Joshua David Angrist er en amerikansk/israelsk økonom og professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Han har ydet vigtige bidrag til den økonomiske forskning indenfor arbejdsmarkeds- og uddannelsesøkonomi samt økonometri.I 2021 fik han sammen med Guido Imbens og David Card Nobelprisen i økonomi for sit arbejde med såkaldte naturlige eksperimenter, dvs. situationer, hvor en gruppe ellers sammenlignelige personer i en bestemt situation på grund af en tilfældig begivenhed behandles forskelligt. Sådan en situation giver gode muligheder for empirisk at måle effekter af tiltag, som det ellers kan være vanskeligt at få et størrelsesmæssigt indtryk af. Metoden spiller derfor i dag en vigtig rolle indenfor den empiriske økonomiske forskning. Angrist og Imbens delte den ene halvdel af Nobelprissummen for deres grundlæggende metodologiske bidrag i 1990’erne til udviklingen af denne tilgang, mens Card fik den anden halvdel for sin anvendelse af metoden indenfor arbejdsmarkedsøkonomi.
Angrist er født i USA og uddannet fra Princeton University. Han har bl.a. været ansat på Harvard University og Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, inden han i 1996 kom til MIT.
Et af de store problemer ved naturlige eksperimenter er, at det kan være svært at fortolke resultaterne. Det skyldes, at forskerne i modsætning til traditionelle videnskabelige randomiserede eksperimenter som eksempelvis kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor medicinalforskningen ikke selv kontrollerer udvælgelsen af deltagerne. Derfor kan man generelt ikke være sikker på, at personerne i de forskellige undersøgte grupper er helt tilfældigt udvalgt, og derfor kan det være svært at afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. I 1994 offentliggjorde Angrist og Imbens en banebrydende artikel, der klargjorde dette problem og satte rammerne for, i hvilket omfang man, bl.a. ved hjælp af såkaldte instrumentvariable, kan bruge naturlige eksperimenter til at udlede gyldige udsagn om årsag og virkning af eksempelvis politiske reformer. Den metode, de udviklede, er siden blevet udbredt blandt forskere, der arbejder med empiriske data. Metoden har forøget gennemsigtigheden og dermed også troværdigheden af empiriske undersøgelser indenfor samfundsvidenskaberne og været med til at bane vej for den såkaldte empiriske revolution indenfor økonomi i det 21. århundrede, hvor empirisk forskning er kommet til at spille en større rolle i forhold til rent teoretiske forskningsartikler.
Udover sine grundlæggende metodologiske bidrag har Angrist forsket indenfor arbejdsmarkeds- og uddannelsesøkonomi, bl.a. med henblik på at vurdere det økonomiske afkast af uddannelse. Han har også studeret virkningen af den amerikanske værnepligt under Vietnamkrigen på de amerikanske mænds livsindkomster.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.