Henning Wolff

Henning Wolff, Hans Christian Henning Wolff, 10.6.1828-3.6.1880, arkitekt. Født på Frbg, død sst., begravet sst. W. gennemgik akademiets bygningsskole 1843-53. Samtidig med sin afgang fra akademiet vandt han tillige den Neuhausenske præmie. Han gik på akademiet i en periode hvor G. F. Hetsch i alt væsentligt dominerede undervisningen i arkitekturfaget. Med sin tidligt vakte interesse for tidens nye strømninger følte W. sig dog allerede i akademitiden i modsætning til Hetsch og den (K. F.) Schinkel-prægede senklassicisme som læreren så nidkært værnede om. Han sluttede sig derimod til den udogmatiske, historiskpoetiske arkitekturopfattelse som Gottlieb Bindesbøll praktiserede i årene omkring århundredets midte. Han tegnede en periode hos Bindesbøll, og tilhørte den lille kreds af unge arkitekter der grupperede sig omkring denne nyskabende bygmester. Selv om han vel ikke kom på højde med Bindesbøll viste han i en gruppe arbejder fra 1850erne og i enkelte senere værker et tydeligt slægtskab med ham i frodig, åndfuld opfattelse af form og idé og i evne til samtidig at tænke praktisk. I 1850erne arbejdede han tillige hos andre af sine lidt ældre fagfæller der, ligesom en Italiensrejse i 1856, kom til at præge hans senere arbejder. I 1854-55 var han således konduktør for F. Meldahl på Fr.borg slot og i en periode var han også medarbejder hos J. D. Herholdt bl.a. ved villabyggeri og ved Universitetsbiblioteket. Blandt hans tidlige arbejder kan nævnes portal til Gråbrødre kirkegård i Roskilde 1853, kapel sst. sammen med F. Meldahl 1856– 57, herregården Fuglebjerggård 1857.

W.s selvstændige virksomhed voksede i slutningen af 1850erne, og i 1858 blev han også bygningsinspektør for Frbg. Midt i denne lovende begyndelse blev han imidlertid 1859 angrebet af rygmarvstæring der bandt ham til en rullestol i de sidste 20 år af hans liv. Støttet af hustruen og af vennen Vilh. Klein lykkedes det ham dog efter få år at genvinde sin arbejdsmæssige vitalitet. Med Marstrands maltmølle, det senere Kongens bryghus på Vodroffsvej, opført 1865 (nedrevet 1976) føjede han et stærkt originalt bidrag til tidens nye fabriksarkitektur, senere betegnet som den smukkeste industrielle bygning der nogen sinde er bygget i Danmark. Hans hovedindsats kom dog til at ligge i udformningen af de store frederiksbergske villakvarterer der i disse år voksede frem omkring Gammel Kongevej. Han styrede i vidt omfang hele processen selv med opkøb af store grundarealer, projektering og anlæg af veje og villaer, opført efter hans tegninger og siden solgt. Blandt hans mange villabygninger fra slutningen af 1860erne og begyndelsen af 1870erne kan nævnes Kastanievej 10, Lindevej 3, 4-6, 7, 10, 11, Platanveje Uraniavej 5,10, 13,15, 19, 21. Han fortsatte i disse bygninger den engelskprægede tradition Herholdt havde indledt i 1850erne. W.s huse er gennemgående karakteriseret af både bekvemmelighed og hygge. De er enkelt formet med en afstemt pyntelighed af arkitektonisk dekoration. Mange af sine villaer fik han dog aldrig at se fordi han efterhånden ikke kunne bevæge sig fra sin stol. Blandt hans øvrige bygninger kan nævnes bygning på Tvedes bryggeri, Vesterbrogade 140-42, Frbg. første kommuneskole, Falkoneralle 9, hovedistandsættelse af Thisted kirke, 1863. W. var bygningsinspektør for Frbg.