en dårlig forretning, hvis man ikke tager sig ordentligt af den stressede leder.” 📰 https://lnkd.in/dwxmkZiV 📸 PR-foto

Mette Skjærbæk har for alvor fundet ro i en alder af 50 år. "Jeg er blevet god til at mærke, hvad jeg har brug for, og hvad jeg ikke har brug for,” siger hun. For det handler om at bruge livet godt. Det har Mette Skjærbæk været bevidst om, siden hun var 25 år og stiftede sin virksomhed Karmameju. Sammen har de udviklet sig, vokset og fundet deres kerne. Men for at bruge livet godt er Mette Skjærbæk også blevet nødt til at trække sig fra sin virksomhed. I hvert fald fra driften. Hun trængte til at komme væk fra computeren. Derfor er hun gået fra at være kreativ direktør til at være stifter, hvor hun skal give sine arbejdsopgaver videre og finde det kreative, frie og glæden frem igen. "Når man er kreativ, er det, som om resultaterne ikke er lige så tydelige, som når man drifter. Man føler sig ikke lige så produktiv. Jeg kommer også fra en opvækst, hvor man fik ros og anerkendelse for det, man gjorde,” siger hun og fortsætter: “Men jeg har fået en større modenhed omkring, at jeg gerne må leve det liv, jeg gerne vil, og at kreativitet kræver plads og ro for at blomstre.” 📰 https://lnkd.in/dS6AGd4k 📸 Sigrid Ellesøe