Ivar Bentsen

Ivar Bentsen, 13.11.1876-21.5.1943, arkitekt. Født i Vallekilde, død i Kbh., urne på Tibirke kgd. B. blev tømrersvend 1896, tog eksamen fra Teknisk skole i Kbh. 1899 og var elev på Kunstakademiet 1900, 1901 og 1902. Han fik sin væsentligste uddannelse som tegner og elev hos P. V. Jensen-Klint og senere som tegner og konduktør hos arkitekterne Carl Brummer og Ulrik Plesner. Af særlig betydning for hans kunstneriske udvikling blev påvirkningen fra en gruppe omtrent jævnaldrende kunstnere, Vilhelm Wanscher, Carl Petersen, Hans Koch, Povl Baumann, Thorkild Henningsen og Kaare Klint. – B. var medlem af Den fri Arkitektforening, så længe den eksisterede, 1909–19. Efter arbejdsår i hovedstaden var B. 1908–11 forstander for den af hans fader oprettede håndværkerskole i Vallekilde. Han stiftede derefter sin egen bygmester-, snedker- og malerskole ved Holbæk som han ledede 1913–20. I denne periode gav han tegninger til en stor mængde landbrugsbygninger og industrielle anlæg, deriblandt et af hans hovedarbejder, Nordvestsjællands elektricitetsværk i Svinninge. Han planlagde den arkitektoniske ordning af Blågårds plads i Kbh. for opstillingen af vennen Kai Nielsens skulpturer. 1919 udarbejdede han et stort forslag til en opera- og filharmonibygning på banegårdsterrænet i Kbh. 1920 blev han lærer ved kunstakademiets bygningsskole som professor Carl Petersens assistent, fra 1923 som hans efterfølger i professorembedet. I Kbh. har han været arkitekt for en række større boligforetagender. Særlig bemærkes rækkehuskvarteret Bakkehusene ved Brønshøj (i samarbejde med Thorkild Henningsen) og Kasteishaven på Østerbro (i samarbejde med Peter Nielsen); i samarbejde med en lang række arkitekter boligbebyggelsen Blidah, Hellerup 1934. Fra 1932 er Niels Steensens hospital og Insulinlaboratoriet i Gentofte. – B. havde en meget oprindelig sans for kunst, maler- og billedhuggerkunst ikke mindre end bygningskunst, og havde mere end måske nogen anden arkitekt været i kontakt med samtidige billedhuggere og malere. Han har øvet stor indflydelse gennem arkitekturartikler i Politiken, Kunstbladet og Det nye Kunstblad samt Arkitekten. Den kunstneriske følsomhed forenede han med en udviklet sans for det håndværksmæssige og med en bred social forståelse af arkitektens opgaver. Hans arkitektur, der i de første år – under påvirkning af P. V. Jensen-Klint – var præget af en barok fylde, udviklede sig hen mod større simpelhed ved arbejdet med de enkle landbrugsbygningers traditionelle fagdelingsprincip, gennem det meget teoretiske Filharmoniprojekt, til hans senere af Gottlieb Bindesbøll påvirkede murstenshuse med store skærmende tagudhæng.