Thorvald Jørgensen (arkitekt)

Thorvald Jørgensen, 27.6.1867-15.5.1946, arkitekt. Født i Norsminde ved Århus, død i Charlottenlund, urne i Saksild. J. blev uddannet som tømrer i Århus, gik herefter på Teknisk selskabs skole i Kbh. hvorfra han dimitteredes 1885. Samme år blev han optaget på akademiet hvorfra han fik afgang som arkitekt 1889. 1891 vandt han den Neuhausenske præmie og 1893 den store guldmedalje der gav ham rejsestipendiet til et længere ophold i Tyskland og Italien 1893–95. Han foretog siden talrige rejser især med Italien som mål. Han havde haft både Ferd. Meldahl og Hans J. Holm som lærere på akademiet og knyttede sig især til Holm og fungerede som hans konduktør ved opførelsen af Overformynderiet 1892–93. I sine tidlige arbejder fra 1890ernes slutning og de første år af 1900-tallet videreførte han på fortrinlig måde den Herholdt-Holmske retnings idékompleks og opførte en del kirker med motiver fra den hjemlige middelalderarkitektur, fx Nathanaels-kirken i Hclmbladsgade, 1897–99, Brorsonskirken i Rantzausgade, 1898–1901, der gav ham Eckersbergmedaljen, Hellerup kirke, 1899–1900, Skt. Jacobs kirkes menighedshus, 1901–02, Esajaskirken i Malmøgade, 1903–12, Frihavnskirken i Willemoesgade, 1904–05. Tilsvarende benyttede han i vid udstrækning træ som materiale i en række forskelligartede bygninger bl.a. pavillonen i Vennelystanlægget i Århus, 1897 (brændt 1908), Grenens Badehotel, Skagen, 1899–1900 (senere ødelagt), sporvejsventesalen på Rådhuspladsen, 1903 (nedrevet 1948). Blandt hans øvrige bygninger fra denne periode kan nævnes: villaen Kochsvej 18,1900, villa for maleren P. Mønsted Viggo Rothes Vej 31, Charlottenlund, 1901, maleren Laurits Tuxens hus i Skagen, 1902. I 1905 deltog han i konkurrencen om genopførelsen af Christiansborg slot og blev sammen med Andreas Clemmensen og Martin Nyrop indbudt til at deltage i den endelige konkurrence som han vandt med et barok-påvirket projekt der i sin pyntelige karakter snarere stod i en vis gæld til Meldahls arkitektur.

Konkurrencen og den påfølgende langvarige genopførelse af slottet blev et vendepunkt i hans karriere og arkitektoniske udvikling hvor han helt synes at have forladt den Herholdt-Holmske skoles idealer. Grundstenen til det nye slot lagdes 1907. Rigsdagens lokaler indviedes 1918 og højesterets lokaler året efter mens de kongelige repræsentationslokaler først toges i brug 1928. Mens hoveddisposition og planløsning var fortrinlig, blev slottets ydre kritiseret af såvel samtid som eftertid. Medvirkende var måske en hel del skæbnesvangre ændringer der blev foretaget under selve opførelsen, bl.a. besluttede man at beklæde facaden med den noget tungt virkende granit; til stueetagens beklædning er anvendt sten skænket af de fleste af landets kommuner. J. tegnede endvidere en stor del af interiørerne, og navnlig de kongelige repræsentationslokaler viser arkitektens dygtighed til at skabe gennemført historisk pastiche. Som kgl. bygningsinspektør opførte J. tillige en række andre ny- og tilbygninger på Slotsholmen. I sine senere større arbejder lod han sig i overvejende grad lede af den fremherskende nyklassicisme bl.a ved opførelsen af Østerbro posthus ved Trianglen, 1921–22 og Gentofte rådhus, 1934–36, sidefløj 1942–44 sammen med Kai Rasmussen, ligesom han ved opførelsen af Postgirobygningen, Vestervoldgade 123, 1938 i nogen grad lod sig påvirke af funktionalismens nøgternhed. Han opførte desuden et stort antal villaer, landsteder og sommerhuse og tegnede møbler, sporvognsmaster samt lysmasterne i Vesterbros Passage. Sammen med J. Magdahl Nielsen anlagde han haven ved Det kgl. bibliotek. J. var assistent ved arkitekturskolen 1899–1906, formand for bedømmelsesudvalget i Gentofte kommune fra 1912 og formand i bestyrelsen for Hovedstadens forskønnelse 1912–19. Kgl. bygningsinspektør 1911–38.