Flemming Lassen, 23.2.1902-18.2.1984, arkitekt. Født i Kbh. (Skt. Jacobs), død i Hellerup (Helleruplund), begravet Søllerød kgd. L. fulgte i sin uddannelse samme mønster som broderen Mogens Lassen, idet han efter håndværkerlære og teknisk skole fandt sin skoling på forskellige tegnestuer. Han var således hos Therkel Hjejle og Niels Rosenkjær og Tyge Hvass og senere hos Arne Jacobsen, med hvem han gennem 30erne havde kompagniskab. De deltog med held i flere konkurrencer, og det resulterede bl.a. i Søllerød rådhus der opførtes 1940–42. For Arne Jacobsen var L. en solid og væsentlig støtte, bl.a. ved det tidlige villabyggeri. På Arne Jacobsens tegnestue fandt L. sammen med Erik Møller om andre arkitektkonkurrencer. Således vandt de konkurrencen om et nyt bibliotek i Nyborg. Det opførtes 1938–40 og satte sig væsentlige spor i 40ernes danske arkitektur. Fra begyndelsen af 40erne helligede L. sig sin egen praksis, undertiden dog med skiftende kompagniskaber hvor partnerne også var kendinge fra Arne Jacobsens tegnestue. Han har således opført sømandsstiftelsen Bombebøssens nybygning 1956 s.m. P. N. Sølling og parkskolen i Ballerup 1959 s.m. Kjeld Bentzen og Ejnar Graae. Siden 60erne har L. fortrinsvis beskæftiget sig med biblioteksbyggeri. Jægersborg ftlialbibliotek blevopført for Gentofte kommune 1963 og kulturcentret i Randers (bibliotek, museum m.m.) 1969. S.m. sønnen Per Lassen har han i 70erne yderligere bygget stadsbiblioteket i Lund i Skåne, 1970, centralbibliotek i Herning, 1970, hovedbibliotek og medborgerhus i Hvidovre, 1972–73 og kommunebibliotek i Hobro, 1978. Med stort talent har L. beskæftiget sig med kunstindustri og tegnet møbler til snedkerlavets udstillinger, men også lamper, sølvarbejder o.l. – I den tidlige periode af sin produktion repræsenterer L. en smuk og frigjort fortolkning af traditionel dansk arkitektur: en behersket modernisme med klare bygningskuber og lette farvevirkninger, og han var her i god overensstemmelse med sine daværende partnere, Arne Jacobsen og Erik Møller. I sit biblioteksbyggeri har han udviklet en friere og mere radikal betonarkitektur, stærk og stringent i det ydre, menneskelig og varm i det indre. L. fik 1940 Eckersberg-medaljen s.m. Erik Møller for biblioteket i Nyborg og 1942 Knud V. Engelhardts legat. Han har i øvrigt været en værdsat lærer ved akademiets arkitektskole 1951–63.
Forstå aktuelle begivenheder
Grøn Trepart
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Mellemøsten i krig
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Krigen i Ukraine
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.